Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Høiloft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Høiloft — Høslæt.
Hpilsft, *1i53-loft, op.3t3ve(o), f., høg-s.,
sa’l, m. Jfr. Sal.
fiøilljg Dag (ved), h«gst å dag.
£>øimesfe, høg-mæsse, f.
Hyimodig, *hug-stor, *høg-tænkt. Høg
modig ær i * 1. meget modig, dristig,
kjcrk, 2. bobmobig, stolt. Se H^ihjertet.
$øtre, *høgre (mots. *vinstre). H. Haaud,
høgra, f.; *retta, rette-handi ; fagre-handi.
£øirngget, høg-ryggja(d). Meget h.,
*kryl-vaksen, ku’l-ryggja’. H. Og med
lave Lcender, hu’k-lænda(d).
£øifhtbet (nobel), *ærog ; *gjæv, *hug-stor,
Hsislette (übeboet Fjceldmark), hej(d), f.
øift (Adv., om Grad), svært, fælt, *ov-,
*ovende, *overs, *ovlege, oversleg(e),
*framifrå, o : overmåte, særdeles. §øieft
dærimot (om sted) heter *bøgst. Jfr.
Overmaade, Dberorbentlig.
Hsistammet, høg-lægga’.
tøttib, helg, f., stor-h., høgtid, f.
øittbeltg, hegtidleg. Meget h., *ov-hej
derleg.
Hpitidelighed, væl-sæmd, f. Jfr. Festlighed.
Hjlitiilsbragt, helge-plag’, n., vælsæmde
plag. (Plag ær dog bare det enkelte
klædningsstykke). Mk. buna(d), m.
Hfiitravende (svulstig), "truten (Vinje), stor
tråvande (I^rn.), også hejt-flyvende. H.
Stil, *blære-stil (Vinje) ; kling-klang.
Hpitftrcebende, *stor-tænkt, *hug-stor.
Hstivande, *h»g sjø, flod-mund (eg. flod
tid).
Hfiter (t. Hoter), *små-handlar, *sm»r-h.
(Lm.), fejte-vare-h.? el. bare handlar?
(når sammenhæng. oplyser). Mk. hand
lende N. N.
Hllkeragtig, smarhandlar-voren. Lm.
Hylnippe, Q^-v2n6el(o), m. Jfr. Haviss.
Hel (Pyt, Dam; i Bunden af Voek, Elv),
hø’l(y), m. Gl. n. hylr. Sv. og d. *
høl, hell. Danne H., hølje(y). Fuld
af H., høljot(y).
Hstlade, k^.w(6)e. f. -hus, -bu, f., sæl(e),
n., -skjå, m., Hpladning, høj-farm. m.
Ho-Le, (i)jå, m.
£øQi!e, se Hyllite.
éøloft, lidet, høj-træv(e), n.
Hylles, N^-i23.
Hyne, *wppe, høne, f. Jfr. Hane, wp’.
Hpne, Hpns, i * likeså (*nVne, *Q^N5).
Gl. n. hæns, sv. hons. Stang, som
Hyns (el. andre Fugle) hvile paa om
Natten, vagl, m. og n. (vagle). Jfr.
V23ie(2l) seg, d: scrtte fig til Hvile; om
Fugle. Vagl-ås, m., kort Tdcerbjcrlke
unber Taget. Mk. høns-æg, hønse-hus,
-mat.
$øttfe, *hanse (t. Hansen, holl. Hansen).
Hynsebcrr s(?o?-nu3 «vecica,) skrubbe, f.
(skrub-bær), *kjærring-skrub, *svin-skrui
*silkje-bær, *honse-bær.
Hpnsehsg, h»nse-hauk, m.
HflNsning (HMselag, o: -gæstebud), han
m. Holl. lianxe, t. Hanse. Selskap s
gæster, som får *hans av en ny kammera
Jfr. Kammerat, ny.
Hyr (Lm, Linstraa), hår’(o), m. (gl. :
horr), *lin ( som ikke er tilberedet").
sammens, brukes *lin- for hår-, som lis
åker, d. drager. Virket of &
hårren(o).
Hsrbar, jfr. Herlig.
øre, hejre (-de), lyde (-de); (vare %t
h^rer ved), ly(d)e, f. e. 1. messe, 1. prejk»
H. cftCt, højre etter, åt. H. paa, høy
åt, lyde på (plZeken). Samme ord 805
lyde = adlyde. Gl. n. hlyåa. Tilfce:
dig komme til at h. vaa, kome t
lydnads (lynnas). Faa h. ilde, få ill.
læte, f. Soge at h., lyde (-de). J£
Lytte. Saa langt som man kan I).
høre-vidde. H. D. Jfr. bære-, række
skud-, syns-vidde. Som hyrer gota
*gran’-højrd, *let-h., gran’-her (H. D.’
o: med starft Hprelse; lyd-h«r. Molt
Det var faa, efter hvad man lnnd
h., *det var så hejrande. H. til (»el
tomme), "°d«ire til, lues2r). »De’ lus
te’ den gar’en«. H. En til, hajre .
til. Hprer til også i * = tilb>rer; hen
hprer til. H. hjemme der, *være hejm
dær. Lade sig h. (kunne fij^nnes), *h©;
rast. »Det højrest, kvar han hæve vore(t)?
Bcrrd at h., *hejrande. Hsre op, *hald
op; falle bort, stanse, trjote (-traut). H
sammen, *h«ve (væl) i hop. Jfr. Op
l^øre (aufhoren).
|>ørelfe, højrsle, f., højrsl, f.
éørett, hejring, l.
Horenfagen: von H., av omtale. Jfi
Rygte.
H^rer (Tilh.), højrar, m.
ørig (t. horig), 17603 (-13, -den). Mk
*hajrsam, D: h^rsom, ovmcrrks."
Herlig. højrleg. H. i lang Afstand (f. E
Klokke), *lyd, *lyd-bær.
Herfom ( lydig, adlydende"), se §ørig.
Horum(met i Laden), bro’t(u), m. (brøt
ol2t, o), høj-b.
Hossen (paa Skoloest), husk, m. Sy. hysk
hosk.
HMoet, slåt’, m., slåtte, f. (slætte). Gl. rs
heyslåttr, sy. slatter. Hflstcetten, somars(uj
vinna, slåtten (slåtta), slåt-ånni(o), høj-å.
-vinna. Mk. slåtte, f., o: Mark, Hvo
man staar Hp"; Bl2tte-dlom, m., d
Plante, som blomstrer ved HMcrttem
Negyndelse; -bu(6). f., o: H^bod paa ei
afstdes liggenbe Grcesmark; -dåg’(o), f.
Dug, som letter Hpslcetten; *slåtte-folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
