Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kordial ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Kordial — Kornneg.
Snor), stræng, bue-s. (ret linje fra ende
til ende av en bue).
Kordial, hjærtelig, åpenhjærtig, troskyldig.
Kordialitet, jfr. hjærtelighet, godslighet,
godlidenhet, (?), inderlighet, varmt hjærte,
åpenhjærtignet. Jfr. ©etrttytligtyeb.
Kordon, kæde, stængsel? gar(d) (jfr. tan
gar), man-gard, m., man-ring (H. D.),
lnan-slagen ring (J. Moe), hærman-kæde
(-række), væme-kæde.
Korduan (o: fort Saffian), Kar6uan (Kn
arbejdet af bukkeskin).
Korender (Korinther), tørrede druer.
Kvrherre, stifts-præst, s.-herre, domherre.
Korlft, kor-sanger (så går dog endelsen -»ist«
ut), flok-sanger? (mots. solosanger).
Kork,3po’n.dark(o), m., o : Korketraeets Bark;
kork, f., 2. top\ m. Jfr. gkop. K.
fætte t, korke, ar.
Korkeprop, kork, f.
Korketroekker, korke-skruv, m.
Kortmos, (til bleg Rpdfarve, Lecanora
tartarea, ©tentab), korke, m. Mk. korke
le’t(i), m. og korkeraud le’t, o : en 6leg=
rj?b Farve af ©tenla»".
Ksru, korn, n. (kon ). Gl. n. korn. K.
og Halm tils. (K. i utarffet Silft.), lo(d),
f. Gl. n. loå. Sv. * lod, 10. Kornet
(^orn^uften), *maten: »få m. av åkrene.
K., blandet (iscrr Byg og Havre), bland-k.,
n., hævert(e)byg, *hummel- (humle-,
hamle-) k., *hummelt k. ; (isoer om Rug
og Havre), kap’-sæde, n. (kap-såd). Sv.
* kampsad. K., ringere Sort, mælder(e),
m. (meld, mæl); sv. * malder. K., svangt,
goldt, kjlernelyft, skjele(ee), n. (av *ska’l,
n., altså for skjæle), *lette, n., *1.-korn,
tom-*såd, f. Mk. lette-brau(d), -grøn
(-grjon), -mjøl — om Vrpd, Deig, Mel,
som er blandet med *lette; jfr. lette
dryk, -øl, 0: %\)nbtffl’, skjele-brau’. K.,
tyngste og bedste ( fom ved Kastningen
paa Logulvet falder ncrrmest mod Vcrg
gen"), *væg-fal’, væggje-korn, -rand, f.,
-snært, in. K., SørnbJjnge, tcerffet, men
iffe renset, dråse(o), m. (drøse, drosse,
trase, o). Sv. dråse. K., Vlkgtigt,
*stri(d)-korn, -havre, -byg. Jfr. Dr^i.
K., font har ftttbt üboiflet ftjærue, ful’
mata’ k. K., som furft fent «dpaa Som
meren el. mod Hesten fummcr op mell.
be celbre Stråa, grøn-malm, m., si(d)
gro, f., si-rone(u), m., etter-skåt(o), n.
(Østerd.). K., som ftaat i *rauk (d:
i Stalle paa Ågeren), rauk-lo(d), f. Av
ner og Affllld af K., hære, n. (hæle,
høle). Mad, Madvarer af K. (el. Mel),
grøn, n., g.-mat, m. (grjon). (K. til Ti
ende), *rej6e-K. (Kornets Udbl^dning til
Malt) (étøb), staup, n.: »sætje k. i
staup€. (Übmaalt Stykle for En, som |
flal fljære K.), *skår-mål. (Fattig pa<*
K.) (el. Melmad), gr»n- (grjon-) -liten. K«
tjenligt til Mad, matart K. K. banV
ttb af Axene paa et Neg, *skjædde
Mk. skjædde, f., o: 3lebffab at *skjædd,
med. K. i smaa Dynger paa Agere«
lcegge, rauke, ar (rejkje), krøjse, ar
K. opfcette paa ©tatirer til £ørrin&
støjre (-de), *fæste. Dv. støjring, f.
fæsting, f. K. stille fra Sltmerne t»eS
ot lafte det over Logulvet, kaste, ar
Dv. kaste, f., — låve-fal’, m., o: Por^
tion, som kastes paa en Gang. K. ffjære.
*skjære k. K. i Stat slette, skryve (-de).
Spire (om Korn). åle (æle), ar, brødde
(y, — e), ål-renne (-ran’).
Kornart, korn-slag, n.
Kornavl: Jord med H.t. K., *korn-jord
-land (god, låk). Jfr. k.-bo’l, n. (»god
k.«); *korn-god (gard).
Ksrnbaandene: banke K. (saa bet tyngste
modneste K. kan falde af), skryfte, ar
D. * skrifte. Bv. * skrifta. vv. skryfte
rug, m., o: den modneste, vcegtigste Rug
&ørttf>føtttft (Centaurea Cyanus, Blaa
munfe?), komblorn, m., *-blomster; korn
knop-urt. Sørens. (Cent. Jacea hetei
engknop, -urt. S»r. Gunn.; knap’-gras.
Wille : kat’-auge, eng-ko[n]gle.).
Ksrnbygd, -egn (god), *kom-bygd (med
god k.-jord), *Tl»n- (grjon-) bygd.
Kornea, horn-hinnen (i ©jet).
Kornet, *grynen, *auren. St. blive,
grynast.
Kornat, »fændrik«, fane-»junkerc.
Kornh?ft(en), skur(en), m., skur-ånna(o)) f.,,
-vinna, f. Mk. skur-folk, -graut, -øl
(o: -Gilde).
ftorntrhe, karnis, krans (av koronis, det
højeste, kronen på værket). Meyer.
Korntasfe (faft ved Vtrg), korn-bing, m :
(løé), korn-børe, f. (-»byrde«).
Kornlag, i Lade, nederste, rejsing, f.; (paa
Logulvet, saameget K. fom paa engangi
neblægge§ til £ærflning), bærje(e), f.,
framlag, n., tinsle, f., ræ’k(e), n.; (toer
slet K. i Loen), tinde, f., låve-fal1 , n.
Mk. korn-tjuge, f., llpftet ©tang at bruge
ved Kornets Oplaeggelse i Laden. Jfr.
§øty\>.
Kornmangel, komløjse, grøn- (grjon)
løjse, f.
Kornmaal, omtr. = ’/, TMde, såld, n. —
5 askar el. 5 sogngke mælar. Dv. såld
så(d), n.
Kornmo, korn-moe, m.
Ksrnneg, kornband, n., bundel, m. Hob
of K., o^rctfte paa Agere», rauk, m.
(røjk), lang-røjkling, m., krøjs, m. Jfr.
Æortiftabel, -stal. K., tjiftre i Toppe»,
men itle i Straaene, siges toære *kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
