Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Handelsbetjent ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Handelsbetjent — Harcellere.
mon, Forfijel paa Luften (el. Varmen)
indenfor Vceggene og udenfor. «an6eis
-mon altzK — F. imel. Vcerdien af et
Lands UdfMsel og Indf. 5. 1..
Handelsbetjent, kjøp-(kaup-)svejn, m..
krambod-sven, kjøpsven(d) (J. Lic), kjøb
sven (H. D.) (sv. køpsven) ; handels-ful
matiss.
Handelsborger, borgar, m.
Handelsfag, h.-virksomhet (J. L.) ; h.-kun
skap, -kyndighet. J. L.
Handelsinftitut, nan6els-3kole. J. L.
Handelskalender, nandeig-tal, n. ’"’lai i
Bamnien3Xtn. er Fortegnelse, Liste, Regi
ster: land-tal, o: lordebog (Matrikul);
salme-t., man-t.
Handelskammer (o: RøvZlommitU), børs
utval(g), køpmans-nævnd ? kaupmans
næmning, f. (?). Nemning, f. kunde og
faa betegne en Samling af udncrvnte
Personer (Kommission, Kommittee osv.).
lalfald bekvemmere end Nemnd", Jfr.
Kommitte, næmning (Lm.).
Handelskar!, omrejsende *kram-kar,
*skræppe-man, -kræmmer (Asbj.). Jfr.
Bissekroemmer.
Handelskommis, jfr. Handelsbetjent.
Handelskompa(g)m, handels-lag, n. l.m.
Handelslrise, jfr. Krise, Pengeforlegenhed.
Handelsmand, handlar, m., kaupman, m.
Handelspolitil, handels-grunsætninger (riks
styreisens).
Handelsreise, kaup-stæmne, f. Gl. n.
kaupstefna.
Handelsstat, handels-folk.
Handelsstlltiftik, handels-tilstandslære.
Handelssted, Kaup-3ta6, IN., dor^cll-Ile^e,
n., marknad, m.
Handelssystem, handels-grunsætninger.
Handelstribunal, handels-domstol.
Handelsvarer, kaupe-gods, m.
Handle saa el. saa (t. handeln), 1. gere
(»så skal du g.«; det må g»res noget, o:
der maa handles), *AZere (-gjorde), ad
fare (Landst.), *fare, bære seg åt, *fare
åt, *f. fram (»f. som ejt barn, som ejn
galning^, »f.medvet<r, »f. ille, fagert, stygt
med«); jfr. Haandtere. H. usømmelig,
*fare stygt åt, fram. Ikke tale, men handle,
ikke t., men virke. Handle er i* 1.
behandle, 2. kapsla, 3. (med «om»), om
handle, vedrøre. 2. (drive Handel), *kaup
slå (03 som nyere Brug efter Tydfi"),
*handle.
Handlemaade, færd, f., åtfærd, f.; fram
færd, åtbæring, f., åtbærsle, f., åtbære(e),
f. Jfr. Opftrsel. Ugudelig H., helve
-6eB-iNI6. H. D. Mk. 6arefNl6, o:
Daarers H.; ufærd, o i stammelig H. Mk.
og hærfærd, o: Krigstog.
Handlende, se Handelsmand.
Handling (t. Handlung), 1. gjæming, f.,
færd, f. Mk., at det i d.-norsk siges:
betale Enhver efter fine (hans) Gjer
ninger", «synde i Tanker, Drb og G.",
ikke Handlinger. Likeså: Apostlernes
G.", ikke A.s Handlinger. I disse tale
måter har altså d. tyske HandlUNg" ikke
trængt det norske (nordiske) Gjcrrning
avveien. Slet H., u-stykke, n., *skarve
stykke, 5.-fZercl, f., *fante-færd (-stykke,
-stre’k?). 2. H. (om ©tebet, hvor en vis
Handel drives", saasom i Bogh.", Kladeh
andling"), synes selv Molb. at utlede av
det tyske Handlung" (Nuchh.). Men
*handling, f., er jo en norskere form æn
*handel, og bokhandling tar(v) for så
vidt ikke rettes til bokhandel.
Handtering, se Haandt.
flltb^r, kal’, IN., stæg’, m.: *bjønne-kal,
*kal-bj«n; *and-stæg’, -*kal; rjupe-kal,
-stæg’; rug’, m.
Hane, hane, IN., tup’ ( egentl. den som
har Top el. Kam"; sy. tupp). «Han er
høgste hanen i korgi*, o: ben Fornemste
i Selstabet. 2. (paa Kar), ture, m.,
toppe, f., krane, f., tap’-mor, f., tvi-tap,
in. 3. (Vind-, BMse-), hane, m.
Haneben: gjere H. (efter t. Kratzfuh?),
jfr. gøre sig lZekker for, g. sig fore (for
el. med), *kruse(ar), *gjære krus f©re(y).
Jfr. Gj^re Kour.
Hanebjcelke, vagle, m. (n.), vagl-ås, m.,
o. kort Tvcrrbjcrlke under Taget.
Hanefjed, hane-skræv, n.
Hang (t. Hang), snæv av (ut-av), m.,
kjejm av, m. Tilhug, m.; sv. * snav.
Jfr. Tilbpielighed.
Hanhund, hund, m., rakk(j)e, m. Mots.
tik, f., bikkje, f.
Hank, hånk(o), f., hav, n., hald, n., hævel
(e), m., hadde, f., hand-fang, n., kjølp
(kylp, sv. * kalp), in., vætte, n., fa’t, n.
(til at få fat på, få ta’k i tingen med);
«jre, n. (»?«). (Hankehul; ogsaa hoiere
Stav paa trælar, übjtaaren til H. el.
Haandfang), øjrestav, m.
Hankat, frås’(o’), m. (frøs; gl. n. fress,
sv. * fress, frass), *kause, in. Motsat
*kjøjse, *katte, *kjætte.
tatttjptt, han-slag, n.
onf=2j@ftc M. med H. paa Laaget), tine,
f., laup, m.
Hanseforbund, hanse-lag. H. D.
Hans Kvast, stor-skryter. H. D.
Harang (eg. Tale, Silt.), talestrøm (H. P.
S.), prZeken.
Harangere, halde tale til, prseke for.
Haranger, taler (kedelig). Jfr. skravl, m.
Harcellas, jfr. Drillen, Spot, Satire.
Harcellere, gjække (el. gikke), gækkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
