Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Frydløs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frydløs — Frænde.
244
ful i * er – «yndig, vakker, livlig", om
en Egn, et Sted".
Frydlps, *U’32el, u-^la6, usalig, *vesal.
Frygt, (t. Furcht), rædsle, f. (gl. n. hræzla,
0: ræsla; sv. ra[d]sla), ( mere almind.")
lZe<isl (INLLeI), m. og n., ræde, f., rZeci
hug, m. (Lm. ; sv. ra<l<lN2F2), n^Zelm,
m., blaut, m., fæle, f., fælske, f.,
skjælk (»?«), in. (gl. n. skelkr), «r, in.,
gru, f., r^6(v), f. (gl. n. hrygd, Ne
brøbelfe), vå (vo), f., 0: Mngstelse, ogn
(00), f., ogte(oo), m., otte, m. Jfr.
Slrcrk, Forfcrrdelse, Mngstelighed. Fr.
pludfelig, stok’, m., kvæk’, n., kip’, m.,
kvZep’, m. (Uro i Sindet), oe, m. (j fr
gl. n. 6ast, frygte); (Respekt), oge, m.,
o^n(oo), f., otte, m. (00), age, m.,
vægje, in., råg’(o), n. «Det følgjer(y)
•*age med nanoin», »6e) ha ingi o^e f^re(v)
nanain. (o). Jfr. Mrefrygt, Respekt.
F., pinlig, halte-vZerk, m. Jfr. 3Eng
stelse. 3lf F. el. Uvillie holde fig borte,
styggjast: »de^ stygdest frå hånom(o).
F
. el. Uvillie indgyde, styggje (-de):
»han stygde dejm frå seg«. Lade nogttt
F
. faa Indpas, *gjære seg ræd. Som
indgyder F., ug’leg. Uden Fr. (Adv.),
*ufæles, *frit.
Frygte (t. fiirchten), være ræd’, ræddast
(rædast), rædde seg, ottast(oo), myklast
(sv. myklas, mekles), agje (-gde), fæle (-te),
wtnere almind." fælast, fry (-dde) (»eg
frydde, at eg hadde laga’ for lite’ til*),
. gruve(ar); (fcegtynbe at f.), blaute, ar.
»lileH6e3 har in^en3inHe helt været tabt
i dansk bogsprog« (H. D.). (Gyse for),
ryggje (-gdest). F. nogen (noget).
være ræd’ ejn (est). Faa til at f., ræde
(-de), sZetje 3t»lc’ i, ( mere almind.")
rZe66e(al), skræme (-de), s^Zerre(ar). Be«
gynde at f. fæltast. Gl. n. skirra, sv.
* skjarra. Sv. * rada, radda. Mk. og
kvækkje (-te), kvZeppe (-lcvap), kippe
seg, støkkje (-te). Jfr. Forskrekke.
Frygtelig (t. furchterlich), *ræddeleg, av
skræmeleg, ®(g)jen, egjeleg, *styg\ styg
gjeleg (^sr.Afstrcekkende); kaldleg (kaldsl.),
kuseleg, *kusen (sv. * kusleg), il’-hærve
leg, *fæl, fælsleg, fæleleg, fælande;
kjeleleg, ageleg, gruseleg, hæskjeleg
(hejskjeleg, hejsleg, sy. hisklig), spekjen,
spøkjeleg (jfr. »det spøkjer føre», o: truer
med); (om Veir og Vind), *galen (.est
galet ver», »ejn galen storm«), jfr. «est
ø(g)je’ vere, ejt aga ver«. jfr. Vold
som, Rasende, Forfcerdel., Skrcekkelig,
Forfircetkelig. Frygtelig(en), Adv., grø
telege, kaldslege, kjølelege, bejsta (eg.
bestialsk), bejstalege; naud-, skam-, mejn-,
skad-: mejn-hard (o : frygtelig h.), naud
skrike, skam-stærk, skad-stærk, skad-rik;
skad-god, o: fortrceffetig. Jfr. Over
maabe, Dberorbentl., Uhyre, 2)berft.
Frygteligt, noget, fælske, f., r^6(x), f.;
est ©gje ting, o: en frygtelig Tingest;
*fæle ting, *grove t. , skræme f., skræm
sel, n., B^lNine’3vn, f. Jfr. Betydet., Übe
tydel. F. Bevoegelfe el. Tummel, stygge
rusk, n. F
. Nederlag, skade-dråp, n.
F
. St,i, (est) «gje læte. Jfr. Uhygget.
Frygtiudgydende, *03N03. Jfr. Impone
rende.
Frygtlys, *ottelaus.
FrygtlDlshed, u-rædsle (I.in.), av *uræd’;
otteløjse, f.
Jrtjgtfom, ræd’, *fælen (Fr. Bg.), *fælsken,
*otte-ful’, *kulsen, rædvoren, ræd-huga(d),
rædsam, *skvætten (Asbj.), *blau(d), li
tet føre seg, *for-øven, skår(o)-mærkjen,
skjær’ (som *ta’k-skjær; gl. n. skjarr);
*BkjNiv-lN<1 ; (undselig), *nipen. Jfr.
Sky. Altfor f., Glipen. Noget f.,
*skjær’leg. F
. Pers., blauting, m. Jfr.
Kujon, Kryster.
Frygtfomhed, skjærlejk, m., blaudskap,
in., rædlejk, m.
gttjttbfer, sprang, n. (*sprangler ; gl. n.
sprang), skuv, m. ( ftttaa Dufle i Kan
terne af en ©ug"), faks, n., fmnsor, f.
pl., men *ejt frans. Gl. n. skufr. Sy.
frans. T. Franse, av fr. franke. Med
F. besoette, sprange(ar?), frunse, ar.
Fryndfet, *faksa(d), frunsa1. Randen er
faksat med hundrede Kvaster af Guld
traab". Fr. Bg.
Fryse Me Kulde), frjose f-fraus), hustre(u*),
ar, hestre(i’), hokre^), ar; Mvne af
Kulde; tåge Skade af K.), frjose; (om
Jorden), lilalce(ar), *klakne, :-pæV’’-
Jfr. 3§flor^)e. . (Smaafryse), kulse, «u
-(dv. kuls, m., Frysen), hustre, ar. »Jf. l«dt,
lr^3e (-te), o: faa til at fr. F. fordrer»
vet, frøjse seg. F
. til (som Vand),
frjose atter. (§#m let fryser (kuldfijcer),
frostal.
Frysen, frjosing, f.
Frysning: ved F
. blive tilfceftet, frjose
fast.
Fryfepunkt, frost-mål, n., -må’t, n.
Froet (Tale, Mund), *groy, *Icvn6o^ (-613,
-naug), uvetog(i), *übljug, *skam-laus,
*ære-laus ,*å-buen, *å-båden(o). F
. Kvind
folt, fla’k, n. Jfr. Üblu, Uforskammet.
T. Frech.
Frcelhed, (t. Frechheit), fyle, f. (av *ful),
kyndogskap, m.; (Lyst til at fornærme),
uvet(i), n. Jfr. Uforstandig.
Froende, frænde, m., o : ©Icegtning i Slde
linie, iscerSMendebarn. HuntjM : *frænke,
0: (oftest) Fcetterfle. Gl. n. frændi,
Slcrgtning. Sy. frande, Svoger, Jfr,
frænde-laus, 0: uden Slcegtninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
