Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J - Jammerskrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 363
lammerstrig, ynkeligt skrik, vej, n.,
vejing, f.
Jamre (fig), *jamre, j. seg («nyere Ord"),
*barme, b. seg (sv. * barmas), *låte,
gnåle (ar), anke (anke, unke seg),
*sangre (jfr. Klynke), kveikar), kvidle,
ar (kville ; sv * kvidla, kvilla), kvinke(ar),
kvine (-kvejn) ; kvinkre(ar), kvænkre, ar,
naukre, gi sig, givast(i’), *eje, *eje (seg),
veje, ar (jfr. gl. n. vei, o: ve!), jejeseg,
3: sige: å j«je el. å jeje meg! o: ak!
ve mig!, yle (-te), ule (-te), hyle (nert.
7’l, in., vims, jfr. Hyl), tute(ar). bære
seg (ille). «Han satte iat tube og boere
sig ilde". Asbj. I. sig naftlldelig. ikkje
ha’ mun’tål(o). Jfr. Mundtaal. (Mindre
stcerkt), kraune(ar), kvide (-de), sutre(ar),
syte (-te).
lanhagel, rips-raps, pak, fante-p., hærke,
n., QZerke-nzrss, o, f., h.-muge, m. (I^in.),
hurv, f., nzr^(o), f. (liejle nkrFen). Jfr.
Slang. Pal, Ppbel.
Januar, jole-måne, m., tors-måned. Alman.
I så fal ær Febr. »tc>rre«, og Marts
»gje«. Om julenattens nymåne varer
julen ut, til trettendagen, blir 25ecemtoer
jolemåne; Januar blir da ,torre«, og
Febr. »gj®c
largon, hærkemål, n., kråkemål, sk»jer
mål, vrængemål (H. D.) ; piperviksk (mål).
lasie (fra sig), ru3ke(ar), r. frå seg, *rafse,
våndle(o), ar, hurve (sv. * hurva), maske
frå seg (ar), rote(ar), hæmse, ar(e) («v.
hamsa), læpe(e), s»le (-te) (sejle ; sy. sola,
d. sele), surpe frå seg, vikle, ar, fikle,
ar, fitle, ar, fjatle, ar. Jfr. Affcrrdige;
©lufle, Slurve, Kludre. Skj^deslM verre.
lafiet Arbeide (lasten), hæmsing, f., 2-.
hastigt, lpseligt Arb."
Jasker (En, som jasker), ruskar.
.lejun, eg. fastende; (flau af ©mag),
*smeren, vansmakelig, smakløs, *van
salta’; ter, kedelig, fåvetog(i), få-vi’s.
Jfr. Flau.
Jern, *jarn. Sy. jern. Udfmeltet Masse
I. i et 3iettttiærl, fælle, f., malm-,
jarn-lZelle. RujerN, jarn-inalin. Jfr.
lernerts. Myrjerns Tilvirkning, jarn
blåster, m. Som har mange I. i Ilden,
mangfaldig. Beståa el. beloegge .med
1., jarne, ar.
’Jernbane, spång(o)-væ’g, m. (Lm.), spor
vej, jZernvej (sy. jernvag). «Brugen af
dette ord (jærnvej) uniuli^«^ sådanne
meningslese talemåder som: «jærnbanen
er kommen»; »nu går jærnb.» H. D.
Svenskerne bruker ellers «bane* mere æn
nok, de også: «Vestra-, sodra-, ostra-,
norra-, nordvestra-staindanan». l^or Bane
legeme brukes i sv. ban-vall, 0 : vol(d).
lernbane-Troen, vogn-felge (H.D.), (vogn)
kZerd?, -rZekke? skrej, f.?
lernbestag, jarning (*jenning) ; (paa ©tceb«),
jarn-skoning, f. ©Uebe ttieb 1., med
lernfiinner, jarn-skoning, IN., spång(o)
slede, m.
lernbeslagen, jarn-slægen(e) (*jen-slien,
jar-slejen).
lernerts, jarn-malm, m.
lernsilspaan, sinder, n., *smie-s.
lerngitter, jarn-grind, f.
lerngrube, jam-gruve, f.
lerntrog, krampe, m. ( nyt Drb"), kjæng,
m. Gl. n. kengr.
lernlod paa Fiflesnere, jam-stejn, m.
lernlcenke, *jarn-lækkje, f., jarn, n.
•Læggje jarn påc.
lernnagle, jarn-saum, m.
lernncetter, *jarn-næter, dumpe-n. Sy.
jernnatter.
lernplade, liben, med Hul i, «hvori Svid
sen af et SM klinkes fast", ro f- G1*
n. r6.
lernfiinne, jarn-spång(o), f. Jfr. lern
beslag.
3<erttffOt)l, -spade, *jarn-ræke(e), f. o
Jernstang (Brcrtstanss), *jarn-3taur, *-3tan3
(o), f., -spet\ n. 1.. tyNd, jarn-tejn. m.
lerntyi, «redstaber, jarn-fang, n., -smi(d)e,
n. Jfr. »3’-, eld-, bakster-j., be’t-j.(i).
I. (gammelt), jarn-skrap.
Jernvarer, jarn-kram. Jfr. Isenkram.
lernvcerk, jarnverk.
lertegn, («Prov. Bevis"), jar-tejgn, f.;
underværk, under, n.; varsling, f. Jfr.
Forbud, Varsel, Mirakel.
Sefttit (hos os), jfr. *fuling, m., ræv,
*kula3. Jfr. og Intrigant, Rcrnlesmed.
lettons, spel-mærker (Lin.), regne-penger
(jfr. drikke-, nåle-penger). H. P
. S. :
slæntringer (— Regnepenge. Molb.).
loevn, se Icevn.
Jo (som i: du kan jo"), jfr. ©agtenS.
I, - io (t. ie - je), *di - di (*te -
te), des — 6es (gl. n. He33 og pvi);
også: *som — til, 3a — til (»som ejn
bryggjar til, så drik ejn til», o: jo
bedre el. voerre, des" eller jo". Jfr.
Desto. Ikke —at j«, *ikkje —at ej,
»han er ikkje så LtZerk, at han ej kan
trejttast*. Jo (efter Sy^rgsmaal med
Ncegtelse el. Tvivl), *jau. Mk. og: .jau,
det lagar seg godt» ; »jau, jau, han er
ikkje rådlaus, den guten*. Jau visst,
jau men brugeB ofte ironisk". Det
banffe jo har fiere Betydninger, som her
(i *) ere fremmede".
Jobber (Stockjobber), d«rs-siiiller, .aktie
rvtter». Spekulerer el. spiller han på
kursens stigning, a la hausse, kalles han
(i England) spotvis okse (bul) —,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
