Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hemmelighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Hemmelighed — Henrive.
Kunst, mvte-kun3t (mute-?). Sysle med
h. Kunster (spaa, signe, mane), rune, ar.
Dy. runing, jfr. Hexeri. H. Midler,
runer, f. Ved h. M., 26 dakveje.
H. Overbringelse, mytiug, f. H. Sag,
lsjndom, m., dul3mal(u), n.; (alt som
holdes h.), dulBmal. H. Sprog, mvte
mal. Andvake. H. Sted (Skjul), wjne,
n., jfr. Isjn-krok, 2: LMVraa. H.
Tanke, Skrift, Rnm, Anflag, Vei,
I»jn-tanke, m., -3krilt, 1., -rom, n., -rad,
1., -vZe’g(e), m. Hemmelighed.
Hemmelighed, mute, f. ( bare": i mutom,
o: hemmeligen), I^ndllm, Isjndom, m.,
I«jnd, f., mug’, n. (^i mug, hemmel.),
gate (Andv.). 7kr. Smug. En H., ejn
l^jndom. l!,m. «Illere nvere bruge nu
l^ndom, m> (en), lige3om neliigdom, me
dens det tidligere kun drugte3 med for
noldsord lorved: i l^ndam». I^l. v.
Molb. har: Guds Sønbøtttme (Tausen).
Gud Herren Tankens LMdom feer"
(Ingeman). Den, som bor L. kjendte".
Chr. Winther. lal H., *i skug’ og
skjol. Paalidelig (til, i) at bevare H.,
du’l-ram(u’). Jfr. Taus; hemmelig Sag.
Hemmelighetsfull», *l»jn, *wMen, *l«-jn
sam, løjndomsful’ (Lm.), *in-fu’l, muten,
o: som spger Skjul. Jfr. Slu, Snedig,
Underfundig.
Hemmelse, stivling, f.; (©tanbSning), *hæv
ling, av *hævle, ar, 0 : sagtne, standse.
Hemsio (Hemmesio, t. Hemmschuh), jfr. hal
6ar, m., o: Redstab til at holde el.
ftøbbbe med"; spænnar, m., stoppar, m.,
slæ’p-sko (Dagbl., n.), slæbesko (H. D.),
hjulsko (H. D.), hjul-tvinge (H. D.). Sy.
hjulhåfte.
Hen, *bort, *åt, *av, *stad, *avstad. Åt
daren(o), o: baaren hen til. Hvor skal
du hen? kvart skal du av? Avrette,
sv. afråtta, o : henr. Hen i (i), *fram i.
»Han vil ikkje læggje seg fram i det»,
o: blande sig—. Jfr. »han hæv’ vore’
fram-i det«, o’. har bæret oppe i det,
har forsagt bet. Hen til, *til, åt. Hen,
Henne, se og Bort, Vorte. Ved nogle
ord er »hen« maske kommet av heden
(herfra), sammendraget til hen, som me
den(s) til men. Ide fleste tilfæller er
det derimot det i tysken så utrolig tal
rike hin. I svensk finnes det næsten ikke.
For »hen« bruker zvenskerne bl. a. al-,
afsigt, afseende : afrycka, afråtta, afsomna,
aftara (hånsyn, hånseende finnes dog).
I * brukes mest abort« (også fram, in,
ut, op, ned). Hen paa, hen i, hen over
blir da *bort på, i, over. Henne blir
mest til borte. I sy. bort, borta. Der
henne fra (herhen), *borta(n)(u), b.-etter,
b.-til (o: hinsides fra); (lcengere henne),
*bortan-fere(y), -på. Hen brukes særdele
ofte som av tyske så av danske, og d«
vel mest efter tysk foredømme. Nos
mænnene nytter det en del mindre. Sål«
des siger vi ikke lettelig med de danske
henaande, henbalge, hendaane, hendale
hendvale, hendysse, hendø, henfalmi
hensegne, hensmelte, hensvæve, hensynke
hentrælle, henregne, henhvile, henjaske
nenklinge (nenkoge, o: bortkoge hs
nogle norske taget i bruk i den senesd
tid), henlege, henlyne, henraadne, her
sigte, henskrive, henskylle, henslidl
(Tiden), henslæbe (?), hensmægte, hei
sprede, henspøge, hensnige sig, henstede
henstræbe, nenstr«mme, henstævne, nei^
sukke, nen3Use, nensvZerme, nenzvnge
nenB»rge, nentage, nentumle, nen3kvdl
(Skylden paa), hentvine, Henvej, neN
vinke, nenvilte (Alt efter Nold.). I d!
andre med hen-, som nenoringe, nenoZere
nenosje, nendrage, nendreje, nendriv
osv. kan hen- enten, som sagt, ombytte
med almuens in, fram, ut, op, ned, ti]
og da især med bort, el. samme nen
kan bortkastes : vende sig for henvend
sig, el. ordet med hen- er unorsk og ka:
helst utgå. Således kan henrette,henrykke
Hensigt helst bli borte.
tenbøet, jfr. tzenfovet.
Henfalden (fXetn) til noget, *lå’k (til
drikke), *styg, *lej’, *5VZer (f. e. til
ljuge).
Hengiven, *tru, *under-gjeven. Mk. Sv
tili-gilven (med till for tysk hin). H
til Ondt, *5VZer, *fZel, "°stvg, f. e. til a
drikke, spille, slås. Jfr. Henfalden til
Hengivenhed (Huldstab), truskap, m., hår
skap(o), m.
Henglide: hengleden, sinen, avsenen. A’
sine (-sejn), o : glide fagte.
Hengliden, sining, f. Jfr. Forsvinden.
Henhyre (til), fylgje : »det skal f. garden»
Henimod, *fram-åt; (nersten), fram-åt
f.-mot, at-åt (at-åt væggjen, at-åt e
femti år).
Henkommen, *av-komen, ned-komen. »De
vejt ingen, kvar han er nedk.*, o: |
bleven af.
Henlcrgge (en Sag), lægge til side(s) (1.m.)
1. bort, 1. på hyllen; gravlægge. Hen
lagt, bart-lagd. Lm.
Henne, *stad; se u. Hen.
entette, *rette, *refse, avlive. I * rette
ikke henrette. Gl. d. retta. For Sme«
at r. Vager".
Henrettelfe, refsing, f., avlivelse.
Henrive, rive med (I.m), bortrive, inta(ge)
Jfr. Henrykke. Blive hcnreven (h—
fjelgne (ar), o: blive varm. Henreve,
(efter t. hingeritzen, opflammet), *hug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
