Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Krigsrygte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigsrygte — Kritik. 425
Nrigsrygte, ufreds-ti(d)end, f., strids-ord.
I.M. Jfr. Rygte.
Krigssiib, hær-skip (1.M.), årlågs(oo)-skip,
n. Jfr. Krig.
Krigsskole, hær-skule, m. Lm.
Arigsstueplllds, ufreds-stad (1.M.), hær-sk.
Nrigsftyr (t. Kriegssteuet), hær-skat, lej
ding, m.
Krigsftyrke, styrkje, na., KZer-Zt.
Krigstegn («Tegn paa, ot man vil angribe"),
hser-skjold, d : Saa&enjljolb (H. D.), ikke
herre-skj. Se Krig.
Krigstid, ufreds-tid, f.
Krigstjeneste i aaben Marl (Ledingstog),
utfare-leding (Allen, H. D.), lejding,
m. (gl. n. utfararlejdangr), hær-teneste,
f. (Lm.). Nu mots. sted- («lokal—) for
svar, borger-væpning. Udstrivning til
K., ud-bud. G. d.
Krigstog, leding, lejding, m., hærfærd,
f. (Lm.), hærfærd (ikke herre-færd), H.
D.; ledings-færd.
Krigstrompet, hær-lur. H. D.
Krigsvoesen, hær-stel (Lm.), h.-greje(r),
hær-skipnad, m. Lm.
Krikand ( bet mindste Slags Vilband",
Molb., Anas qverqvedula), krikt, f.,
*krikt-and (?). Sy. krickand, Anas crecca.
(Er da Anas qverq. og crecca det samme ?).
Krik(le) (daarlig Heft), krake, m., ra’k, n.
(vårs-r.), skark, m. Mk. nåælde, n.
og nåting, n., Vantrivning"; dejn
rangl, n.
Krille, kritle(ar), hatre(ar);J maure, ar (mure,
murre), f. e. «efter Såar el. Frost" ; ete
(—åt). Jfr. Kildre, Klp.
Krillen, kritl, n., kritling, f., hater, n.,
maur, m., mauring, f., hatring, f. K.
«teft føt £jJben, hæ’l(e>maur, m., nå
lus, f.
Krimen, brede, bråt’(o),n. el. misgærning. Jfr.
Forbrydelse. kr. eapitale, dødssynd,
halsløs gærning. Cr. falsi, falsk. Cr.
l»sæ majestatis (Majestcrtsforbr.), h«j
forræderi. Jfr. Forrcrderi.
riminal, «nel, skyld-, misgærnings- ; lov
bruds- (H. P
. S.), brødemåls- el. — kortere
og nærmere det sv. brottmål — krat
måls- (f. e. -ret, -dommer, -lov, -sak).
Til H. P. S.’s lovdru6 vilde da slutte
sig som egentl. tillægsord lovbruds-retlig
el. (lettere) bare bruds-retlig (jfr. bråt
i ordet bråtmål og brøde = lovbrud,
som og kommer av bryte). (Motsætn. :
ddl og dvilretUg blev da borgerlig og
borger-retlig). Dærtil lovbruds- eller
bråtmåls-gransker for Kriminalist og lov
bruds-, om lovbrud el. bråtmåls- forArn
minalistisk (undersøkelse m. m.). Straffe
ær tysk.
Rrtmtnalbotnmer, brøde-, *misgæmings-,
*misgjærd-, *il’gjærnings-domar ?
Kriminaliter tiltale, inlede brøde-sak?
in-klage en for brede (misgj.).
Kriminallov, misgærnings-bllk(o)? -lov,
»straffe«-lov, brøde-lov? bråtlåg(o - o).
Lm.
Kriminalret, drsde-ret, H. D., G. A. K.
ftritttinatfag, -proces, brødemål (M. H.
og Fr. H.), dr»6e-sak (d. I^rel., G. A.
K.), dlHliemalz^ak (H. D.), misgærnings
sak (H. D., Fr. Bfd.). Efter sy. brott
mål?
Kriminator, klager. Se og Anklage,
-klager.
Krimskrams, jfr. krims, n., o: paafatte
Figurer", Dert. KrimLe(i’), ar, 2: gjpre
Fig., udfy, udstjoere.
Krittflclfrogc (^rinfellr.), jfr- vil’-sti(g)er ?
*kroking (d: froget ©ang"), av-kroker,
krok-vejer. Jfr. Krig (o : &rog).
Kringle (S3røb), kringle (klingre), f. Kr.
ær i * også 1. runb Skive el. Plade, 2.
Tridse, lidet Hjul. Mk. hejmskringla
(lordstiven) og *kringlebord, rundt Bord.
Krinoline, sprike-stak (Lm.); strut’-værk
el. Btivll^ole. H. P
. S. Jfr. stiv-krampe^
-nakke, -sindig o. fl.
Krise (-sis), dom; avgørelse, endskap, ut
slag, omslag, vending (i sykdom; også
moralsk), vende-punkt, farlig stund, f.
tilstand, avgørende øjeblik, ri’, f., knipe,
f., naud, f., kræppe(e), f., spræng, m.
(minister-, penge-, handels-s.?) PkNge-
K», penge-knipe, -ugreje, -nød. Jfr.
Pengeforlegenhed.
Kristendom. *kristendom, hellere: kristen
tro. H. D. (Uvidenhed i K.), hejdning
skap, m. (Person uden almind. K.s-
Kundstab), *hejdning, lieMin^. Gl. n.
heidingi.
Kriftenhed, *kristendom.
Kristentei, kristne-klæde(r).
Kriftianifere, kristne, omvende (til kristend.).
Kriftianisering, kristning, f. (dåp).
Kriftianisme (-amtet), kristentro(en), kristen
dommen, kristen-tru, f.
Kristi-Himmelfartsdag, *hejlig - torsdag
(helge-tos-dag, hejl-t.).
Kristne (dpbe), *kristne. K-t, *kristnad ;
*kristen. Mots. ke)6en, o: ikke k.,udybt.
Kristne, kristen-folk, *kristet folk, *krist
folk.
Kristtorn s/ie^), deM-ve6(i), m.: (somme
steds), tin6v«6, m. Pigtorn, Bom
ellers Kalles tin^vecl.
Kriterium, kænne-mærke, -tegn ; sær-kænne,
-mærke, skelne-mærke.
Kritit, dom, skøn, døming, f. (Lm.), om
6»minss, f.,om6«me(3v.) (jfr. Bedømmelse),
kunst-døming (Lm.), døme-kunst (Lm.);.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
