Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kreditbrev ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kreditbrev — Kredsgang. 423
St. give, borge(ar), låne (-te) (ut), gi
forB^u6; give tid. Jfr. Henstand, Frist,
Termin. Paa K. tåge, *borge, ta’ ut
på borg, *låne, bære op, ta forskud.
reditbrev el. Kreditiv, tillits-brev? ful-
M23tB-d. (H. D.), lane-drev (Meyer), ut
tællings-b. el. forskuds-b.? Jfr. Akkre
ditiv; (i Diplomatilken), fulmagts-brev.
V«33e slags «llreclitiver» kunde vel og
hete tillitB-brev, så slåp vi at lage nyt
ord. Folk går dog lettere in på en
tillæmpet bruk av et gammelt.
Meditere, t»re til intækt, godt-skrive (J.
L.), tilskrive (mots. fraskrive, o : debitere),
2. borge (ut), ar (Molb.), sælje el. over
late (varer »på henstand», 2: pa en vis
tid, på *dag). Jfr. Kredit give.
kreditering, 1. 3o6t’skrivel3e (J. L.), godt-
Llllivnin^ Q. L.), opforelse på intækts
siden. (Efter meningen = tilintækts
farelse, dannet som tilintetgjørelse). 2.,
jfr. Kreditere 2.: borging? Mk. og av
gangs- og tilgangs-siden i et regnskap
(E. Bøgh). Likeså: int2rllt3- og ut3istB
-»poster» (-sæt?).
lredittasse, låne-kasse, forskuds-k.
lreditoplag, tol’-oplag? Kreditoplags
Angivelse, tol’oplags - opgift ? oppave
over nve varer, som kepmannen vil få
henstand med tollen på.
!reditsr, tilgode-haver, -havende, *krævjar,
*kravsman (Lm.), mots. *skuldman el.
gjældman, o: Debitor; långiver (H. D.,
Allen; sv. långifvare), mots. låntager;
lånar, m.; Blcxl6nerre (^lold. ; skal være
det rette d. ord), gæld-herre (Molb.,
Meyer). Gældner (sv. gåldenar) ær =
Debitor. H. D. (3sel6nei er i gl. d.
Kreditor, senere = Debitor. H. D.
hålder på gl. d., da vi nar skyldner for
Debitor, Mk. BV. borgenar, o : Kreditor.
St., font gjør Exekntion (Nam) i et 80,
mamståger. Molb. Om endelsen »-ner«
(skyldner, gældner) se Kunstner.
lreditspilde, tillits-spille?
lreditsyftem, jfr. borge-stel? -greje? (o:
- V«sen"), låneordning, -stel? *lån-reg
lerne, som en stat felger ved låns op
t23«lBe og avbetaling.
lredo (eg.: jeg tror), tros-vedkænnelse.
!reds (t. flreiS), ring, m,, kring, m., krin
gel, m., krins m. (»ez. Iclin33»), krin
sel, lejte, n., kvarv, n., kværv, m., run
ding, m., hjul, n., kvæ^e), n.; krin(d)s
(hos N. M. Pet.: Bidrag osv. IV, s.
123). H. D. taler for ring, ænda han
— mærkeligt nok — tror at måtte la
Kreds gælde for »godt dansk». «Gange
i ring», o: rundt. «Stande i ring», o:
floa opftillet i en Kreds. (Klynge, liden
Hob), krul’, m.; (Selfiab), kule, f. »På
hejle kula», for hele Selstabet. Jfr.
Parti. (Roekke), lag, n., gar(d), m.
Tan’-, fj«l’-, fal’-, man-, skjær-gard.
*Bygde-, ting-, zll^z-ia^. *Berg-, ås-,
bakke-lag. St. — «Distrikt, i hvilket
man indbyder Gjcrster", bed-lag(i), o:
K. af indbyrdes Gjestevenner. K., også
= -deme: *bispe-, pave-dame, n. Mk.
mål-d. (Lm.), o : Sprogomraade. Aristo
kratiets St., likmans-iin3en. I.NI. Nabo-K.,
xranne-lax, n., grændar-1. Omgangs-K.,
(om^an^f-rin^. B. B. SyNs-K., jfr.
Horizont. Trylle-K., trol’-ring, m.
Benne-K., ven2(i)-la3 (for venar-1.). St.
af Gaarde, kværve, n., grænd, f., bygd,
f., ræp’(e), m. (isl. nreppr), bygde-lag.
Mk. og sokn, f. Ræp ær eg. Klhnge.
vv. lVppinS, m., o: Nabo (af famme
ræp). Mk. *ræppe, samle, sammenhobe.
Jordens K. nærmest – j.s skive, jord
skiven, altså som ilåte. L. K. D. har
•jordens rund», som da hever også til
jorden som kugle. P
. Clauss»n siger:
Werdens Kreitz oc runde Bold"; ti i
Snorres tid var jorden en rund skive
(Kreih, orbis terrarum), men i P. Cl.s
tid var den en Bold, en kugle. Bolden
ær hær smuglet in av P. Cl. for Snorres
regning ! K. «f Mennesker, man(d)-ring.
»H»cl stod vterLt i Mandringen». Bi^v.
Pet. Mk. Kjerering for Vo^ninZencl i
i Kristiania (^lor^endl., AftenbL). St.
omkring et Vord, bord-sætning, f. St.,
font m«n fatt naa ndover, rækking, f.,
nåing, f. Jfr. Siceffeiribbe. St., font
ømgt&er noget, kvarv, n., om-kværv,
m., omkværve, n., nu’v, m., gar(d), m.
•Gar el. huv om månen», Haarlredfe»
bagved Voven, bog-ringen. I Kreds,
*i kring, *i tul’, *i tun’, *rundt; *om
kværves. $fttbett) ett Vis K., *på lang
lej. I Vor St., *i vårt lag, i våre ræk
ker, i vår flok. Übettfor ben fledvanl.
St., *utan-fares. Hele Kredsen over el.
igjennem, omgangen rundt. K. danne
omkring, staa, sintte K. om, ringe in(d)
(H. D.), *ringe inne, slutte ring om (Fr.
H.), kværve (-de). I ett K. gaa, krinse
. (ar), f. e. om et va(t)n. len St. Ittgge,
f. E. et Toug, kringle(ar), *ringe. I St.
l?be, sværve — svarv); mk. og *kute
kværvar. Jfr. §bir»le. I t* St. stille
sig omkring, *sætje kvarv om, *gjære
man-gar’ om. Jfr. Omringe.
Kredsgang, -lDb, kring, m., tul’, m., tun’,
n., tunning, f., sviving, f., kværvel, m.,
sværv, m., ring-straum, m., omlaup, n.,
omgang, rundgang; gar(d), m. Jfr.
£t>trtoel. «Gange i tul’«, »laupe, springe,
snu seg i tun’». »Ejn gar’ kringom
månen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
