Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Følesløs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Følesløs — Først.
n. (I^lu.); u^Nlte, varme, liv; stræng
( r^re en vis Streng"). F. af (f. E.
en ©^gbom), snæv av, m., kjejm av, m.
Jfr. 3Kinbelfe. F., ftærf, ild, hete. F.,
uhyggelig, kald-tokke, m., 11.-li^lm,
m. jfr. Gysen, Modbydelighed. F
. for,
sans for, *ans (n.) føre(y). Uden F.,
*hard i hugen.
Meslos (t. gefuhllos), *hard, h.-hjarta’,
utan kjænsle; (som ikke kan elfie), hug
stålen(o); (lam), dværg-slægen(e), draug
slægen, nåmen (nomen, nomen), gl. n.
numinn, sv. * nummen. Dy. nåmen
zliap(o), m., o: Lamhed. F. «rf Kulde,
*vakn, lappen(o). F
. nære (om Lem
mer, under hindret Slobomløb), *sove.
F. blive (paa Lem), *sovne, *6ovne.
3f?(gagtifl (tilb^ielig til at følge, hMsom),
heng, hørsam, *højrs., o: opmcrrlsom,
*fylgjesam. T. folgsam.
Folgagtighed, Mgfomhed. nyt Ord, t.
golgfamfeit". Molb. Men når * har
fylgjesam, mon da ikke fylgjesæmd, f.
Folge, en (SSirlning), fylgje, f. (sy. føljd,
f.), virkning, værknad, m., etter-kome,
1., -!i^«me, n>, a-Icome, f. F., et (Led
sagelse), fylgje, n., følgeskab Mold.),
med-følge (Molb.), sam-følge (H. D.);
(Selstab), fylgje, n. (gl. n. fylgi, «v.
fsl^e, n.), rej(6), f. (brud-, jole-, åske-r.),
led(i), n. (brud-1., o : Brudefølge, bu-led,
o: Familie), etter-sZer^, f., ns3i«(v), n.
(gl. n. hyski) ; (medfølgende Ting), fylgje,
f. (*hejman-f., Medgift, Ndstyr): (Flok),
rækkje, f., dråse(o), m.; (som gaar i
Forveien), f»le.fZel6, f. Fremstridende
(stort) F. el. Masfe, 3krei(6), f.. stra’lc(o).
n., loike-3. Mk. re^(6), f., re^?, m.
Med stort, lidet F., mang-leda(O, få
leda. Av led(i), n., gølge. I Folge,
*i lag.
Folge, at, fylgje (-de), halde (-hæl’t, »heldt«).
«Halde rette l«jdi«, »h. same vægen« (e).
SølflcS ad, fylgjast. ©fiffet til at f.,
*fylgje-før, -byrg; (tilboitlig til at f,),
se Fplgagtig; (bcerb at f.), fylgjande.
(©om tan f. med) (f. E. i Skoleklassen),
*lag-før. (Noget, som felger efter), etter
far, n.
Folgeaand (Voette, som siges at følge el.
gaa foran et Mennefie), fylgje, n., var- !
døvle(y), n. (-divle, -divel, -døgle, -døgre,
valdager). Jfr. foring, m., føre(y)-færd,
o: Forvarsel, el. varsiende Vcette";
vord(oo), m., o: «Skytsaand, Genius,
usynlig Mgesvend". Sv. * v3r6, våre,
vålnad.
Folgelig (Adv.), fylgjelege; sa. *Eg kom
sist, og så kan du vete, kvat eg fek«.
FolgeN, fylgnad, m., fylgjing, f., fylgje,
n. «Halde fylgje».
Folger (? Ledsager), fylgjes-man, fylgjar,
m-. n.
Folgeflab (Ledsagelse). fyl(g)d, f., fylgje, n.
«Halde fyl’dic. Gl. n. fylgd.
Folgefvend, fylgje-svejn, in.
Folle (faa gøl), foljetø.
Fplsom, *kjænnesam, *mjuk, mjuk-sinna’,
hjarte-mjuk, blaut-hjarta’; (som let r^res),
kløk’sam, klakken. Sy. kanslig, kanslo
full. jfr. Nevceget, £>m. F
. for Be
breidelse (Pirrelig), *tykken, tykkjesam,
om-tålig, il’-tålog, u-tålog, *så’r, *gløg’.
Folfomhed (Sind, som let kan paavirles),
tykkje, n. »D’er ikkje t. i hånom* (o),
han er ligegyldig for al Tiltale.
Fon, *frø-ul’ ’(fræ-ul’), f., føjk, m.; (Saab,
Skimmel), hy, n., f. e. orehy. Mk. hy
vaksen. Jfr. Fnug (få’n, fan, føn). Sy.
fan, Dun.
For (tfol), *fyrog, *før. *»Før og stærk«.
Jfr. Fyldig. F
. og stlerk blive, *ta’seg.
Fyr, føre(y)-mejr (Lm.j. Jo før, jo bedyre,
d’er først best.
Fore (bevtrge), *bære; (transportere), føre
(-de); (lede i en vis Retning, om Sei,
Skib), føre; (om Stør, Port), bære (in,
ut til). »Bære hovudet høgt« ; »b. fø
terne tidt» ; »b. årarne for n^t» ; »b.
jåen let«. I)v. hovud-bord(u), m., fote
b., nan6e-d. F
. affted «cd Hast el.
Kraft, fure, ar. »F. i hop», famle i
Hast. »F. på«, drive dygtig paa. F. i
en Vis Retning, *bære. «Straumen bar
in« ; »det bar ut på havet». F. tnb i
Munde» (fluge, cede), bære i seg, lægge
i sig. F
. frem (lomme med), bærei
*b. bod(o’), ærend, vitne; b. op målet,
o: forflare sin Sag. F
. til, *gange
ut på.
Fyre (Nekvemhed til at fare), føre, n. Sy.
fore. Dv. føre-fal’, n., l«le1»>5e, f.,
føre-skifte, n. F., |aarbi, bra t-føre,
n. (0), bråt-skare, m.
Forfjor: i F., i før’-å»(y). Mk. før’års
avlen, -korn.
; $j»rseb (^^l^ieb), digerskap, m.
Forlig (frisk), førleg, *f«r<iiB.
Forlighed, k^rlesk, m.
Forsel (Transport), k«ri»z, f., førsle, f.,
for(d)e, f.
Forfelsbaad, stor, kumse (Ku««), m.; (et
Slags stor F.), sam-børding(y), m.
Forselsfinde, som kun drives med Aarer,
ror-skute, f., førsle-skute, f.
Forft (Adj.), f«rBtlv) (ly3t. f»st). oftest
første; (efter en Tid, endelig), *første(y).
»Då, nå første» (afyssta*). F
. og sidsi.
*i oplag og nedlag. Fra F. til Sidst,
jfr. fra od’ og til ende. Forst (Adv.),
f»r3t(7). Jfr. Tidlig. For det Forste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
