Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Knarke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knarke — Knippelbrænde 395
(ttorfe, knarke(ar); knætte (— knat). Jfr.
Knitre, Knirke, Knage.
!norPttrrett (knurv.), *grætten, *grinot
(-nen, -nal), *sær, *lej, vanskeleg. K.
ære, være grætten, *grine — grejn).
H. L. Jfr. Vranten.
IttoS, kna’s, n., kra’s, n.: »slå i knas (el.
i kras)«, o: knuse.
Jttttfe, knase(ar), krase, ar, *knuse.
tøaft (n. s. Knast), knu’t, m., kump, m.,
knart, m. Jfr. Knort, Knude. 2. gam
mel K.. gl. L"’n, m., gl. græt’, m.
!neb, slæng, m., list(i’), f., *kne’p, n. (i’).
Jfr. Ⱦnfer.
ItteJel, se Knebel.
Ittebeføfcart, mun-skæg, n. (Lm.), over
skæg (Molb.); (i SpFg), *ver-hår, *v.
kom. Jfr. muUhøxfox, Kattefljceg.
ineore, se Klapre; (uegentt.), skravle, ar.
Ittebe (t. Ineten, holl. kneden), knå(d)e(o),
ar (knee, knae, kna). Sv. knåda. Gl. n.
knoda. Jfr. Mlte.
Ittegt (i norst Mening), knigt, m., kn&s,
m., hake, m., *hake-fant, skarv, m
rad’, in., fille-r., slure, m., bejg, m.
Jfr. Krabat, Slyngel. K. (halvvoxen
Mandspers. ; Molb.), styving, m., fram
slæng, m., krani-stvvin^ (jfr. jøpling,
»gypl-«); (Karl i underordnet Tjeneste),
dræng, in., gut, m. (kjøjre-, hæste-g.j,
*kar (f. e. hæst-k., 2: Kacallerift), svejn,
m. (kjællar-sv., bu-sv.; jfr. brud-, fylgje
-8V.): (Soldat), nNI-svein; (i Kortspil),
knigt, nl. (fil, in., store-, lille-f. =
*»ver(y)-, *under-fil). *Knigt siges og
om Nuddel-, Rakkerknegt. Knegt =
Stiver, StMte, svarer til *dræng, m.
Hæsjedræng, o: klj?ftet ©tøtte til at
bruge, naar man opsoetter Hesjer".
neipe (t. Kneipe), kippe (Molb., H. P
. S.);
sksenke-stue, «Inus, ©1- el. brænnevins
utsal(g) (bule?), (simpelt) værtshus. Jfr.
Kippe.
kneise, rise — rei3), brikje (-te). »Mær
kelig riser nan jo blandt Buskapens ...»
Fr. Bg. »En risende Hejde». Fr. Bg.
K. med Nakken, brikje seg, kjejke seg,
gage seg, kZette seg (av fat = k^e^k, 2 :
tilbagebøiet). Kneisende (rank), *kjejk.
Dert. *kjeikne, faa en kjcrkkere Hold
ning. K. Strand, *fjæl(d)bygd strand.
Fr. Bg.
nep’ (t. Knipp), knæt’, n. Jfr. Knitren,
Knald, svagt.
neppe, jfr. Knipse.
:«e»el (i Sjælbe, Klokke), kolv, in., bær,
m. (bæ’l, bædl); 2. (Klemme, til ustyrlig
Hest), brems(i), m. (sv. brems); (til Kib,
som afvcennes), kjævle(e), n., kavle, m.,
kipling(i’}, m. K. loegge (paa Kib),
kjævle(ar), kiple(i), ar, kavle, ar. K.
paa Svin, at bet ikke ftriger, tryne
vidje, f. K. også tvær-tre, -pinne. Ikr.
Kaphun, Mundturv.
Knevle (t. lnebeln), mule-binde. K. ett
Gris (at den ikte roder), rane(ar), knavre
(ar), knæppe (-te). Jfr. Ringe (Svin)?,
Tryneknap.
Knibe fåorlegen^eb), kni’p, ni., knipe, f.,
kræppe, f., presje(y), t. (labejte, f., d:
Beit, t. Lllbet, efter fr. la bete); (stem
Stilling), snerre, f., brængje, f.; (Man
gel, fftøb), knælte, f.; ufrelse, f.; klipe
(B. B.). Jfr. Klemme, Forlegenhed,
Uf^re. (Trangt Sted), mot, n. (jfr.
Sncrvring); tring-stig(o), m. Ikr. Pas,
I K. bringe, fcrtte, pr^e, y, for-sætje
(-sætte). IX. kommen, for-komen, for
råd’. Det er en rigtig siem K., der
reellt forsæt’.
Knibe, at (klemme), klæmme (-de), knipe
(— knejp), klipe (— klejp), klipre(ar),
strype, strupe (— straup), strøjpe (-te);
(sMdenfjcrlds), klype (gl. n. klypa);
(jpare), *knipe, tigle(ar), klype (-te), K.
ind, knZeppe (-te), K. samme», rykkje
i hop (o: rynke).
Kniben (Ktemmelfe, Snblm&elfe), kne’p(i),
n., kniping, f.; (meb Fingrene), Klv’p,
m., klyping, f. (Kniberi), *klyping,*tig
ling; (©merte), kne’p, rev(i), n.
Kniber (Gnier), *knipar, knip, m., klyp,
m., klype, f.
Shttbetattg, knipe-tång(o), f., hov-tång;
hov-tang. Molb.
Kttiliff (paa en uhøflig 2Raabe tilfeage
holden, Molb.), *karman-*styg ? kald
voren? Mk. og *kvas’, *kvæst, *spisk
(i svar ni.), *gl»g’ ( undseelig, tilbage
holden"), ov-gleg’?.
Knippe, hånk(o), f. (fiske-, L»kle-, n«ste-h.),
hænde, f., hændle, k», knæppe, n., knæp
pel, m., knippe, n., kippe, n. (gl. n.
kippi), bundan, n., svejp, m., brugde,
f., kjærve, n.; (Klynge), vor(d)e, f. (gl.
d. Varde, Vorde). Jfr. Snes, halvt. K.
Ho med Stroaette jæ»nftiie§, kjsembe,
f. K., libet, næppe, n.. nippe. Jfr.
Tot. K., stort (f. E, af Halm). strit’(o),
m. I Knipper binde, knippe (-te),
kjærve(ar), hånke(o), ar, våndle(o), ar.
Dv. Tcjærving, f.
Knippe, at, hånke(ar), kjæmbe (-de). Jfr.
Knippe, et.
Knippel (t. Knuppet), fork, m., kjæp’, m.,
svålk(o), m., stav, m., stång(o)f k., lurk,
m., på’k, m.; kavle, m., kjævle, n.,
kævle (H. D.). Jfr. *lurke, o: banke
med Kjcrft, Knippel, *svålke. Jfr. Banke.
Knippelbroende ( af runde, afhuggede
Grene"), KZevle-brsenne (li. v.), k»vle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
