Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Karlsvognen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karlsvognen — Kartoffel. 377
stål?); (stor, stoerk, bt/gttg), gasse (sy.
gosse, o . gut). K., tyt og liden, knarve,
in. (eg. en læVknap) ; (uanselig, liden),
*ulk. Eg. en vis «Fist, liden med stort
Hoved" — *marulk. K., nscedvanlig,
jfr. Pokkers. Det var e» fed K., »*det
var rette inannen». Karl finnes ikke i
*, men kar og kal’ som to ord. Kar for
karl ær også i Sverige almindel. Jfr.
Knegt.
Uarlsvognen (ben store VjMn), i * vagna
(^vagnen, vangen), in. (n.). *Vagn-stjærna,
= dag-stj. = stjærna, ær derimot = Ark
turus, nederst i bootes, oksedriveren. K.,
som bueformtg Stjernerad, vagn-båge(o),
in., vagn-skå’k, f.
Karm (Ramme, 3»bfatn.), kar’, m., *karm,
*kvarm. K. (Ramme) om en Aabning,
gaupe, f.: *dur-g., ljore-g.
karmin, fineste hej-redt.
Rarmojin (Karmestn), h#j-r»d, *heg-raud.
Karnalze, se Kanaille.
Karnap, ut-d^Lnin^ (på et hus, for at få
syn til siderne).
Karnation, hud-, køt-farge; hud- el. k»t
maling. H. P
. S.
IRameDal, fastelavn, fasten. Siges helst
om fastelavns-moro, -lystighet, -lajer.
Kartttå, sejle-krans, billed-k. Se Korniche.
Sfarrc (t. barten), kjærre, f. Sy. kSrra.
Karre (Duarré?), firkant (H. D.); firkantet,
tærnet, rutet; (i Piketspil), fir-hånd (H.
P
. S.), »en alzluttet samling av fire
hænder, to forhånde og to bakhånde*.
Formere K., danne en firkant (eg. med
like sider og like vinkler). Jfr. Kvadrat.
Aar(r)et, (crldre danfl) karm (H. D.; nu
næsten glemt, men dog igen optat av
enkelte skaldtr), *hus-vogn, f. Dette
fremmede Ord (K.) har i sildigere Tider
aldeles fortrcengt det danske Karm",
klold. 3tor-va^n (O. V.).
Karriere, vej, *skej(d) (k»re-s.; livs- el.
leve-vej, æmbeds-vej el. skej’). Jfr. Bane,
som er tysk. (S\Øtt K., bryte sig vej,
komme i vej. Hestens K», firsprang.
H. P
. S. taler om K. som »fuldspring«
i inotzZetn. til Galop, som skal svare til
halvspring. Jfr. Firspring.
Karrig (t. karg), *karg, *k.-hændt, *sm|,
*snæv (sn«v) ; *spa’r (gl. n. sparr), *små
fængen, små-fingra(d) (jfr. *små-given,
o : som giver lidet), *3ma-nXn6t, *små
voren, *små-rådleg, *små-sår, *sår, *sår
fingra’; knap’, *maur, *klypen, *ni(d)sk,
tiglesam, *trejsk, *nøg’, *nær-sjåog,
*nær-sed’, *na, *tur’ («lian er t. med
6eM», o: giver dem lidet), *u-mild. K.
paa 9Jiab, *matsår, *naudarfængen, *nauv
(nøv, nauver, nauger). Jfr. Knaft, Gnier
agtig. K. «ære, k. fße (übjulte),
pine (-te), pire (-te), klype (-te), knipe
(-knejp). K. Pers., piring, m., tigl, n.,
*naudar-man, *pist, m., knip, m., *knipar.
Meget k. Pers., niding, m. (uitinL).
Jfr. Gnier.
Karrighed, karglejk, m., nidingskap, m.,
pinsle, 1., *naudardom, *tigl, n., *tig
ling, 1., *klyping, f., *nauvlejk, in.
Kar(r)ikatnr, vrænge-billed, forvræng(n)ingr
vrang- el. vrænge-tegning ? spe-værk,
spotte-v. (Lm.), spotte-skapnad (Lm.);
jfr. forvending, f. (eg. Forvanflning).
Kar(r)ilere, vrænge, forvrænge,vrang-tegne?
*forvende? (egentl. forvanste), overdrive,
latterli^-^»le. Karrileret, vrZentzt, for
vrængt, vrang-vendt (H. D.); forvendt?
*av-skapa(d). Lm. I * rangvend, rang
-Bnu6’, o: fordreiet".
K«r(r)iol, *karriol. Fr. carriole.
Karronade (^anon^ort med vid SWunbing),
bred-munding. H. P
. S.
Kar(r)osse. stads-vogn. Jfr. Karret.
Kar(ro)ussel, ridder-spil (r.-lek, til hest),
lin^len(ninL): (paa Marked m. m.), ring
el, rund-skej’? ring- el. rund-kersel ? ;
( Dreiegynge", om en Leg for Søm),
vinne-huske? -koTsel? ring-kjsjring, f.
I^m. H. P. 8. har dreje-vogn, -bane,
-gynge, og Meyer-Dahl dreje-kors. Men
dreje og bane ær jo tysk og gynge ikke
norsk (= *huske el. *runse, ronse, en).
Jfr. Gynge.
Karse, vild (Cardamine pratensis), *eng
karse, blejk-urt.
Karsk ( preusifl-thdst" larsch, n. s. karsk),
*frisk, *hejlbrigd. Gl. n. karskr, o:
rafl, Utolig". Dy. kerski, w2Runter^eb".
I * ær karsk — smidig, let.
Kart (carte), kort, land-, 3^-kort. C.
blanche, frie hænder, uomgrænset ful
magt. Jfr. Nlanket. Se og Carte.
Kartet (Feide- el. Ndfordringsvrev), stivne
brev?; (om Krigsfangers og overhovedet
Rpmningsmoends ogForbryderes gjensidige
UdleVering), hjemsending-pakt, bytte-brev
el. -pakt, lesnings-forlik ? remnings-forlik,
*r©mings-sæmje, f. ? Det siste ord kunde
vel brukes for alle tilfællene. Jfr. For
lig. Overenskomst.
Kartere (Brev), in-lsre på en liste, in- el.
bok-fere? skrive op, *tejkne op, skrive
in. korteret Gods (paa Dampsiib), in
skrevet g. , bokfert g. ? (og således un
der skipsførerens værje, i Modscetn. til
det lpse, fragtfrie Passagergods"). J. L.
Et annet kartere se under (Sb(artere).
Kartilaginps, brusket (-ig), av cartilago,
Brust.
Kartnegl, *kart-nagl.
Kartofiel (danfi-tyst), *Potete, f., B. B. (tåte,
pote),jord-æple, n., æple(e),*kantoffel. Hal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
