Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Institut ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 IHBtltut — InWHsKtUyI.
InftitNt, værk; skole; stiftelse; lærd sam
fund. »Penge-værk?«, »lære-værk« ( -ans
talt"). Jfr. Indretning.
InftitutioN, værk (1.M.), rets-v. (Lin.),
lands-v. (Lm.), stiftelse; tilstelling. Jfr.
Foranstaltning. I^r, grejer?, *stel.
Mk. og la^in^, f., laZliinA f. og la^ei3e,
n., o: Ordning, Indretn. °gs^ disse
ord av * kunde vel tillike siges om ting.
Jfr. Indretninger.
Instruere, vise el. foreskrive fremgangs
måten, lære, 1. op, lede, vejlede, retlede,
*let-lej(6)e, lijselpe til rette, gi råd, gi
»korlikl63reUier«, forskrifter; inlede (en
sak) til doms.
InftrnttiVN (–ftfttj), vejledning, under
visning, retlej(d)e, f., -lejding, f., f*re-(y>
sægn, £ tilvisning, f. (Lin.), lede-tråd,
forskrift(er) (vedkom, æmbed el. «Bestil
ling), finger-pek. Jfr. Vink.
Instruktiv, oplysende, lærerik, *lærande.
Jfr. Nelcerende.
Suftmftør, vejleder, lærer, rådgiver; (ved
en Stueplads), rolle.me3ter. H. P. S.
Instrument, redskap, værktøj, hånd-red
skap el. -red (H. P
. S.), grejer, gagn
(g§gn, o, f.), n. (eld-, væv-g.), ambo(d),
f., stel, n., bunad, m.; (at spille paa),
lyd-føre (H. D.), spel(i), n., s.-værk, n.,
-gagn, -fere, m. (Lm.), lyd-gagn? tone
redskap, tone-gagn?; (blcrsende), blåse
grejer (Asbj.); bevis-skrift, brevskap,
(skriftlig inlæg). Jfr. Apparat, HJiaftine.
Instrumental. redskapelig? redskaps-, med
virkende, hjælpe-; (Mustt), spil (mots.
sang el. »vokal-musik«).
Instrumentere (fatte Musik for ulige Tone
redstaber), sætte, utsætte; (godtgjere ved
Dokumenter), — breve(ar), brevgjære(e), o :
ved et Dokument", håves i *,
skønt kan hænde i lit avvikende mær-
KelBe, ni. ora at bekroefte" ve 6nyt
t>revBll2p.
Instrumentering, utsæt(n)ing.
Instrumentmager, ambo-maker?, fli-maker?
Fli, n. = Vcerktpi, Redfiaber, ifcrr til
fint Arbeide", Jfr. Instrument.
Insubordination, ulydighet, op-styr, n.,
skort på eller ingen manstukt (i tjenesten),
tugt-brud (H. D.), genstridighet, over
hørighet (utgåt fra t. überhoren, o: ved
IXagtfom^eb ikle hpre?), selvrådighet,
ustyrlighet, styrløjse, f.; balstyrighet
(*balstyren el. -rig ær også d. * og
sv. *); opstand, oprørs-ånd. Mk. og
ageløjse, f., vanane, m. Jfr. Oftscrtsig
(tydst Ord), Disciplin. Også Opstand,
Opr^r.
In Snisidinm, i bakhand (om det første
middel, forslag osv. skulde slå fejl).
Insufsisance, -sufsicients, utilstrækkelighet,
uformuenhet (til); dugløjse, f. Jfr.
Uvederhcrftig(hed), Udygtig(hed).
Insulaner, øbo(er), ej-bue, m., øje-man,
m., øj-lænding, m., øjing, m., øjværing,
øje-folk, n.
Insular(ist), ø-, øjing-? ølandsk? Jfr.
Insulaner.
Insult, overfal’ (uventet, bråt’), mishand
ling, overlast, overmodig medfærd ; spit,
n., s.-ord, n., spot, skæls-ord, spe, n.
Jfr. Forncermelse ; Angreb; Fortrced.
In summa, i alt, til-sammen.
Infuperabel, uovervinnelig, uavhjælpelig
(Morgenbl.); makeløs, uovergåelig (Meyer);
jfr. uopnåelig.
Insupportabel, u-*tålleg(o), u- lidande,
ulidelig, uuthåldelig, *lej. >
Insurgent, eg. oprørsk, selvrådig; operer
(efter *oprør), *folke-rejser ? Jfr. Op
rprer. Urostifter. 1.-Chef, operer
høvding, oprørs-leder, -fører. H. P
. S.:
rejsnings-fører.
Insurgere, gøre oprør; rejse (mot riks
styret), true, ægge til rejs(n)ing. I—t,
oprørsk, oprørt, rejst.
Insurrettion, *oprør, *rejs(n)ing (hittil
bare i eg. mærkelse?).
Insurrektionel, oprørs-, oprersk.
In SUSpenBo, tvivlsom(t), uavgjort, åpen(t)
(spørsmål), svævende.
IntagllO, Fl. Intaglier, inhvælvet billed
arbejd, hu’l-billed?, inskåret biledskærer
ard. Jfr. Kame.
Integrerende (Del af et Hele), uiraslcille.
li^, U2vnZen6eli^ , rlun^vZerli^ , med
hørende ?
Integritet, helhet, ful’stændighet (eg. tysk),
udelelighet, sammenhæng, -hør? opret
håldelse, uskadhet, ukrænkelighet (at
noget er ukrænket: ukrænkethet), rede
lighet, renhet, retvishet, skikkelighet.
Integnment, overdrag (-»træk«), hinne
(på invendige deler). Jfr. Hinde; Be
dekning.
Intellettualitet, det åndige (hos m.sket),
an6i^liet (Meyer).
Intellektuel, »forstands«-, forstandens, ånds-,
åndens (mots. moralsk; jfr. hoved, mots.
n^Zerte, ånd mots. vilje el. n^lerte); for
standlig? (av forstand, som [mandlig av
mand og landlig av land). H. P
. S.
Det er en ulæmpe, at vi ikke har noget
till.-ord av »Forstand«, et, som mærker,
»hvad som vedkommer Forstand», men
må stadig bruke enten sammens. (For
stands-) el. dette langdryge latinske ord
(intellektuel), som de fleste av os ikke
engang skønner meningen av. Det var
6Xifor nokså vel, om det fore3la^ne og
mål-rette(»sprogrigtige«)»forstandlig«kom
i bruk. Vi har nok forstandig (p: som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
