Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Gulax ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gulax — Gurgle.
286
bleg, *glæ. G. voere (gulagtig fe ud),
gule, ar. G. blive, gulne, ar. Dy.
gulning, f. G. $let el. g. ftartoeffjoer,
gule, f. Gul også = gnlfarvet". Mk.
*gul-brun, ’^liZekkot, -^Nlerci (d: gulhaa
ret), -*lo3ot, 2: gulblommei, -strindot,
o : gulstribet, *gul-laten, -lejt, -voren, o:
gulagtig; *^u?-mala, d: gulmalet.
@u(ag (Anthoxantutn), rage-strå, -punt,
*gu’l-aks (efter Gunnerus).
Gull», *gul\ Mk.: det er inkje gul’ alt,
som glimar og inkje sølv alt, som sing
lar. Mk. *gul’-gruve, -kam, -krans,
krune, -ring.
Guldbestagen, gul’-slægen(e).
Gnldbme (Chrysomela), gul’-smed, m.,
-skurk, m., -høne, f., -tippe, f. Med
Guldsmed menes i dansk Libellula, i- *,
som sagt, Chrysomela.
Gnldbrand (4be Finger), *gul’-brand, elde
brand? (ildeb.), tingling,m., *lej(d)e-svejn.
Guldbroemme, gul’-spång, f. (o).
Guldbcrger, gul’-staup, n.
Guldbvrfte, se Hypochæris.
Guldfinger, gul’-brand, m. (o : 4be Finger).
Jfr. Guldbrand.
Gnldtjcede, gul’-kjædje(e), f., -lækkje, f.
Guldmllure, se Galiurn verutn.
Guldsmed (Mand), gul’-smed(i), m. Jfr.
Guldbllle og LibeUula.
Gulvfmykler, gul’-ty, n., gul, n. (finger-g.).
Gnldspcrnde, gul’-næste(e), n., -sylje, f.
©Ulbfiøt», gul’-*duft, f.? Jfr. ©tøt).
Guldtroetker, gul’-drager? gul-spinner? (som
gor ssultl36 og galoner. Trcekke er tysk,
drage norsk),
Guldvassning, gul’-tvætting, f., -tvåt, m. (?)
Mk. tvætting, f., tvætte, n., tvåt’, m.,
tvåing, f., o : Vastning.
Gulpe (gylpe; trcrkke op af Mayen) op,
take op; jfr. urte, ar (jorte), gulke. Dv.
gulking, d: Klagen, svagere Nrcrkning.
Jfr. Klpge. (Dm Ravn), klunke, ar.
©utringet, gu’l-ringot.
Gulsot, gul-sot, f.
Gulspurv, gu’l-skur, m., -spårv(o), m.,
-spikke, m., titing. Jfr. Spurv.
Gulv golv, n. (gl. n. og SV. golf), tele(i’)>
n. (tæ’l, e, tZeie, e, t»le, y), dZe!’(e) el.
bæ’l(e), m. G. løfl, laus-tele. G. i ett
Koftald mell. Baaferaderne, flo’r, m.
Gl. n. florr, sv * flor. G- el. Grnnd
i Fcrhus, til(d), f. (sv. * tilde). Med
G. forsyne, golve, ar, tilje (-de el. ar).
Gl. n. fcilja. Ligge paa Gulvet, liggje
på nedste hylla. Smuds paa et G.,
golv-saur, m. Jfr. Feiestarn.
Gnlvbjcrlke, golv-ås, m., g.-fisk, m., tele
ås, m., tilfare, m.
Gulvfjcel, tilje, f., tele-fj©l, f., tælne(e),
f., tele-ski(d)e, f.
Gulvlagt, *golva\ *golvlagd, tild(i).
Gumle (tygge langsomt og med Wtøie),
gjejvle, ar (gl. n. geifla), maule, ar,
jamte, ar, javle, tan(d)le, ar (av *tanne,
bearbeide med Tcenderne) ; jfr. tur’-maule.
Mk. gjejvling, f.
Gumme (TandtMet og Kjcevebenet under
bet), tankøttet, tanroten, gomarne, m.
Mundhvcrlving heter i * gom, m. (gl.
n. gomr). Mk. gom-rejte, d : £)ml)eb i
Munden (HudlFshed); gom-sår, øm i
Munden. Jfr. Gane. Gumme melker
i dansk ikke Gane el. Mundhvcelving
således som vårt *gom, undtagen dær
talen ær om dyr: OxegUMMer. Nuld.
Gummi, kvå(d)e (kvae); (af Virkencrver),
llvZe(6)e, n. G. elasticum, viskelæ(de)r,
gummi-læder (H. P. S.), turke-, må- el.
strjuke-lær? Jfr. Viste.
Gump (Nagende, Stjert, Rumpe, 9lr§bal=
ler, Podex; sjcelden uden om Fuglene),
jfr. gump, m. (gl. n. gumpr, sy. gump.
Er ligesom w@ete" (o: sæte) en finere
Benoevnelse paa Tingen", Jfr. nimp.m.,
rauv, f., fu, f.
©utttpe (vippe el. huske op og ned), sikke>
jukke (sy. jucka). Jfr. Vespringe.
Gungre. *hurre, *dundre, *durre, *dunse,
*skan^re, *skrangle.
Gunst, hylle, n.. hyllest, f., lynne, n.,
elsk, m. (o: Yndest"), *hål’skap(o), m.
(1.M.). medhald (^Lykkens M.", Molb.),
velvilje, *vild, f. (ældre dansk: vild,
Partisthed: Vild eller Venflab"), god
vil6, f. (gl. n. gédvild), *yndest, ære,
f., unning, f.; (at ©n er afholdt, vel
lidt), tåkke(o), f., man-tækkje, n. »Den,
som er liNppen, fZer hyllest*. »^l»ke
hyllest gjærer mske hat«. »H,lmXnnin^3
hylle er gildt, men d’er så snarlege spilt».
»Han ha’ godt lynne mæ (g)jento(m}r
o: er Vel litt af lenterne. »Den, som
gjærar ej ære, han fær ej ære atter*.
G. forfpUbe, *utykkje (-te) seg med,
lægge sig ut med. IG. komme, *kome
seg iri hjå; i G. kommen, inkomen hjå.
Gunstbevisning, ytring av velvilje.
Gunstig, lial’(o) (gl. n. nollr, hengiven),
*unnesam, *god-viljog, -villeg, vildigr
*væl-viljog, vel-sinnet, venskapelig; (=
bekvem), *nZem, likleg, med-(som m.-vind),
god (*godt mærke, gode tidender, *godt
ver); (g. for Kreaturene), duve’r. n.;
(om Vinden), børleg(y), høveleg; (g. for
rask Fremgang), *flytelcg, fløjteleg, flyt
sam, *flyten. Gunstige», væl : »han
likar det v.«, optager det g. Mk. *gro
ver el. gror-ver, Veir gunstigt for Glces
sets Voext".
Gunstsystemet, jfr. skjørte-vejen.
Gurgle (gurglende Lyd give), snurkle, ar;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
