Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Glacere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glacere — Gletscher.
272
over-3.: 3pejlFia«, spejl. Meyer. Glacé
£anbffer (glacerebe H.), glans-handsker.
H. P
. S.
©lacere, eg. la(te) fryse el. sterkne ; sukre,
over-s. (?); gere glinsende.
©laeig (en Fcestnings), mark-brystværn,
skråning utenfor og nedad fra en fæst
nin^; bakke, hal’-b.
©lab, *ssla6, *sZe’l (inderlig g.; »han er
like sæl*), fæ(g)jen, e (gl. n. feginn, sy.
fassen) : »han var så f., som han finge
eM hest* el. »som fuglen til ljose dagen*.
Mk. glad-hjarta(d), vel tilmobe; *glad
lege (Adv.), o: gladelig; *glad-lyndt,
o : munter af ©inb ; *3ia<l-vNIOT. Meget
glad, *stor-glad. Glad i, kjær etter,
k. føre, y. G. blive, fægnast, fægne
seg.
Gladiator, fægter, slåst-kjæmpe. Lm.
Gladiatorifl, fZegter. (t. d. stilling).
Glam, glam, n., o: Larm, Bulder. Gl.
n. glam, n., Larm, St<^i.
Glamme, 3ialNie(ar), glame(ar), D: buldre,
larme, ffralbe, altså ikke netop Qiø".
Glandel, »kærtel«, ejtel, n.
Glands (jfr. Glimmer), glans, m. ( vel
ncermest efter t. Glanz"), stråle-glans,
-krans, -skin; helgenskin; glåing, f.,
glitring, f., skin, n., blænkjing, f.,
gli’m(i’), n.; (i Fyrvcrrkeri), glans-sol.
H. P
. S. Der ftaar G. af det, *det skin
i det. G.< også tir, m., jfr. tire (-de),
have en vis Glands (i Pinene). (Piens
lyst, Pragt), ov-Bve’p(i’), m., jfr. Pragt.
Sten med en vis G. og Farve, gie’m
stejn. Jfr. £@belften. G. give, gline
(-glejn), glime (-glejm). Jfr. sneke(i),
ar, skjene (ski-), ar, sætje skjen på. Mk.
skjena-bred, sneka-læfse, f. Jfr. Glimre,
Glimte.
Glapfti, vil’-stig, m.
Glar, gla’s, n. Sy. gla’s.
Glar?ine, glasaugo. Sy. glasogon. Jfr.
Briller:
Glas, 3123, n. Lla3.drzt(o), Glas
stump; "°L’-na1(o), 2: Vinduesaabning ;
B’-I<av!, IN., hule Glaskugler, brugt som
Flydholt paa Garn ; m. (-lcariu),
Vindueskarm; F.-Wlce, Vinduesstaade
Hlr. INM, e): Glasstump;
x.-raine, 1., 2: Vinduesramme ; ss.-rute,
Vinduesrude; F.-Blcallot, 2: skaldet; 3.»
Btave(o), Stadsstue; L.-vZerlc, 2: Glas
fabrik,-hytte,-pusteri; 3.-^36, a: noget
hvidKet (Hest). *olaB, 0: Glaskar,
Drikkeglas, Flafie; ss.-di6ne, n., 2 : Glas
kar, Flåste.
Glassere (t. glasuren, glasiren), Lla3e, ar,
(oftere det eg. fremmede Ord) Lia3ere;
c>ver^laB3e ?
Gla(s)snr, over»lia33inss?, ssla3’BlcorrHe.
Molb. har ss" i disse ord, lasken s"
alene.
©tat (ifcer om vaade el. btøbe £ing, f. E.
Fisk), *slejP (J. Lic; jfr. Slibrig); (om
Vei, F^re), sslNtten; (om haardere Ting),
hål (haul; gl. n. hå"U, sv. hal). G.
(ikke knudret), slet(ee), *jamn. G. (saa
det glindser), slikjande. Sv. glatt og
d. glat er kun ben lMydste Form af
glad", som i gl. n. er — blank, glind
sende, glat. G., uden Lu, *snau. G.,
o : fuld af Is (iset), hålkot. G. Is,
hål-is, m. G. blive (iset), nalne, ar,
hålkast. G. i Grunde» (om Isgrund,
som er stjult af Sne), svik(P)-hål. G.
Sted, hålke, m. B. B. G. Stok at
trcette over, Bie^p, m. Jfr. slejpe, o:
Ijøre vaa slejpar (lunnar). G. Veie,
glætte-føre, n., hålke-f.
Glathaget, skjæg-laus.
Glathed, ZiNtte, f. (eg. Glidning); (isoer
paa Veiene, af Is), dziBlce, f., hålke, m.
B. B.
Glathudet, *lcrop 306.
Glatte, slette(ee), strjuke (-strauk). Dy.
sletting, f., Afglattelse, stråk(o), n.,
strjuking, f. (Polere, stryge, f. E. Lin
ned), slikje (-te). Jfr. slikje-bejn, -stejn,
Ben el. Sten at polere med.
Glaulopis, dla-Het (Pallas Athene).
Glavind (Landse), slaven, n. (Landstads
viser); *spjut (Spyd). T. Glefe, Gleve;
fr. Zlaive; gl. n. gladel, FlaHiel, efter
lat. gladiolus.
drlechoma hederacea, sjelvgrøde, jord-rev
(Gunn.), kors-knap. Ser.
Glemme, gløjme (-de). G. efter sig, *3>
atter. G. Formaalet, «gange vægen
og glejme ærendet*. G. noget man
har lcert, *Ka3te bort. Det burde ilke
glemmes, »det var inkje gløjmande*.
Som man fatt glemme, glejmande.
©ett til at g. (ifær en Ulykke), *minne
-Bain.
Glemme, LlHiue, f., glejming, f., sswMe,
n., glejm, in. Mk. *kome, skrive i
xlsMedolca, kome i glejme, *3an^e or
sjete3 (el. or Ae6et), glejmast, o: gaa
i Glemme.
Glemsom, *sl»M3lc, *u2-^l^in3lien, *na>
laus, **r-minnog, uminno^, *3tut’-nussBen,
*kuss-3tut, "°3tut-ininnc)ss, "°uii3-in., glej
men, ssl^M32M. Meget g., minnelaus.
Mk. hå (-dde), sanse, mærke. Hå etter,
o : hugse, minnes.
Glemsomhed, minnelejse, f., hålejse, f.,
gløjmske, f. (m.).
©lente (Falco milvus), *falk? *hauk?
Gletscher (t. Udtale af fr. glaciers, af fr.
glacé, Is), isbræ, jekel, m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
