Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Indbjergning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indbjergning — Inderlig. 341
IndbjergMNg, bergning, f., lo(d)ing, f.,
avlo(d ing, f.
Indblande sig i (bedre: blande), læggje
seg i, 1. s. frami, 1. s. imillom (f. e. i
en trætte, for at mægle). Mk. lægge sig
imellem bark og ved. I. sig i Andres
Sager og fuge at raade over dem, om
bodefo’), ar.
Indblanding (efter t. Einmischung ?),
iblande, f., o^sa(rettele)^idlan6inF(^lold.)>
iblænde, f. I * ænnu bare i egentlig
inNrKel3e. Jfr. Ifcrlde ved Siden af Ind
fcrlde. Molb.
Indblik, in(d)-syn i. Molb., Fr. H.
$ttbbO, hus-bunad, m., h.-mon(u), m.
(moner, pl.), in-bu, n., bunad, m., stel,
n. (sæter-s., sæter-inbu). Jfr. Mpbler,
Bohave, Bostad, LMFre.
Indbringe, få in (redskap), føre in ; gi’
av sig penger, lønne sig, kaste av sig.
Indbragt, *in-havd, *in-sæt.
Indbringende, gjæv («Kaffeen blev så g.»
H. Sch.); *lønande, lønnende.
Indbrnd, inbråt, n.
Indbyde (til Selskab), be(de) (*bidje),
bjode (-baud); (f. O. til et Mpde pall
Vpgivet Sted), stZemne (-de): s. folk til
seg. Møtet heter da *stæmne, f.
ludbydelse, in-båd(o), n., inbud?, inbjoding,
f. Sy. inbjudning.
Indbydelseskreds (Indbudskreds, bet Di
strikt, i hvilket man indbyder Gjcrster"),
bed-lag(i), n.
Indbydelfesfirift, inbuds-skrift? I * in
da6(o), n. og ind^o^ninF, f., o: Ind
bydelse (SV. indM6nin3). Jfr. Tilbud, For
bud, Opbud, ikke Tilbydelse. Kortere
og lettere ord, især til bruk i sammens.
Vi siger jo ikke f. e. ægteskaps-tilbydelse
el. inførsels-forbydelse, men -tilbud, -for
bud, altså vel og inbud.
Indbyder, båds(o)-man ; (til Gjcrstebud),
bedel(i), in.
Indbygger, in-byggjar, ( hellere") ibyggjar
el. ibue, m.; i * (i sammens.) ofte -vær,
-vZerin^, -dv^’, >dv^6in^, -du(e), og det
mest med egennavn : lom-vær, vågevær,
saltværing, ranværing, klæbyg, ringebyg,
Bhol6-du, jærbu, d. e. I. af Lom,
Icr(de)ren osv. Jfr. fjæl’-, dal-byg; fjor(d)
væring, øj-væring, nord-bygding. I. of
©torflljgbcrtte, bygdar, m. I. i den
indre Del af et Land, inlænding, m.,
mots. *ut-man, ut-lænding.
<3>nbf>t)?be§, seg imillom, *sins-imillom, ’"in
byrdes. Det er t, ligt, *6’er ser(ee) likt,
o: det ene er som det andet.
Indbfliet (indtrykt, inbfneben), *kyven,
*KrZept. Vcere i. oventil (om Kar),
*kyve, kuve. I. i Kanten, jfr. Bue
formig. I. i Ryggen, Ncrsen, sejl-
l^33^ > -nasa’, -fat’-ryggja, fat i ryggen
(jfr. Sveirygget). —de Lceber, *in
munt. Jfr. fatte-fingrar, fat’-læggja, fat
halsa.
Inddelingsgrund, dejldar-gnxn. Lm.
Inddragning (Troek inbab), in-drag, n.
Inddrive : Inddreven (Gjcrld), *in-kravd.
Inddryppe, *6r^pe (-te). Gl. n. dreypa.
Inddrysse, drysje (-druste) i (in i)? Mk.
og 6rjose (-6rauB), o: drysse.
Inddysfe, *3v«ve (-de) (d: få til at sove).
Inddeemme, *dæmme (-de) in, av (til fast
land).
Ittde, inne : *inne-bygd, -fråsen(o), -gjærd.
-inde, i * oftest = hankøn : lærar, d :
Scerec ogS.inbc. Likeså mjølkar, ven(i),
m., røktar (o: R^gter og R.ske), vævar,
m. = Vcrverste og Voever; syndar, m.
= både Synder og S.inde. Mk. vært,
m., værte, f.; sug’, m. og sugge, f.,
o: senfcerdig Pers., han og hun.
Indecent, usømmelig. Jfr. Anstcendig.
Indecis, uavgjort; tvilrådig.
IndecisiV, uavgørende.
Indeflltigabel, utrættelig, uopslitelig.
Indefekt. hel, uskad.
$ttbeftttite,u-avinærket el.-avgrænset; utyde
lig, ugrejt.
Indeholde, inal6e. I.nl. DZertil inne-Qal6,
n., in-hald, n. Ihald, n. ær Hold, noget
at holde i".
Indeklinabel, üb&jelig.
Indelikat, ikke (eller litet) hensyns-ful’;
usømmelig, uhøvelig. Jfr. Delikat.
IlldeMNisatisN, skadesløs-håldelse, godt
gørelse (for lidt tap), vederlag, oprejs
ning, bot.
3ttbemtufere, halde skadesløs, godtgøre,
*vederlægge, gi bot.
Indemnitet, ansvars- el. brøde-løsning ? el.
-frihet, o : godkænnelse (av det, som ulov
lig ær gjort), ansvarsløjse, f. ?, skades
løshet, straf-frihet, avløsning ( Abso!u-
tton")", vederlag, gengæld.
Inden (førenb), innan, innast.
Indenbords, *innan-bords. Mk. i.-gards,
-lands, -gjældes, -gjærdes.
Indenfor, inna(n), inna’-føre(y). »Gjøjmd
i lås*.
Indenfr», inna(n), inna’-etter.
Indenlandfi Perf., iniZen6in^, m.
Udlcrnding.
Indenrigfl (Adj. og Adv.), *in-likeB.
Indentil, inna-til, inna’, mot3. uta(n).
Independance, B^l(v>lN6e, f., udun6enliet,
flinet. 7lr. Uafhcengig.
Independent (eg. uafhcrngig), ut-tra6, lri-
Kirkelig (pers.), lrikirke-man ?
Indevrekabel, uavde<leli^; udsnn^rli^.
Inderlig (efter t.innig?), *QMtele3, "°in6er
les ( nyere Form, dannet af indre", tsr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
