Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Færgeløn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Færgeløn — Føderativ.
252
FlergelpN, færje-tol’, m., sund-pengar.
Fcergcmand, færje-man, *sund-man.
Fcergested, færje-stad, m., sund-stad, m.,
sund, n. ; (i en Elv), ro’r, m., fa’r, n. ;
(bare paa østlandet), sund, n.
Fleste, *fæste (-e), *binde, *læse (-te). Jfr.
gøie sammen. F
. sammen (sy lFseligt),
fate, ar. Jfr. Traakle. F
. sig (blive
fast), *fæste: »*det vil ikkje fæste på«
(jfr. Klcebe og Hcenge ved) ; (hcenge fast),
bekast(i). Eg. Beges. F
. Korn, *lNBte
korn, BtV)re (-de). vv. Bt»jrinA f. Fcefte
(leie: Jord, Folk), bygsle, ar (også =
bortfllfte, altså både om ejer og lejer) ;
stede (-dde) ; også byggje. Gl. n. byg
gja. »Han hæv bygt seg bort*. Dv.
bygsl, f. F
. tit Giftermaal, *lX3te.
Jfr. Xrolove. F
. til Tjeneste, *teeste,
fale(ar), ste(de) (-de), é. Dv. sted, o:
fcestet. Som let fcrfter, *fæsten. *Fce.
stet, fNLt; ikke f. (ledig), u-bygd, av
byggje, o : leie.
Fleste (Tilfcestelse), fæste, f. ; (Naand), fæste,
n.; (©teb, forn noget kan fcestes til),
fæste, n. (jfr. hand-fæste, fot-f.); (Punkt,
hvor noget er foestet el. tillukket), la’B,n.:
spærre-, styre-, penge-lås. F
. paa Sa
bel, Kaarde, fæste, n.? hand-f.? F
. af
Jord (Overladelse af en Gaard til Brug),
bygsl, f., lejge, f., gar(d)-l.
$ctftebaani>, fæste-band, n. F
. i Kanten
paa et Seil, smet’(i’), m. Formod.
af smetta".
Fceftebonde, *bygsle-man, lejglænding, ro.
Gl. n. lei^len6in^r.
Fceftebrev paa en Gaard, *bygsle-brev,
»sZetel(e), m. Mk. og dx33ie-jor6, f. og
b.-ret, m., o: Fortrinsret til at leie en
Gaard.
Fceftegave, fæstar-fe (-fæ), n., -gåve(o), f.
Fcestelfe, stednad, m. (stena), steds-mål, n.;
(Befcrstning), fæsting, f.
Fleftemand, fæsting, m., fæstar-man, -svejn,
m. ; jfr. drud^om3-v«i-ke(v), n., 3: Brud
goms-Emne.
Fceftensgllve, første-gave (fø’ste-gåve).
Fceftensgilde, se Fcrstenspl. .
Fceftensfll (Forlovelfesselstab), fæstar-øl,
bele-vej(t)sle, f.
Fceftepenge (Haandpenge til fceftede Tjenere),
stedpengar, slednad, m., fæstepengar,
stedsmål, n. Sy. stadjepenning.
Fceftepuntt (Fals), ia’g, n., læk’, m.:
Rev-(i)lag, skjærding-1., kåle-(o)lag. Ind
retning med Fceftepunkter (*lag, *læk)
til at stille noget hoiere el. lavere,
Isellkje. f., kale-1.. 533-1.
Fceste» af Jord, lejglænding, bygsleman.
Se goEftebonbe.
Fcestning, flestnin^, ra.
Kcetter (t. Vetter), s»stken-barn(y-i), n.,
frænde, m., saskende-barn, Fr. H.: «Hans
(Stettens) s. Grundtvig Iv3te6e til ham«.
Mk. og dl^lun^, m., o: Farbroders
Barn, og sestrung(y), m., Mosters ©øn
(gl. n. brædrungr, m. og brædrung, f.t
systrungr, m. og systrung, f.). Systrun
gar er «Vprn af to Søstre", Jfr. Spster.
Lystig Fletter, galning, m., flat’, m.
Jfr- Fyr.
Fcetterfie, s»stken-barn, n. (y-i), frænke, f.
Fcetyv (som stjceler levende Kreat.), går
tjuv(o), m. Sy. går-tjuv.
Fcrvang, *bu-gang, -hage, hamn, f., hamne
gang, m., hamning, f.
Fcevei med Gjcerde paa begge Sider, iscer
fra FjM til Havnen, gjejl, f., gåte(o), f.
Fcevogter, gjætar, m., g.-gut, m., -jænte,
f., gjæ(t)sl, m., gjæ(t)sle-gut, -jænte,
-taus. Jfr. Vogte, Kvceg, og Hyrde.
Fstde (at), føde (-de), ejge (-åtte). ,Ho
hadde åt’ ejn 82n(o)». vv. barnejgn, f. t
Barnefødsel. F
. (nære), føde (de). F
.
op, *føde op. F. rigettfl, *nore, nåte(o).
Jfr. Forpleie. F
. over Vinteren, *ls6e
fram (om Dyr) ; frainf«6’, fedt over Vin
teren. Fodt, *f«6’; (paa et opgivet Sted),
barn-fød (dær og dær). gøbe brukes i
dansk-n. i flere sammenhæng æn i *„
Men disse flere mest billedlige bruk
ligger så nær, at de likesom f&lger av
sig selv, f. e. fpde Misundelse, For
trceb, Uorden". Også siges i * f«6e i
egentl. mening bare om m.skr, i dansk
n. også om dyr. I * føder ikke hopp.en,
koen, sauen, geten, katten, hunden, men
hoppen (*mærra) *føler el. får føl, koen
bærer el. kalver, sauen lammer (læmmer),.
geten kje(6)er (el. kje’er, i’), katten kjZes
ler (kj«etler), hunden kvælper (kvælpr
o: Hvalp). Ellers brukes i * unge el.
yngje, o : Yngle. Mk. og : føde, f., 3:
Ncering; føde, n., 3: Kuld af Unger
(^la^, lægde, n., bøle, n.); føde-bøle n.,
3: Bosted med Henf. til Noering (»Zo6t
f.«); f.-flage (— *ri(6); 1j03.ri6); -NXk’;
-hejm, 3: det jordiske Hjem i Modf. til
*andhejmen ; -naut = *fo(d)er-naut, o :
*naut, udsat til Fo’rs; -råd, 3: Reise
kost; Aftcegt; -stad, m., -stund, f., -ve’t,.
o: Noeringsvid; "°f«din^, f., 3: FMel,
*fødnad, o: Kvoegfodring (Vinterf.), fødsl,
f., o: Fødsel, *fødsle, f., d: Opfostring,
iscrr Kreatur-, — fødnad.
Fpdeegn, *føde-bygd; -*land : *hejm-bygd;
fødestad, m.
tsøbetattb, *hejm-land, føds-land, n.
Føderalisme, sambunds-, samlags-stræv ?
-sin? -ånd?
Federation, Bamdund, Larnla^; (jfr. Decen
tralisation), dv^de-vselde. n. v.
Føderativ, -ral, >reret, samdundB-, sam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
