Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hoveri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hoveri — Huggejern. 317
« gnast, brækje (-te). Jfr. Bryste sig,
Juble, Jubilere, Triumfere.
•ODCrt, arbejd på gården (husmannens hos
os); husmans-arbejd? »pligt«-arbejd.
wvkniv, vZerke-jarn, n. Jfr. Nefkjcere.
WVMefter, huslærer.
>OVMOd (t. Hochmuth), *ov-mod, *stor
mod, *stort mod, stor-læte, n., gjæe, n.
(jfr. gl. n. gå, o : Spot). Jfr. Stolthet».
«Ovmod og armod vil inkje høve«. «Ar
mod er god føre ovmod«. «Stort mod
stænd l»re falI*.1 *. Jfr. Hoffwrdig.
wvmode fig, høgmodast (sv. hogmodas),
hegmode seg, være kry, v. storfæl’t, v.
storlåten. Jfr. Bryste sig, Juble, Hovere,
ø&mobtg (t. hochmuthig), *hogmodig,
*modog (modig, motog), *stor-modig,
*storvoren, *kaut (dansk * kout, kouten),
*gjæ’s, *stor-fæl’t, *storlåten, berg(y),
*stor-b. H. Person, *stor-nakke, m., s.
sælle, m., gjæsing, m. H. og «ftljrltg
Perf., ov-rike, n.
Hovne (svulme), *hovne, *tru’tne, ar
(tråtne, o, gl. n. f)rtitna), *kva’pne,
daine(o), laupe op, svælle (-sval’); stokke
(ar). H. i Iveret, stalme-sætje (e),
fresme (i). Hovnet (øttt Uveret), fres
ma(d), i, *stalme-sæt’. H. af tilftrpmmet
Blod, *blod-sprængd.
6ot»føm, hæs(t)-sko-saum, m.
yovtang, hov-tång (o), f.
Hovtrang (snæverhet i hoverne, derav værk
el. halthet), hov-trång (o), m.
Hv, også — *maka’ råd. Med velberaad
Hv, *med vilje, *viljande, *med maka’
råd, med forsæt (men ikke med Flid).
Jfr. Raad.
Hv! (ved Fornemmelse af Gysen el. Frost),
*hu! *huttetu! *uf! *ussa!
’ttb, hud, f.; herold, n. (horong, hårång).
Gl. n. horund, n., o : Hud, Kjpd el.
Krop. Fin H., god skin’-kost, m. Mk.
*krop-god. Tyk H. pall Undersiden,
IZesse(e)-3ole, m. «Han hæv god l.<r, o:
vil ligge Icenge. Lap af opreven H.,
hud-flætte, f. Ridfer t H.n, hud-rå’s
(o), f. Såar el. Skade i H.n, mejding,
f. Flåa H.n af, flå (-dde og -flo),
*hud-take. Slette H. paa, hyde (-de).
«Hye seg, o : gro til. faa ny H. Skjcelde,
Skjoende En H.n fuld, rejde av, *dejle
på, *feje av, kyte på (-te), hejdre (ar),
eg. hoedre; også *hund-låte (-le’t), jfr.
*bikkje-beten (i). Jfr. og Irettescette.
De have begge haard H., jfr. «d’er
hunds-skin’ på både sidor». Dertil har
han for fyaatb H., jfr. »deV for sejgt
hundsskinnet til slikt*, Som ikke taaler
ftcerk Berprelse paa H.n, hlld-sår. Av
håld(o), n., Riffo. Jfr. jßmjimbet.
Hudfarve i Ansigtet, *vo’r-le’t(i), m.,
ham-let. Jfr. 2tnfigt3fari>e.
Hudflcrttelfe, dængsle, f. Lm.
Hudfcelding, nu6-skifte, n.
Hudlos: blive h. (af StFd el. Gnidning),
*sva(d)ne.
Hudstade (ved Rivning el. ved Betcendelse),
svedje, f., svåde (o), f.
tttbfmørittg (Dragt Prygl), hud-deke(i), f.
Hudftryge, hyde (-de), dængje (-de),
rise, ar.
•Sllbftnjgelfe, hud-stråke (o), f., hyding,
f., deke (i), f., dængsle, f. Jfr. Prygl,
Bank.
fubft)Bbøttl’, hud-sykje, f.
tte, at, like (ar), lide (-lejd), *ha hug
på (til), *huge, fagne (ar). «Det kan
eg lide*. Jfr. Behage. Det huer mig
ikke, «eg synest ikkje om det«.
Hue, en, lue, f. (J. L.), lu(v)e, f. (d. *
Lue, sv. * luva), hu(v)e, f. *Top-,
kol’-, «jre-, kj»l-h. (d: „§. med kj<^l
formig Forhsining fra Panden til Nak
ken"). H. af Linned (Konedragt), skaut,
n. Pynte meH *skaut, *skaute. Opstag
paa H., huve-bråt (o).
tueßløt, huve-stabbe, m. Jfr. føatte&lof.
ueffjærttt, -stygge, skjold, m., huve-slag,
n., -skjold, m.
Hug’, håg’ (o), n.; (Tvcerhug, hvormed et
Troe af^uggeg el. fælbeg), tvejt, f. Sv.
* tvet, *tvejt, m. Skadeligt H., mejn
håg’, n.
Hu’g: sidde paa H., *sitje på hu’k. Mk.
*huke, *hykje seg. Scette sig paa H.,
huke seg. B. B.
Huge, *huke (-te), hykje, hykje seg (sv.
huka), kruke (-te). Faa til at h.,
*hykje (-te). Mk. huke, f., *hykje, f.,
o : Skjul (der en huker sig ned), *huken,
*hykjen, o: krum, nedbpiet ; *huk-lændad,
kruk-1. (jfr. Hpirygget), *huk-vaksen, d:
lidt krum af 23æ£t. Jfr. kru’k, m., kro’k,
m., o: En, som gaar nedbpiet; *kmken,
o: nebbøiet, kråken (o), 0: som bpier
Ryggen; kroksen (u), kråksen (o), 3:
nedbKet; krokse (u), o: gaa nebbj?iet;
kruke-dans, 3: Dans i en hugende
Stilling.
Hugge, hågge (o); (fælbe), *hågge, *fælle.
H. itn, *hågge av. H. ørø, ned, *styve,
*fælle, *hågge. H. fagte el. fntaat,
små-hågge (o). H. af en Sræftamme,
skåre (o, -ar). »S. sunder ejn stok’«.
Gl. n. skora. 2>jært> til at h. til, *håg’
ram(o). JRafl til at h. til, håg-fe’m(i).
Tilboielig til at h. el. slåa, *håg-fus.
Som man kan h., håggande(o). Sted,
hvor der er h., håg’(o), n.
fuggefitøf, stabbe, m. (B. B.), håg-s.
uggejern, jfr. Fals.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
