Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Haandløfte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Haandløfte — Haard.
HllNNdlpfte, hand-taJk, n., handslag. Molb.
Haandpant, jfr. hand-fåt pant.
Haandpenge, *hand-pengar ; (til Tjenere,
som fcrstes), *fæste-pengar, *sted-p ,
stednad, m., stedsmål, n. Sy. stådje-
penning.
Haandruer, -kruser, se Manstjetter.
Haaudsvredde, i»v6, f. (gl. n. læfå),
*tvær-hand, love-brejd’, f., næve-tak, n.
Haandfirift, hand, f., h.-skrift, f.; (styg),
klo. Jfr. Kragetcrer.
Haandstriver» op drivar, m.
Haandstag til Bekroeftelse, hand-ta’k, n.
Give hinanden H., hand-takast, -ræk-
kjast.
Haandfpiger, hand-spik, f., bro’t(u), m.
(bryt, brå’t, o), lun’, m., våg, f. Flytte
med H., brote(u), ar. Jfr. Broeistang,
Løftestang.
Haandstor Sten (som netoi> ffylber H.),
hand-fylling, m.
Haandtag (som Straf), jfr. Haanddafl;
Haandfang; §aanbjlag.
-©aanbten, hand-snælde, f., hand-tejn, m.,
handtejn-rok’, m.
Haandtere (en Ting med Hienderne), *hand
same, *handfare, *hand-valke (o : til
smudse), stelle med, gi sig av med,
*fås(t) med, *fingre på, *handdrage,
*handske, nan6le(ar), stjorne, ar (skjedna);
-noget Tungt), æyle (-de), *rå med,
magte. Jfr. berøre, Behandle. Kunne
h., rå(d)e med. Sv. råda med. Jfr.
Styre. Let at h., n^-vin’t. 0m
Jord". Muelig at h., årkeleg(o).
Styrle til at h. noget, æyle, n. Mk.
og avl, n. (in.), avle, m., d. e. Styrte,
Krcefter.
Haandtering, næring, nærings-vej, æm
bætte, n.
Haandterlig (ikke altfor stor el. tung),
vinneleg, *let-f»r, *ævleleg (avl-), *hand
samande (Lm.) ; (i Sammens.), -vin’. Jfr.
Bekvem. »Ejn vinneleg stejn* ; "°let’vin,
la(6)-v., tun^-v. (Passende til at bruge
el. have i Haanven), handleg, hand
hdveleg.
Haanvvaaben, jfr. Haandvcerge.
Vaanllvirket, *hand-værka’.
Haandvcerge (Kjcep el. andet), hand-værje,
f., hand-«vle(y), n., vævl, m. Jfr.
følle.
Haandvlerk, hand-værk, n.
Haandvcerker, *nan6vZelis-man, håndværker
(som efter Molb. er tysk). Hette i ældre
d. Zeinde63inanH og gjærningsmand.
Molb.
Haan (t. §o^n), spot, f., hå(d), n.,
hå(d)ing, f., hæ(d)e, n., hæding, f., van
ære, f., svi-v^r6e(7), f., kal^-tlil, m.
Håane, spotte, ar (gl. n. spotta), jfr.
Spot; hæde (-de), spe-skjære (-skar),
spee(ar), van-v«rde (y, -e), kald-flire (-te),
gjække(ar), svi-varde. fnattet, hæd’,
*hå’-faren, *åt-funnen, *åt-]æd, ut-led
(-leet).
Haanhed, se Haan.
HllllNlatter, hådings-låt, n., grænjing, l.
Haanle, flire åt, kald-flire (-te), grine
(-grejn), grænje, ar. Jfr. Fnise.
HllllNlig, van-ærleg, van-vør(de)leg (y),
hådleg, hædeleg, huteleg, forhuteleg.
Behandle h>, hute, ar. Jfr. Hundse.
Haanlig(en), Adv., låkt? Fr. Bg. Jfr.
Haanlig. H. behandlet, *bikkje
beten (i).
Haansord, hå(d)ings-ord, n., hå(d)-ord, n.,
spe-ord, åt-finning, f.
Håar, hår, n. Enkelt H., hår-strå (sy.
hårstrå), hår-kvejn, f. Kvejn er ellers
= tyndt Groesstraa". Grovere H.,
bust, f., tagl, n. Kort, IrøHet H., *skjæg
hår, n. Haar(et) paa Hovedet, hætte, f.,
håt’(o), in., hædne(e), f., lug’, m. Jfr..
Hovedhud. Stivt H., rag’. Tykt H.,
paa Hovedet, hår-hætte, f. Jfr. Paryk.
Stjttbt H., hy, n. Uden H., *hår-laus,
*snau’. Trcekke i Haaret, *hår-drage.
Paa hcengende H., jfr. »det var på
håp’(o) og glåp’«(o). Jfr. hap’, n.,
Lykke, og "gleppe (-glap’). Haarets
Farve, nar-6Nine, n., li2r-le’t(i), m.
9ie6 as H., hår-sime, m. Haarets Stil
ling og Vcext, hår-stø(de)?, n., hår
sto(d), f. »Det var fint h. på den he
-sten«. H.s Vcext og Beskaffenhet» ( ifær
hos Dyr"), Qar-la^, n. Lime, hvor
H. stiller fig til begge Sider, hår-rejk,
k., li.rejt, f. En vis Sygdom, hvor
ved H. (eller Hud) falder af, r^te, f.
Et Tllfoelde, hvorved H. liøefottt toeren
OV, hår-mak’, in., at (n.) i håret. Be-
DO£C med H., lådne (o). Dy. ladning (o),
f., begyndende Haarvcext. Drage ved
Haaret, top-leje (-dde). gælbe H.,
snyast, *snøse, snajast (snost) ; (scrrstilt
om Dyr), ræke(e) (-ra’k); (uvirk.), *r»jte
(-te). «Hesten hæld på og rejter».
Katten snøst (o : snyast, snejast). Miste
H—t, ræke(e) håret, o: blive fEalbet.
Jfr. røjte. Rykte t H—t, N2l.lu^e(ar),
*kilvinke, *hårdrage. Rykke hinanden
i H., nN6ne-6r23a5t, *n2r-6. Jfr. Trcekke
efter H— Ryk i H—t, kile-vinlc, IN.
Som ikke taaler Ryt i H—t, *nar-3ar.
Mk. »den, som hæve håret gult, vil na(ve)
det IcruUa(t)«.
Haarbedcekning (paa Dyr og Menneskets
Hoved), hår, n.
Haarbold, fin’-bal’, m., trol-n«ste(y), n.
Haarbstrste, hår-kost(oo), m. (-kvost).
Haard, *hard; (üb^ielig), spenen, ulæmpe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
