Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kantabel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kantabel — Kapel. 373
kamb, m., fjæl-k. Kanten af Fvdbladet
(ifcer i ben bredeste Del), jark, m. Dy.
jarke-brejd, o: bred i Fodbladet. K. af
Haandftaden, jark, m. K. om Aab«
«ingen paa et Kar (Gryde, Kjedel,
Bolle), dest, f. Jfr. borg, f., o: f. e.
den øverste Ring paa en Volle", og
bord, n., ben pverste Kant af et Kar;
det tomme Rum i et Kar, fom ikke er
fyldt; den Del af en Baad el. Fartpi,
fom er over Våndet", også kalt dar(6),
n. (ba’l). »D’er er e)t stort bord på
tunna», o: T. er langtfra ikke fuld.
»Have ejt bort føre(y) båra», o: have
en maadelig Ladning, faa at der er godt
©ftytterum for Selgerne. K. paa Klceder,
kant, m., bryning, f., kanting, f., limp,
m., fald, m., kvar(d)e, m. Jfr. Nord,
Brcrmme. K. paa et Seil el. Garn,
tenel, m., telne, f. (te^le). «Formodentlig
til tenja«. Sy. tein. Også skå’t(o), n.,
garn-skåt. Hjul med taklet K., kambe
hjul, n. Dverfte K. paa Bjergryg, rist,
f., æg’(e), f. (jfr. re’s, i, n., rost, u, f.);
(af et FjEld), æggjar-bar(d), n., æg’, f.
gberfte K. (Bryn) af en Flade, rer, f.
Mk. bords-rør. Jfr. stande å rør = st.
å N^, o: stall paa Kant; *6Hve rørerne,
o: llfglatte de skarpeste Kanter. Til’
voxende K. omkring et Skaar (Såar)
paa et Troe, gro-ja(da)r, m. K., til
huggen paa T>»mmerftok, skånt, m.
Kanterne afrunde Paa en Fjcel, ræfte
(e), streke(i), ar. Dærtil stre’k(i)-h©vel(y),
3: H. til at «streke» med. Kantdanne,
skjækle, ar. Av *skjækel, o : K., Snip.
<I) Kanterue jcevne el. beklippe, nakke,
ar, skjækle, ar. K. jcevne paa ett rund
Skive, ring-kværve (ringværve) (-de).
Kanter scette paa, liste, ar. Dertil
list-høvel(y), in., 3: H. til at «liste med.
Tilhugge Tsmmerftok, (iEnderne) skalle
(ar) ; (paa Siderne), skante(ar), rødje, y
(-rudde), tålgje, o (-de), tælgje (tægje),
-de- Paa Kanten hvile, liggje å æg’(e),
*å r«r. Skyde en fiad Ting fremad
med K. foran, skive, ar.
antabel, *syngjande.
antate, sang, festsang; større sangdigt.
(ante (fcrtte Kant paa), *kante (tørklæ).
K. et Fiflegarn med Tong, skjote (garn),
— skaut. K. Seil el. Garn, tenle, ar
(telne).
!antet (Perf., Vcesen), *uhag, uhændt (3 :
klodfet), *ulageleg, *lej.
’anl^ugge (^turner), *skante, *tolge, ta
av. Jfr. Kant (Tilhugge).
antine-Soldat, syke-bærer. H. D. Jfr.
Ambulance.
antning, *falding. Jfr. Omb/ining. K.
paa Garn (Toug, som syes til Kanterne),
fælling, f., skå’t(o), n. Mk. fællings
tåg(o), n., garn-skåt. K. paa Klccder,
se Kant (paa K.). K. paa et Tag
( neml. Torvoler paa Siderne og Vind
steder Paa Gavlen"), rin^-ve6(i), m.
Dert. ring-vede(i), ar, o : fætte ringved
paa et Tag. Bred K. nedentil paa
Stjyrt, sko-du’k, m.
Kanton, landskap? fylke?; (i Schweitz),
riks-land ?
Kantonuement, .nering, (hær-manskaps)
ophåld i fast hus-være (i by el. bygd),
i hus-lægd, k. ? i hærberg, mots. i telt
(*tjæld). Motsat Biv(o)uakering, vakt
lejring på åpen mark. Jfr. IndkVartering
(Borgeleie. Molb.).
KllNtoNNere, lægge i hus, i hærberg. Jfr.
Kantonnement. Kantonneret, i hus-lægd,
f.?, 0 : ikke i telt el. åpen mark.
Satttor, kirke- el. forsanger; sang-mester,
synge-m., sanger.
Kantre (falde om), kante(ar), vælte (-valt),
valtre(ar), *rulle, *trinte, *krinte. Dy.
kant, n., Omvcrltning. *Kome på k.,
o: rulle. Faa til at k., *Kante,
vælte (-e).
Kan(t)sler, forman? (ved et Universitet),
(over-)tilsynsman? værje? (o : patron",
Skyts"herre); (i Statsraad), første
kongsråd?; (i en Ret), forman? (i Eng
land), segl-gemmer (-,,Bevarer").
Kantftm (paa Klceber), fald, m., falding,
f. Gl. n. faldr. Sy K., *falde. Gl. n.
falda. Sy. falla.
Kanzone, -vise (af en bestemt metrist Form.
Meyer).
Kaos (Cha—), eg. gap’, jfr. ginnunga-gap ;
røre, f. Viner, sam-røre? *grejnløjse?
ville-rede (H. D.); suppe, sørpe? Jfr.
Virvar, Mifimafl, Rustomfnufi.
Kaotift, røret (-ot); *floken, *flokot. Jfr.
Forvirret.
Ka(o)utschuk (d. e. Gummi-elastikum),
gummi-læ(de)r (H. P
. S.), viske-lær.
Kap, *NN3, for-næs? odde? Forbjærg, efter
t. Vorgebirge?
Kllp: 0M K., *i kap, *kap- (-renne, -ro,
-springe).
Kapabel, i stand til, god for, *være god til
el. føre, y, være skikket til, dueligt, *v.
man til (for). «Ho var ikkje inan til å
sjå på det». Jfr. «K^Zenne seg man til».
Kapacitet, rummelighet; evne, fatte-evne;
duelighet, «dygtighet» ; (om en Person),
(en) duelighet (brukt av danske, efter
H. P
. S.), en størrelse. En videnstabel.
K., «en vidensk. Evne*. Aftenbl.
Kllpel, bedehus, små-kirke? nødkirke?
(3: Surrogat" for kirke), "°kapel (*ka
pelde); (Musik-), spillemans-lag (3: slut
tet lag av tone-kunstnere), spil-kammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
