Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Haarskjærer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
Haarskjærer — Hefting.
Marstjcerer, klippar, m.
laarsot, lejst, m., ladde, m. lab, in.
" H—fer (Flert.), låddar(o), luggar, lejster,
labbar, raggar.
Marftruttende, strid-hård, *ruven (1.1N.),
ragget.
saavtop, 1. (Hovedhaar), lug’, m. (B.B.),
" hår-lug (J. L.), håt’<o), n,., hædne(e), f.
Bv. lugg. Mk. nse6ne’6ra^ast, o: rykke
hinanden i Haaret. 2. (et Slags Pynt),
vrin3, in. Baand omkring en H., t^ple
band(y), n.
Zaartrnkken, hår-dragen. Sy. hårdragen.
saarvcrxt, hår-våkster(o), m. Negyndende
H., lådning(o), f. Som har sin fttlbe
H. (med den dertil hprende Farve, om
Dyr), «ver-hærd, y.
sed, *hejt. Blive hed, *hejtne, hetne(i).
-hed (fom Endelse; t. -heit), i * sjældnere:
-hejt, oftest: -skap, m., -dom, m., -lejk,
m. ?or:somhed: sæmd: sparsæmd. For
Norsthed siger Lm. da heller norskdom,
-lejk, normanskap; -nest tiltrænges ofte
ikke på grun’ av annen utvej : Haard
fMhed, li2er6e, f.; Spagfcerdighed, spsekt,
f.; Helhed, nesting, f.; Enhed, e^ninF, k.;
Taushed, tazn(o), f.
Hede (af hed: stcerk Varme), KeteO, m.,
vLernie (varme, værmde), m., tusk, m.,
hete-flage, f., *heting, *hetning. ©Oltt
taaler ftætf H., *hejt-fængd, h.-hændt.
Jfr. nest-eten, fom taaler at fpise hed
Mad. Mk. "-uete-dlXinine (Vable), h.
moe, Solrp<g, stcerk Varme; h.-sky, f.
1,,50m bebuder stcerk Varme").
Hede (übeboet Egn, iscer fuld af Lyng
vcexter; tpr, fandig Flade med Lyng og
Skov), mo, rn. (inoz, ino’n, gl. n. rn6r,
sv. mo), lyng-mo, 1.-mark, f.; jfr. lie^(6),
f., iscer om lMliggende siovlpse Mar
ker": HMetter, Fjeldmarker, Fjeld
vidder, ofte ogfaa en Fjeldryg". Gl. n
keis. 3v. ne6.
Hede (hedde), at, *keste. ( i en stor Del
af Landet") *este. Gl. n. ueita. Det
heder (man siger), at, *set nester. at
»Det h. så, han skal kome», «Det lav
så h.c (om en befmykket Sag). Også
*låte (2: «forlyde"): »de’ læt så, han vi
ikkje farec. 2. (gjøre hed), neste (ar)
(oftest) hete(i). H. Vp, bake(ar) : *b. seg
o: varme sig op.
Heden, Adv. (herfra), *Ke6a(n). Fare h.
*fare av. vv. avlZer(6), o: Hedenfart
Bortgang. Gl. n. nedan. 3v. liadan
Mk. *heda’ og deda’, o: fra sui3e kan
ter. Jfr. Deden og Heden.
Hedenfaren, (h)ejten (eg.: loftet). Jfr.
Salig. «Han fa’r nesten. No mor
o : salig F., M. Ikr. isl. heltinn og sv. *
aiten i samme mening.
fiebenfart, *av-fær(d). Se Heden.
?edenfi, *hejden, *hejdnesk.
jebenffafi, hejdningskap, IN.
iedera helix, berg-flette, ved-bænde, livets
længde. Tyldalen.
hedning, neMnA -nin^, m.; (gudløs
Pers.), avgud, m., *hedning, hejdning, m.
Du er en Hedning Mikkel", som ikke
læser for maten næmlig. Asbj.
hedning (at ophede), ba’k, n.
hedonisme, lyst-lære. Fr. H.
Hefte (t. Heft) paa Knav, hæmpe, f.,
lykkje, f., stæt’, n. (e). Jfr. næste, n.
(e), mælle(e), f.; (&aarbeb\), kårde-grep.
(Bogh.), fugge, m., næsting, f. ttbett
H. (Ænap), *hæmpelaus.
Hefte sammen, at (t. heften), fZezte, *nXBte,
zZe^e e^n nN3t på, *bæste, *uZempe i
hop, *næle (av *nål), tråkle, hængje i
hop (o: hefte fammen); kiake(ar) (kr.
atter ejt hål, o, jfr. Stoppe); *fængsle,
*sætje, *8. fast; (paaklcebe), *kline,
*klejme; (hcenge ved), *klesse, *klistre,
klejme (-de), kl. seg, *klængje, jfr.
*klese; (vcrre fast), *Qansse (h. i hop:
«garnet nZen^ i botnen»); h. seg i, o:
opholde sig over. Det vil ikke hefte",
vil ikke hænge fast. Der hefter Gjceld
paa Gaarden", hviler, er g ... Hefte
i * er sinke, hindre. Jfr. Klcebe.
Heftelfe, fængsling; gæld, krav.
Hefteplafter, klejm-plåster, m. (n.)?
Heftig (t. heftig), *kvas’, *brå, b.-huga’,
-lynd, *hastig, ofseleg, *hu’g-ram, *ofsen,
*ram-bejt, *hejt, *kav-huga’, *kvas-lynd,
*galen, rasande, å-båden(o’), glødende
(ha’t, kærlighet), våldsom (storm, vind),
morsk, *balstyren, -rig, *ægst (dertil
ægse, n., Opbrusning); (stcerk, faafom
Kulde, Vind, Storm, Ild), *stærk, *svær,
stri(d) (gl. n. stri&r); (haard, stcerk),
*tung (t. slag, statar, fal’); (stark,
siarp), *nidleg; (hastig, ivrig), å-flejgd,
«oftere" å-flejgjen; (ustyrlig), *ø’s, *vil’,
*hard, ustyrleg (jfr. Voldsom); (hldftg,
fyrig), *ægst, å-fløjgjen; (meget begjcrr
lig), *sii(H), *les, *5t73’ (etter dlNnnevin
m. IN.). Jfr. Ilstndet, Hidsia, Voldsom,
Opfarende, Ivrig. H. Lyft, gi’r, m.
H. Vrede, stor-sinne, n. H. i Vrede,
*stor-sint. Blive h., jfr. SBrufe op. H.,
Adv., *hå-vært. »Eg vilde ikkje take
han så h. hælder*. Jfr. isl. håværr, ? :
ft^ftenbe, h^irMet.
Heftighed (Hidsighed), åflygje, n., sHskap,
m., givnad, m., brå-hu’g, m., braskap,
in., ild ( Kjcerligheds Ild"), ofse, in.,
gofs, f., føre, n. «Han var komen i
est stygt føre*. »Take til med ej gofs«.
: Hefting, NN3tinL(e), f., trkklinss, nselinss, f.,
klejming, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
