Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Huljern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huljern — Humoristisk. 319
grubbe, f., grumme, f., gruple, f. H
Utben Dal), omgiven af Sjerge el. 83af
ker, Kvam, m., ho’m(oo), m., kvælv, m.,
kvæv, IN., kvæle, f. fiibctt H. med
god (BroeSgoag, slåtte-kut, f. H. i
Bunden af et Vand, kope, f. Jfr. *kupe,
*kulP. Langstrakt H. i Jorden, gjote,
f- (gjete, gjet’; sv. * gjuta, Rende);
(med Bakke paa begge Sider), skår(o), f.
H. med Vand el. Dynd i, jfr. Pyt, Dam,
P?!, 2Rubber£øl. Danne H. (Spijt, Dam),
hølje(y), ar. Jfr. Udhule, ©fjære. Fuld
flf H. el. Huller, hålot(o); djuvot, dum
pot, gråfsot(o), gropot(oo), grubbot,
staupot.
!mljettto til at udhule med), skålpe-jarn(o),
n., skalp, m., hol-skavl, IN.
?ttl!c Cfna^e efter Seiret, saasom i
Graad"), *hikke(ar), snurkle, hikste (-e,
hikse), tokne(oo), talkne, snykte(ar),
*3nvkte-^rate (gl. n. snokta); "°Bkoje (2:
ssraale, le el. gråde HM; skåje), *skryle
(-te). Jfr. SnFfte, Hyle. Sy. snyfta.
bnlttn, snykting, f., skry l n. (o : hMj):
stet ©raab), skryling, f., *skåje-gråt (jfr.
skåje-låt’), »krampe«-g., hikste-g., hik
sting? Jfr. Hulke.
Mllet (fuld af Huller), *hålot (o-u);
(porM, jfr. Svampagtig), skråven(o),
raven(o); (aaben, ikke toet), glåpal, o (av
glåpe, ar, o: gabe): (ujcevn), glåpot(o),
dåkkot(o), dålpot(o), glyfsot. H. Is,
*råv-is(o), skråv-is(o). Jfr. isl. skrof (=
*skråv-is). Blive h., hålast(o) ; (b. Porps),
råvne(o), skrivne(o).
mlrygget, *sa’l-ryggja, *s.-fot’, kejk
ryggja’. Jfr. Svei(g)rygget.
mlter til Bulter (gaa, ligge), kant i kant
(H. Sch., Østg.), *ru’t over ra’t (rut =
Uro; Uorden; rat = Skrammel, Rast).
.nloiet, *h&Uejgd(o), *in-©jgd. Gl. n.
inneyg^r.
’Uman, eg. mænneskelig, m.-kærlig, -ven
lig, *mild, *man-mild, velvillig, godslig,
venlig, snil, god, *man-god, *folkeleg,
"rimeleg, skjenog(y), dyrket (ånd)?
«maniora (før eg. en Lcrrdom, som ikke
var Teologi, alfaa fra Gjenftdelsens",
Renaissancens, Tid = lat. og grcrste
Digtere, Tcenkere, Talere og Historikere),
skolelærdom, fordannelse, almendannelse
(fra først av utelukkende i>etiske« el. «hu
manistiske» Ninner, an636annen6e, al
mendannende æmner) ; mønster-skrifter ;
(i mere indstrcenket Forst.), menneske
æmner(mots. matematik ognaturkunskap).
mmanisere, danne, mildne, adle, dyrke,
o : «kultivere*.
MM anift, latin-elsker, 1.-ær, -ven, -kænner,
o : «elsker af navnlig de gamle (zlZeBke
og lat.) digtere, tænkere, talere og hi
storikere, samt af de gamle sprog«.
Humanistifi, f. E. Fag, eg. mænneske
»fag«, o: de f. (æmner), som vedrører
mænnesket, men ikke videre den andre
skapning (naturen), følgelig særlig skal
dens, tænkerens, talerens og sagamannens
arde^d. Hum. ær da in33nne3keli^, al
men-m., almen-dannende. H. sEmner
(,/Fag") kalles og historiske el. «etiske*,
inot3at natur- el. «real«fag med inateinatik.
Nyhumaniora ær elter-roinerske, altså
ny-europæiske, Humaniora. Nyhnma
tttft ær ny-europæer, — som skoleman,
«pædagogs nemlig.
Hnmanitet (Dannelse, mods. Raahed, Vild
hed), mannav«rde(y), Lm., manne-milde,
f. (I^in.), inZenneskelizned (F. H.). <Bttt’
timentlll H. (mod Fattige, Forbrydere),
sykelig hjælpsomhet. Se Human.
Humbug, kytor (fl., Lin.), juks, n. (lat.
jocus), snytarskap, in. ( Snyderi"), *narri,
skry’t, vind, vindighet, fanteskap, m.
(*santri), fant, n., blår (H. D.); jfr. *fu’l
hejt, *fu’lskap, lusk, n., fusking, f. (o :
Fufleri, Forfalssning"), fuskar-værk, n.
jfr. *fu3ke, o: bruge Kneb, Svig. Mk.
»d’er fulne^t i alt, så nær som i nysila
mjølk*, jfr. Praleri, Svindel, Fusteri.
Om Person: *fuskar, vindmaker.
fumeur, se Hum^r.
Humle 1. (Dyr), *humle, f. Surrende
Lyd af H., humle-sång(o), m., -tåt(o), n.
©til af H., humle-styng, m.
Humle 2. (Plante), humle, m. Mk. humle
(ar), humling, f., o: at fætte H. paa
Pl; humle-gard, -hage, m., -kol, m.,
-låg(o), m., -smak.
Humleblomft (<3eum rivale), nuinle-dloln ;
også val’-humle, teril’, ro’n-bjelle.
Humlerede, -bol, *humle-bo’l, n., -bøle, n.,
-by, n.
Humme (flytte tilside), *home (seg); (gaa
baglcengs), *home, håpe(o); (faa til at
gaa baglcrngs), håpe(o) (håpe, ape, apa),
ryggje (-de), at’re, *home. Home ær
også d. * og sv. *. Likeså *håpe.
Hummer, hummar, m. Gl. n. humarr. H—s
Saz, nummar-klo, f.
Hummerfangst, hummar-fiske, n.
Humor, eg. Fugtighed,Vcrdste; jfr. gaman, 1
n., løgje (løje), n., skjæmt, n.; trøjskap, m.,
lystighet, lune-vittighet. H. P. S. Der
til lunevittlA og luue-t^r.
£)tttttoreff(cr), luneful’, morosam fortælling ;
lune-vittigheter.
humorist, luneful’, *morosam, spøkeful.
*3amans2m person, især om bokskriver.
DUJttOriftiff, luneful’, morsom, spøkeful’,
lystig, trøjsam, *løgjeleg, gamansam,
løgje-ful’, lune-vittig, 1.-ter? Jfr. Humor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
