Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Grassat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grassat — Graa.
278
Grassat: ipU g., *fly(e) gal, løpe gal;
gå på skej ; gøre gate-uordener.
Grassere (tj?be gal, grassat), gjejse, ar
(jfr. gl. n. geisa, o: storme frem), ga
på skøj ; (om gbom), gripe om sig ;
gå, fare, rase, hærje. Dertil farang, m.,
farsot, f. Jfr. Epidemi, Omgangssyge.
Gratiale, gave, gengæld, godtgørelse,
vederlag, forskylding? (av forskylde
en noget el. for noget), påskønnelse,
(en) velunnelse. H. P
. S.
Gratie, ynde, yndighet. De tre Gratier,
de tre yndigheter, »huldgudinder« (Bag
gesen, efter t. Holdg. ?). Jfr. ©race.
©rotipfotiøtt, jfr. ©ratiafe.
Gratis, ukjøpt, frit, *til givendes, *til
giving.
©rattft, frilærling; frimedlem (d: fom ikke
betaler Kontingent el. Xilffub). H. P.
S.: friganger.
©rotiftylobS, -Skole, fri-pL, fri-sk. Fri
skole brukes nu også i annen mærkelse,
omtr. som frikirke, frilæge.
©rotiøg, yndig, yndeful. Se ©racieur.*
Gratulant, lyk-ønsker, -ønskende.
Gratnlation, lyk-ønskning.
Gratulere, lyk-ønske, ønske tillykke.
Grav (gorbtybning i Jorden), gro’p, f.
(H. L.), (sv. gro’p), vejte, f., håle, f.
(o), græft. f.; (til Lig), grav, f., gråv(o),
f. Gl. n. grof (grafar, -fir). De», som
graver en Grav for en anden ofb., »den
som græv ej græft åt ejn annan, skal
sjølv stupe i«. »Den, som gildrar åt
e^n annan, han gjæng i ej gildre sjølv».
Mk. *fylgje til jor(d)a, o : fplge til G. ;
*Bl2V’dakke (g.-stad), o : Gravsted ; grav
fæste, o: jordfceste; gravfesting, f.; grav
haug, m., graving, o: ©rabning; også
— Slcrb, Arbeide, Smerte, ag, Mng
stelse; grav-lagd — graven, o: begraven’,
grav-minne, n. (g.-kros’, -stejn, -skrift);
grav-rust, o: tcerende Rust f. E. paa
Knive; gravsam, o: ftrcebfom, også flittig
til at fritte; grav-salm, m., -sang; grav
stikke, f. (på’t, o, n.); legstad (gl. n.
legstadr), 0: Gravsted.
©raoamen, anke, klage.
Grave (robe i Jorden), grave (-grov), rote
(ar), påte(o), er (sv. påta), grovle(u’), ar,
grøvle(y), bauke (båke, o, buke, sv.
boka), måre(o), ar, *skjære («vatnet skjær
seg in under bakken«), håle(o). Grave
i * brukes mere æn i norsk-d. I* er
det — 1. grave, begr., 2. fritte, forske,
3. nage, cengste, 4. flcrbe, strceve, 5. skrige
som en Krage el. Ravn.
Graver, gravar, m.
©rotiere, 1. skære ut, *in-, ut-grave,
*grave, prænte (Molb., H. D.), påte(o)?
Jfr. stikke (i kobber, stål), kunst-stikke
(H. P
. S.), riste. Jfr. Snbgrabere, Üb*
sijcrre, Udsy. Gråveret (übffaaren, om
©ølbtøi), kleven. 2, gjøre mistoenlt
(graberenbe Omstcendigh.), mistænkelig,
mist.-gørende (omstænd.). ©raberenbe er
og = tyngende, (brøde-)skærpende, »for«
værrende.
Gravering og ©rotmre, sten-skæring,
stempel-s., kobberstik, stål-s. (-skæring,
-skur?), drev(i’), n. { paa Sj?lv og andet
3Jletal"), gravster, m. (gravst), kråting(o)?
Graving i Jorden, bauk, m., ro’t, n.,
roting, f., grav, n., graving, f., på
ting(o), f.
Gravitation, tyngde, tyngde-kraft, tryk,
dragelse, stræv (henimot), til»træk«ning.
Gravitere, tynge, trykke, stræve (ved sin
vægt), 6ra(^e), drages (imot et annet le
geme), stævne mot. Lm.
Gravitet, tyngde; alvor, værdighet (også
søkt, påtagen værdighet); højtidelighet
(i SSoefen, i Holdning). Mk. *værdlejk
— *værdskap, o: 33ccrb, Betydenhed;
Berettigelse, Fortjeneste".
©rattttettff, alvorlig, højtidelig, vigtig,
høj-»fornem«, vør(d)eleg(y). Jfr. Gravitet.
©rOttftett, minnestejn.
Gravnre (?), stik. Se Gravering.
Gravel, grav-øl, n., likvejsle, f., sjaund,
f., ærve, n., sælabad, n., lik-fær(d), f.,
lik-bor(d), u.
©rottrør, kobber-, stål-stikker, stempel
skærer (træ-s.), billed-s., form-s. ; kunst
stikker og grav-stikker. H. P
. S.
©tojie, se Gratie.
©roa, *grå. G. med dunkel el. noget
mylk Farve, isoer om Hefte, *huskot –
mørk(y) ulsblak’; jfr. høskot(y’) =høske
grå, 2 : graalig, graasprcengt, med huskot
farge, o-. bbibgraa. Hesten kaldes husken
el. huskot-gampen el. ul(v)s-blak’ (=el[g]s
blak), o: hvidgraa. G. med fclaaltgt
Skjåer, *hejd-grå (*hejd = lys; gl. n.
hejår, 2: tlar). Se g. ud, gråe (ar og
-dde). Mk. og *grå-aur, haard Grus
jord med graalig Farve; *grå-bejn, 2:
Ulv, gråbejn-sild, 2 : tilbelå ftor og mager
Vintersild ; *gra-derg, D : Klippe as ®rafli
sten, Urbjerg; *grå-blak, bleggraa; *grå
bu (sv. gråbo), 2: Artemisia vulgaris,
— bu, bu-gras, bu-rot; *grå-dyr, o:
Rensdyr; *gråe, m., 2: ©raa^eb; *grå
flækkot; gril-gas! gra-na — na-gMs
( en mindre Haiart"); *grå-hærd; grå
imot (= *apal-grå,), o: graastimlet; gra.
kald, fiyet og kold Suft; grå-kollot, 2:
graa i Toppen; graleg, 2: graaagtig;
*grå-lejt, o: graalaben; *grå-lysing, f.,
2 : Daggry ; ’grå-man, 2 : graaf Pers.,
Dfll, Fjeldbonde, motsat blåman, o :
sjøman; *grå måse’ ° : ®taamaage;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
