Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kjølighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjølighed — Klammeri. 387
Ujslighed (kold %xl%), kjøld, f. (sy. kold),
*kjølsne, f., sval-lejk. Lm.
Ujstlning (Aftjplelfe), kjøling, f. Mk. kjø
ling-kake, o : Deigklump til Omflag paa
saaret Lem.
kjøl-svil’, f., o: den Stok, hvor
paa Masten staar.
Ejfrtttattb, drag-vatn, n., vår(o), m., kjøl
vatn, -far, n. Mk. K^l-612^ (-far), o:
KjMpor, .fure for Baade, som drages
paa Land; kjøl-hale; kjøl-kværv, n.,
o: Nundplankerne ncermest KMen;
K.-splZen^<i, o: brcekket i K.
Ujon (fmuk), vakker, fager, *fri(d); tæk
kelig, *pæn; *høvisk. Av t. tuhn, gl.
d. køn, o : mandig, modig.
Ujsn, et, slag, n., fjcelden kjøn (»kyn«).
Han-slag, n., ho-slag (»han, ho av slaget).
Man-kjøn, *kvænde(e)-kyn.
Rj?nr?g (n. f. Keenrool, t. KienruH, *kjøn
r»^k; kzi(o)-lii’in (kal-i’in), n., o: fin
Sod, Farvefod.
Ejonslem (ifcrr paa Hest), re, n. (ræ, re’r,
rede). Sv. * rar, re’r. Jfr. gl. n. hreå
jar, pl. (Bcrotuin). D. Rcrder. K. as
visse Dyr, pe^B, m., Be’n(i), f. (*okLe
p«)3, u, *bukke-sen). Især oksepejs som
svepe el. bånd. Sv. * peB; holl. pees,
Sene; lat. penis.
fjøte, at, kjøjre. K. ær og = jage, drive :
k. ejn ut«; ,k. flis i finger». K. sagte,
*skarre. K. i Ring, *lejke (med ejn).
K. to Gange (dele SceSfet ved en for
fbær Bakke), tvi-kjøjre. Dv. tvi-kjøjring ;
*kippe-vending. Stykke at k., kjøjre
skjej(d), n.
gjøte (Hast), kjøjr, m., skunding, f., brå
skap, m., lu’r, m., luring, f.
*jøre6atte, skjej(d), n., kjøjre-s.
3joren, kjøjring, Jf., kjøjrsle, f. Dy.
K^^r3le-F2inp, m., -gut, -væ’g(e), m.
Ijøtetøt, ake-greje, f., *kjøjre-g., -bunad,
-ty, akedoning, f. (J. Lic), kjøre-doning
(Asbj.); jfr. sy. åkdon; (for en Hest),
ejn-bejte, n. ; (for to H.), *tvi-b., tvi
drætte, n.
ijøretiei, gåte(o), f., iscrr smal med Gjcerde
paa begge Sider. K. mellem Agrene
paa en Gaard, skjej(d), n.
kjøter (t. Koter), gårds-hund, band-h., bu-h.
kladde (n. f. Kladde), utkast (efter t.
Entwurf?), klak’, in.; (KjFbm.), klatre
bok? (o: Kludrebog, Kladdebog, Manual),
KlaKKe-doK ( hvori de daglige Forret
ninger forelMg optegnes") (*klatre =
kludre). *Klak’ ær = liben Klat el.
Klump". *Xlakke, tilfj?le, scette Klatter
Paa, f. E. Papir", Jfr. Koncept.
!labbettf *skrap, n., rask, n.
*lobff (smcrkkende Lyd), klæs’(e), m.,
smæl’(e), m., klæt’(e), m.
Kladsie, klæsse (-klas’)i klæske (-klask),
smælle (-smal1). T. klatfchen.
Klaffe (t. klaffen, d: stjcrlde, bruge Mund),
*baktale. Jfr. Bagtale.
Klaffer (t. Klaffer), -ri, baktaler, baktale, m.
Klage, en (Tryglen), gnål’(o), m. S. føre
Obet, *klage, anke(ar), på-anke, på-klage,
på-tale (noget). Mold. ©øge afflaffet
ved S., *klage av. Udbryde i Ijøirøftet
K., slå bandi (båndi, o) av seg. Uden
Klage, klagelaust.
Klage, at, *gnåle; (bellage sig), *græmje
seg, kvinke, *kvi3tre, "°kvZenkre(e); (an
klage), *klage. K. sig, se Klynke, Jamre.
Som er at k. over, *klagande. Som
gjerne klager (tilbpielig til at klage),
*klagsam. Klagende, *låten, latande.
Jfr. Klynkende. En, fot» klager over alle
haande Smaating, ål-gjeje, f. Jfr. *ål
gjøjen, utaalmodig, som altid har noget
at laste el. klage over.
Slagentaal, kla’g, n., klage, f.; (bet at
klage), klaging, f. (anke, m.), pa-ankeiBe
el. -ankninF Mold.), pa-kla^e Mold.),
pa-tale. IVloid.
Klagen, utidig, skit(i’)-læte, f.
Klager, klagar, ra. Jfr. Anklager.
Klairobslur (Klcer- ; ital. chiar-oscuro), halv
mørke, skymring, f. Sy. skymning. Jfr.
Lysdunkel.
Klairvoyance (Klcer-), fræmsynthet, fræm
syn. H. D. Framsyn, f. i * ær: et
Blik fremad; Forsigtighed".
Klairvsyant (Klcer-), *synen, *synsk, klar
synt, fræm-s.
Klllt’, bunge, f., ruge, f., klyse, 1., kåke(o),
f. (eg. = kake), Ilia^’, m., kisene, f.;
»ut-kast«, op-sæt Mold.), Jfr. Kladde,
Klllt, Klump. 2. (claque), klap. K.
slette paar klakke, ar.
Klllkyr (claqueur), klapper (i skuespilhus,
især betalt), klapper el. leje-kl. H. P
. S.
Klam (©ne, Luft, n. f. klam), *kram (kræm),
læpjot, e ( f. ©. om Skmdllceder, bl^d,
Vaad"); Kal6vkt (O. V.). Sy. kram. Gl.
n. krammr. Jfr. gugttg. K. gjøte,
kramme (-de), krærne. Sv. * kramma.
K. blive, kræmmast, kram(m)ast. *Kram
om snø ær mots. *mj«llen, *mjæl’ (mjæl
len, mællen, e).
Klamamns, langt, kedeligt *klagemål,
skrape, f. (skriftlig); ramse, ræmse, f.,
o : lang Opregnelse". Jfr. Irettescettelfe.
Klammer ( Klemme, Redffab til at klemme
el. lnibe med"), klåmber(o), f., klæmme,
f. («Klemde»), klåve(o), m., *hake,
hald-h.
Klammeri (jfr. fr. clameur, lat. clamor;,
trætte, f., be’t(i), n., krangl, n., krang
ling, f. Jfr. KW, Kjavleri. K. yppe,
krangle(ar), mare, ar. Dy. *mare-kat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
