Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kattegat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Kattegat — Kaal.
m., katta(r)-lab’, k.-fot (jasa-lab, -lamp),
guste-gras.
Kattegat, eg. kattehul.
flattefjale (Lythrum Salicaria), silke-dokke
(Dr. Sch.). Ellers katte-rove, f.
Kattejammer, se Æafcenjammer.
flattefiaittg, bun&t, *kat-unge, kjætling,
(gl. n. ketlingr). Mk. katte-fe’t, o:
Spor, -klo, -læte, o: Stemme, -lab’,
-rove, -skap, 0: Skikkelse Kuld Killin
ger, katte-bele, n. F^de Killinger,
*kjætle. Sv. kåttla.
Kattemufik, katte-blåsing. Lm.
Kllttepine<i), (i) bejt, f., knipe, f.
Katteryg, *kjejse-ryg.
flatteffjctg, ve’r-hår, n., ver-korn, n. (sv.
vaderkorn), *vejde-hår, *vejde-buster. Jfr.
MulebMer.
Kattun, bomuls-tej (med påtrykte tegnin
ger og farger).
KlltUgle, kat-ule, f.
Katzenjammer (tyst), 1711e.8711e, brænne
vins-s., kvejs, f., i’r, m.; jfr. ni’r, m.;
dl-kvejs, f. Bedre vel »l-syke, f., da
»l-kvejs også vil sige: S)tanfergalf!a6.
Jfr. ha’ timmermæn (tøm-) i hodet.
Siauber&ætff (t. faubetn, taleut^bel.; toælfl,
o: Übenlanbff), sk»jer-mål, kråke-mål,
labbelændsk (sv. labbelandska).
Kausal, årsaks-, årsak(e)lig. Molb., H. P
.
S. For årsaklig (3 stav.) taler: daglig,
av dag. St=3føtbtttbelfe (=sfteEug), år
saks-følge (M. A. Sigh.), å-sambånd, år
saklig s.
Kausalitet, årsaklighet. Jfr. Kausal.
Saufctt, snak, prat, små-p.? Jfr. Snak,
Passiar.
Kauftik, bejse- el ,ætse-kunst(ætse — tysk?).
Jfr. 33eib[e.
Kaustisk, ætende (o: cedsende; t. atzend),
brænnende; skarp, lut-sk. el. skarp som
lut (H. P. S.); kvas, bitende, spydig
(-tiss?), av spyt, spjut, med lang y. Jfr.
Spydig.
Kausg>r, snakker, prat-maker, skravl, m.
Jfr. Snakker, Sladrer.
KattføfC, sladder- el. hviske-sofa, -stol (H.
P. S.), «hvor To kunne sidde i mag og
sladdre el. hviske sammen».
Kautel, varsomhet; (Forbehold), for-ord,
kår(o), n., skil-ord, n. (jfr. Betingelse,
Forbehold, Reservation); varsomhets
»regel« el. -råd. Jfr. Regel.
Kaution, borg, n., borgen (Molb.; gl. n.
borgan), åbyrgsle, f., åbyrgsling, f.; (i
Form of indbetalte Penger), sikkerhet
(H. P. S., men ordet ær egentl. lat.-tysk) ;
trygd? Forløfte. Molb.
Kantionere, Kavere, innestå for, gå god
for («gange god f&re pengarne»), borge
for (H. D., Molb.), gå i borgen for
(«gange i borg føre«), love for (»je|
skal love for, at han —*), våge (o: vove
»eg vågar, at —«), svare for, åbyrgjast
visse(ar), stå til ansvar for, ansvare fo»
(H. I).). Gl. n. andsvara. Gl. d. an6
svare. Sv. ansvara. Jfr. sv. »gå i god*
Jfr. Garantere.
flauttøttift, borgen (Molb.), forlover (e:
ord, som særlig brukes om ftauttort vec
ægteskaps ingåelse) ; (ældre dansk) borgs,
man (sv. borgesman), borgner (H. D.)
løftes-man (Allen), borgens-man. Molb
Om endelsen -»ner« se under Kunstner.
flautfdjuf, se Kaouts.
flairøler (-lier), ridder, hærre; æres-h. (jfr
æres-dame), H. P. S., ridders-man, hof
man; baldanser. K.-Parole, æres-ord
Staoaliercment, ridderlig; hejtravende
leselig; pa hærre-vis. Jfr. Nonchalant.
Flot.
Kavalkade, ride- el. rytter-tog el. optog (H=
P
. S.), stas-rid(n)ing. For tog og optog
(t. Zug og Aufzug, det siste egentl. om
at dra [jiefien] tæppet op ved skuespils
begynnelse) burde vi nok heller sige færd.
Jfr. brudefærd og likf. , ikke så vel brude
tog, liktog.
Kavlllleri, hæst-folk.
Kavllllerift, hæst-karl (H. D.), *hæst-kar.
Fl. hæst-folk. Molb.
Kavere. se Kautionere.
Kaverne, hule, glåppe(o), f., gråfs(o), k.^
liNller, m., håle, f. KaVerNys, hullet:
svampet. Meyer.
Kaviar. fiske-rogn (saltet).
Kavitet, hulhet, hule. Jfr. gulning.
Kavle (gl^b&olt), *flå, f. (*flæ, fle), fljo’t,
in., kavl, m.
Kazite (Caciqve), hevding, konge (blant
ville).
flåa (Allike), kaje, f., ka. f. Sv. kaja.
ftaabt, kåpe, f.
Klllld, *kåt, lystog; *kav (jfr. kav-huga’,
o : heftig, hidsig), ustyrlig, *kipen, spræ’k,
*il’-frisk, *vr (B. 8., H. Ibs.). Sv. yr.
Jfr. gl. n. ærr, o: gal; (letfoerdig), løs
munnet, uver(d)en, *hejot (av *heje, o :
st^ie), hensyns-l«s ; (geil), vellystig, •fal,
galen. Jfr. Overgiven. W. Andling,
gli’p, m., kåting, m., *vil-basse, villing, n>.
Kaadhed (Lystighet»), kjæte, f., kipne, f.,
ville, f., *vilskap, ras’, n. Jfr. Vildflal>
og Lystighed.
flaabtttttttbet, laus-munna1, -kjæfta; *flå,
*flå-mælt, -kjæfta. K. Pers., flå-kjæft,
in. (flåg-k.), åpen-k (o).
flaabmmtbetljeb, flåskap, m.
Kaal, kål, n. ©røtt som K., *kål-gr©n.
®jøre K. paa En, gjære ramne-mat av
ejn; kåle(ar), o: odelcrgge. Skjcrre Bla
dene af fl., kåle (kjæle), ar: k. næpor..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
