Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hybentræ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hybentræ — Hylde.
326
(B. B.); torn (ton ), terner (tynner); 2.
se §.=træ.
Hybentrlk (Rosa canina, villosa), klunger,
m. (klung, krungl), torn, terner(y), m.,
gl. n. yrnir, sv. torne ; njupe-tre, -torn,
nype-tejn, -klung.
tjjbribiff, se Bastard.
Hydra, vas-orm ; -uundre(d)’koved. H. P. S.
Hydraulik, vas- (o : vatns-) kraft-lære (efter
L. Meyer), o: van(d)lednings-kunst ; vas
værk-lære, vas-bygning, -bygningskunst
el. -lære. Efter H. P
. S.
Hydrauliter, van- (el. vas’-) bygger? -073
-mester (Meyer) ; v2(t)nvNrlc-dv^zer (H. P
.
S.) (»vas’, vatz-).
Hydraulisk, van- (*vas-), f. e. v.-ur, -orgel ;
vatnkrafti^ el. v.-VXlliliss. H. P. S.
H. Presse, va(t)nkraft-presse. H. P
. S.
4?J)briatrif, va(t)n-lækekunst (*vas’-, at hel
brede ved vatn).
HydrodyNamik, vaz^raft-IZere. Meyer.
Hydrofob, *vas-skær’, *vas-styggen, *vas
styg’? Efter *.
Hydrofvbi, vand»skrækc, vas-styg, m. I
* vas- (for vatns-) og styg’, m. Hunde
galskap. Jfr. Vandstr«k.
Hydroftalmi, eje(n)-vassot (-»vatersot«).
Hydrofyter (-fyta), vas-vækster (»vand
planter*).
Hydrogen, va(t)n-æmne ? vas-æ., «brint».
Jfr. Vandstof.
sambinding («forbindelse»)
med vas-æmne.
Hydrograf, vas-skildrer, vaB-I<Zenner ? (vas,
o : vatns-, hær at forstå om hav, sj«er,
elver) ; vatn-kyndig el. va(t)nlap-kænner.
H. P
. S.
Hydrograsi, vatnl»ps-lXre (H. P
. 8.).
Hydrograsisk, f. ©. Kort, elve- el. sj©-kort
(H. P. 3.), va(t)n-kort. Motsat f. e. land
kort el. geogr. li.?, berg- el. orograf. kort.
Hydrokeramon, va(t)n-keler (vas-k.).
Hydrologi, va(t)n-lære. H.°gifi, vatnlære
(f. e. granskinger, Studier).
Hydrologium, va(t)n-ur.
Hydromani, va(t)n-galskap (*vas’- mots.
Hydrofobi), lyst til at springe i vatnet.
Hydrometeor, va(t)n-luftsyn (tåke, regn).
Meyer.
Hydrometer, va(t)n-måler (*vas’-).
Hydropat, va(t)n-IZelle, vatnorulcB-l2elce
(*vas-) (o : som helbreder ved vatn);
vas-dokter?
4?t)brøpait = Hydriatrik, vatnbruks-lære
el. .Ilekekungt. H. P. 8.
Hydropatist (Kur, Anstalt), vatn-dlul«- l. e.
v.-lXlce. H. r. 3.
Hydrops, V2ssotti^ (en), vQB3ottin^? («vater
3otti^«); vas-30t’, f.
Hydrostop, V25-Ur ( Vand-U,hr").
Hydrostatik, v^trvli-leere (ain fivtends le-
gemers tyngde og likevXsst). Efter
Meyer.
Hydroteknik, vasbygnings-kunst ( Vandb.").
Hydrotekt, vas-bygmester.
Hydroterapeut, vaslæge (-dokter, — som
læker ved va[t]n).
Hydroterapi, »van(d)-kure (d ; vas-rekt),
vas-helbredelse (o : ved hjælp av va[t]n).
Hydrvtorax, va(t)n i brystet, bryst-vassot
(-«Vattersot").
Hyetometer (Dm&romeier), regn-måler.
Hygge, hugge, m. (f.), hyggje, n., na’t(o),
n. (av njote — naut), fjælge, ro., fjælgde,
m., hyggelse, n., hugning, f., hugna(d), m.
Hyggelig, hyggjeleg, .z^in, i^NiLzie^, hug
sam, *yndeleg. Jfr. Behagelig.
Hygiene, »ictnc (§t>giaftif), helse-lære
(I_m., (^»t.3 H. tid.), nelze-liunzt (vej
ledning til at halde på helsen el. be«
vare Sundheden"); jfr. zv. uei3ovald:
helse-røkt el. -tilsyn («offentlig»); sund
liel3^eneste. H. P
. S. Dertil sundhets
tjenlig for hygienisk. Men både (Ge)
sundheit og Dienst ær jo tysk.
Hygrometer (el. -stop), svak- el. råe-måler,
»su^tiLnet3«.inaler. H. P
. 8. Men Fug
tighed ær tysk. (Råe, m. ær Raahed,
Fugtighed", — svå’k, n. ær «Fugtighed
af Regn el. Sne"), Jfr- Fugtig.
Hygcea, helse-gudinne.
Hyttelst (t. heuchlerisch), skremtet (Molb.),
skr»mtende Mold.), falsk, *slejsk. H.
Gudsfrygt, «jen-kristendom. Efter et
blad.
Hykle (t. heucheln). jfr. slejske(ar), *slejkje,
*smejkje, late (som), skulle likesom (f. e.
være hellig), låst (læst, lest, ha’ låst),
falske, ar (dv. falskar, o; Hykler?),
skrømte, ar (også d., Molb., sy. skrymta,
o: hykle). H. Kristendom, Hetlighed,
jfr. (han) later så krist., hell., el. dette later
så nelli^t. Jfr. Affektere, Forstille sig,
Anstille fig; Sledste, Smidste, Smigre.
Hyklet Graad, na3e-grat, in.
Hykler (t. Heuchler), 3lcr«inter (Nolk.),
skrømtar, y (Lm.), øjen-skalk, -tjener
(*augne-tenar) ; jfr. farisæer, farisæiskhet.
Hykleri (t. Heuchelei), skremt(en, Molb.),
skrmnt(y), n. (1.M.), ©jenskalkhet? fari
sæiskhet, læte, f., læst, m. (*liksom,
*læs[t]som. »Det var gjort på læst, på
liksom el. lX3Born). Jfr. Forstillelse,
Foregivende, Affektation, Skin. Skrymt
i * ær — Sp^gelser.
Hyl, Hylen, *hy’l, m., hyling, f. (yling,
vi, uling, u’l), våling, f., *vål, m.,
kvål, n., u’l, m.
Hyld (Sanéucus nigra), hyl’, m., hylle
tre, n. Mk. hylle-blom, -bær’, -te, n.
Hylde, en, hylle, f. (hille, sy. hylla), tvær
lag, n. Sitbctt H., isoer iet Hjerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
