Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Idiokratisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Idiokratisk — Ihjæl. 335
dyrs legem), særegenhet, ejendommelig
het, ZZerket.
btoftattff, natur-egen, legemsegen? ejen
dommelig, sær-egen.
iiøitt, sær-mål, landskaps-mål, *målføre,
bygdemål, mållydske, f., mål-grejn, in.,
mål-egenhet (i ord, ordlag, uttale) (H.
D.); særegenhet, egenskap, ejendomme
lighet (især vedkomm. et lands mål, tunge
mål). Jfr. Dialekt og Sprog.
diomatisk, mål-egen (egen for et tunge
mål).
idiopati, sær-sykdom (særskilt vedrørende
en enkelt legemsdel); stærk drift til el.
motbydelighet for (noget), sær-lyst el.
-ulyst ?
idiosynkrasi, åndelig særhet (Fr. Krebs),
ånds-særhet? særegenhet (i sjæl el. legeme),
særlyst el. ulyst (til noget . vist), natur
egenhet; særlyst el. sær-ulyst. H. P
. S.
ibioftyttfratiff, særegen (for en personlig).
ibiøt, stusse, IN., byt(t)ing, m., ga’p, IN.,
tomskolt, m., køt-hode, *to(r)ske-hovud,
to(r)sk, m., tomsing(u), in., tosse, halv-t.,
tusse, m., naut, n., fe, n. (d: fæ), fæ
hode, tul’, m., tulling, m., sinke (sejnke,
f. ær — Forsinkelse), ånds-krøpling (H.
D.), åndssvak (pers.), få-vetring(i), m.
Jfr. Fjante, Dumrian. (Fjol’, n., fjol
ling, f. ær Lystighed, Fjas). Idiot ær
og = enskilt man, «privatman*; almue3
man.
idioti, få-vet(i’), n., tulleskap, m., fjollet
lied (N. D.). Jfr. Idiotist.
ibiøtiff, *stussen, tullot, tomsen(u), *tus
len, *tullen, fjollet (H. D.}, tosket (dum
ær hær tysk), halv-tosset, *h.-tullad,
h.-gal, *nauten, *få-vis, -vetog, ånds-sløv
(H. D.), svaksindig. Jfr. Fjantet, ©lø».
;biøtt§ttte, mål-egenhet, eget målbruk,
målfælle, n., *målføre, *mål-mærke, n.,
mål-lydske, m.-grejn.
fbtotfføle, 1.-Anftalt, skole for åndskrøp
linder (H. D.), åndssvageskole (Nørrebro,
Bakkehuset i Kjøbenh., bægge for barn
av samme slag).
’dlll, avgud, avguds-billed.
’dolatri, avguds- el. billed-dyrkelse.
brest, legems-øvelse, id-trot (Lm., gl. n.
f^rott), gærning, adfærd el. opførsel
(Molb.); virksomhet, «flit* Mold.), id,
f., i(d)n, f. Jfr. Sport, Gymnastil.
d<e)vand, *ie, f. (for ide), ævje(e), f.,
bak-æ., atter-renne, f., atter-dZere, f.
Jfr. Hvirvel(strpm), BagstrM.
dyl, landligt kvæde, gjæ(t)sle-k. (o : Hhrde
digt), jæter-sang (O. V.), 52eter-vi3e (O.
V.); landlivs-billed, -skildring. Jfr. folke
livs-, sæterlivs-b.? (i ord el. farger).
SSgtcfloficitg 1., hjonleg hus-hugnad.
Lm.
Idyllisk, landleg (Lm.); enfoldig, uskyldig ;
landlig-, landlivs-, folkelivs-.
Ifald, *i fal. Nyere Udtryk". om, 6Zersoin.
Ifjor (3 : forrige Aar), *i fjor. Dy. *fjor
gamal el. *fjors-: fjorgamalt høj el. fjors
høj, fjors-korn, fjorgamle poteter.
Ifllrng, *i flæng, om hinannen, uten val(^),
uten plan, på ejt *ru’s. Flæng, m.,
Hug, Rift. Rus, n., Slump, Slumpe
trcrf.
Iforfjor, *førre(y) året, før’-året, *i fer’-års.
Iforgaars, *førre(y)dagen, *f©r’dagen, *i
f»r’dags. Mk. *£erre natti — *i før’natr
o: Natten til iforgaars. *I før-morgon,
i før’-aftan. Se Forgaars.
Ifylding, *ifylling.
Ifyre sig, *lia(ve) pl seg, *klle på s.,
*fate på 5., *fare i (mots. *fare or; dv.
*i-færd, o : åpning på klær, støvler),
*kome i (»skjurta hæv alli vori kome i»).
Jf. sig i Hast, kaste på seg (klær).
Støttar, *igår, også *igjær. 1.-aftes, *i går
kvæld; også *i aftes, -tas, i IcvNlci. Nat
ten, Morgenen før igaar (i Gaarmorges),
*igår-nat, igår-morgon.
Igelkjcer (©ø-børre, S^-Pindsvin, Echinus),
igulkjær(e), n. (julkjær, il’kjær, ul’kjær),
is-kjær, kråke-bålle(o), m., kjærring-b.
Igjen, *op-atter, *at’ («jeg naar den nok
at’«, H. L.; jfr. Op og Paany), *oftare
(»vil ikkje kome der oftare*); (tilbage i
forrige Stilling), *igjen, *atter; (til),
*atter, *igjen (luke atter, late igjen døri) ;
(tilovers), *atter (»hær ær ikkje stort at
ter»); (tilbage, efter), *atter («sitje atter,
3Zet)e, glejme a., kome, vende a.; finne,
sjå a.», »drive, Huke, fr^o3e a.«). Holde
igjen, *halde atter.
Igjceld, vederlag, gengæld.
Igle (Hirudo), igle, m. En annen igle ær
mar-, hest- el. rås(o)-iglen (som aldrig
blir ful’).
Ignobel, uædel, lav (låg), («gemen»),
styg(t). ••
Ignominifls, van-ærende, skammelig, ned
værdigende, æreløs.
Ignorabel, unødig at vite.
Ignoran(t)s, uvitenhet, vankundighet ;
uduelighet. Meyer.
Ignorant, få-kunnig (pers., Lm.), van
kundig el. uvitende; sinke, stakkar (i
kunskapsvejen), efterligger.
Ignorere, over-se, låst ikkje sjå (Lm.); ikke
vite, ikke ville vite.
$gt (blanbt ben danske Almue), *ikt, led-(i)
-værk, 1.-sot. Jfr. Gigt.
3!h (t. 3s), nej! a nej !
Ihjoel, ihæl(e): svælte, frjose, ete seg, læ
seg ihæl. Jfr. hæl-færd, -hunger, -maur,
-orar, -sot, -vete(i), n.; ihæl-fråsen(o),
-slægen(e).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
