Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Friske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 Friske — FrontOD,
*fjerog (jfr. gl. n. fjor, Sib); fræ’k, e
(Hn f. hamle’ t, i, o: blomstrende 2lnftgt§s
farve); (munter), *kå’t, *fjlg, *glad,
gladværog, let-lynd, let-liva’; (lystig),
krydig. Frisk for færsk, ny, er tysk.
Om melk, smer, bred siges i * færsk,
ny-mjelka’, ny-kirna’, ny-baka’. F
.
iblandt, *ri(d)-hejl (o : ri’omtilhejl). Han
var f. og munter, jfr. »hatf var både
lejkande og læ(gj)ande«. Ikke rigtig f.,
*u-m©len. Jfr. Tilpas; Upasselig. F
.
voere, trivast (trivst, — trejvst). F
. blive,
friskast, kome seg, Kvik2st(i’)> kvikne(i’),
kry seg, krvast, krå seg, kråne, *kvatne
(dv. kvatning, f.).
gfrtfte (op-), friske(ar), kry(e), kvike(i1),
kvZehe (-kvatte) : »k. ej spi’k« — *snarte,
berte (y, -te), 0: pubfe en S^feftilfe.
Fristes, jfr. f. blive.
Frififyr (Springfyr), spræt’, m., sprættar,
m., spirrevip (?). Jfr. Sprade.
Frifihed, frisklejk, m., kviklejk(i’), m.,
frekne, f.; trivnad(i’). Jfr. Trivelse.
Frifiyds, fri-skys’ (»ts«), m., fri-skjot, m.
Frist (t. Frist), utsættelse, dag, m., frist
(frest), m., tid, om-røme, n., områd, f.
Jfr. Henstand. Som ingen F
. ta» vente,
*dag-laus.
Friste (mpde, gjennemgaa), lide (-le^d):
lide vondt, *ha(ve) godt å lide, »han
lejd ikkje godt» ; 2. sætte på preve,
frejste(ar). Sv. fresta, F
. Livet (t. das
Leben fristen), *derss« l. F. Lykken,
make fromme(u).
Fristed (Asyl), fristad, m., live, n., ly.
Fristelse, frejsting, f. (sv. frestelse). Mk.
»når katten fær si mætte, så stæl(e) han
inkje*. »D’er s»rste frejstinssi, ejn skal
mest varast».
Fristet til at le, an-legjen. Lm.
Frifnr, opsat hår, hår-sæt, -pynting, hår
pynt, *hårkrulling.
Fritage for, fri(e)^ «Det blæs så meket(y),
det friar roren», o: fritager for at ro.
Fritalende, *djærv-mælt, mål-djærv (Molb.),
mun’-d. (Allen, H. D.), bærleg(e), bær
målog, bær-segjen (av *segje, d : tale,
snakke), tale-ram (H. D.); jfr. *fram
talande, o: aabenhjcrrtig, fram-bærleg,
ljos-gjæv, *ram, *ord-ram, kjæft-ram. Jfr.
og *mun-drjug, o: tilbøiel. til at over
drive el. fige for meget; *mun-stærk, o:
stortalende, *ord-kvas, d : skarp i Ord.
Mots. *mål-halt, *mun-valen, *mål-bunden,
mål-stålen(o).
Fritid (ba man er fri for Arbeide), fri-tid.
Jfr. fri-dag, -stund, f., -time. Jfr.
Ferier.
Fritte, frette, ee (-e), fræge(e), ar (sv.
fråga), ssrave (-grov), naud-sperjé(y). Gl.
n. fretta. Mk. frægar(e), m. og fræ-
ging(e). k.; fretting, f., d: at frette, fret
nad, tretninss, f., o: Tidende. Flittig
til at f., *fretten, fretsam.
Frivillig, fri-viljog, *u-kravd, *u-nejd’,
sjelv(v)-viljande, viljande, villeg. F
.
Gjerning, sjav-vil, f. (-vile, for »sjelv
vild«). Gl. n. sjalfvili, o: fri Villie.
Frivol, letsindig, ka’t (i denne mening
ikke i *), letfærdig (mots. alvorlig), Fr.
H. ; tom, for- (få-) fængelig, intetsigende,
smålig, ussel.
Frivolitet, letsindighet, letfærdighet, kåt
net, tomhet.
Fro (t. froh), *glad, glad-hjærtad, glad
vZeross, ssladl^nd; (ret f.), glad-voren.
Frodig, *triveleg, *fraudig ; (grceårig, frugt=
bar), *10-rik, -meken(y); (tætt>or,enbe, f.
E. SkoV), luveless. F. voxe, trivast
(trivst — treivst).
Frokost (n. f. Frukost), morgon-mål, n.,
-værd(d), m., fere(y)-dugur (-«dagverd»),
bisk, m>, å-bete(i), m., å-bi’t (B. B.),
mid-morgon(i’), m., m.-mål. F. spise,
*biske. %fSt F., *på fastande hjarte.
Frokosttid, mid-morgon(i’), kl. 7 8 form.
From, *mild, *god (»ej g. menneske»),
*godig, godeleg, *god-kynd, *god-lynd,
*blid (jfr. ©agtmobig); (gudfrygtig)^
gudleg, troende, *snil6 ; (Venlig, fpielig),
snil’, god, gild; *ret-rådig, ret-vis.
From(u) i*: førtrinlig; dygtig. F.
Pers., god-mænne, n., god-sau, m. Gl.
n. goåmenni. Meget f. M.ste, *guds
barn.
Fromme, gagn, n., bate, m., vinning, f.,
frome, m. (o: Gave; frome, ar, gavne);
(Slumpetrcef), vingl, n. Paa Lykke og
<"S* o oro f o o i~o\ ib o
F., *pa mata (sv. pa mafa), *pa vor>2
(voni). Jfr. make from’ og ska(d)e, o :
forftge til Vinding el. Tab. Mk. vinssl
vo’n, f., Forhaabning, som lun beror
paa et ©lum^etrcef".
Ofronben, Frondepartiet, slyng-»partiet«,
slyngerne. H. P
. S.
Frondositet, stor lauv-rikdom. Lm.
Front (eg. Pande), panne, forside; for
linje, for-stilling. H. P. S. ©jøfre F
.
mod (jfr. gjFre Bryst imod?), vende sig
mot, gå på (fienden) forfra, vende bred
siden til (eg. om fartej) ; gere motstand
(mots. vende ryggen til, ramme).
*$røntefpice, forside, «gavl* (rest, raust,
n.), hoved-gavl. H. C. Ørst. Jfr. Gavl,
Fronton.
Frontforandring, menings-skifte, (g»re)
omkring (hej.re om, venstre om, 0: bli
mere el. mindre «radikal» sen fer).
grontøtt, raust (rest), n., bjorlad; rausting,
f., rejsting, f., rejste, n. (o : Gavl, 2tøcer=
vcrg); sta’s-rest, -*brest (brjost)? (trekant
over der el. vindej). *Brest (brjost)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
