Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kvarteranvisning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
%
Kvarteranvisning — Kvinde. 437
fjærding (el. fj.-time [H. D.], men
ikke fj.-stund, som ær tysk; jfr. d. *
fjærdingstund) ; mk. og t^serHin^-ve), -mil,
-pund; (af Alen, Tpnde), fjærding, fjor
dung, m. (se Kvart); (Maanens, ftrste.
sidfte), side-skifter el. før-, efter-skifte
(H. P
. S.); (t By el. Have), fjærding
(H. D.), hus-firkant; sæng (hage-); (i
Vaaben), avdeling ; likeså avdel. av skips
folk (til vakt og tjeneste på skipet);
(Soldatens), hus, nuBvist, f. (og ni.),
husvære, n., nattely. Jfr. Logis; Kan
tonnement. IX. loegge (inbfbartere),
lægre(ar), inlægge, lægge i hærbærg.
Blive lagt i K., føtttme i K., bli lagt
in, komme i hus. Jfr. Indkvartering.
Har sit K. der, har sit ophåld(sted)
dær, sit stade dær, ophålder sig dær,
bor 6«l. Hoved°K. (Overførerens),
Qave6-3tan6pla3 (H. P
. S.), -stade? K.
brukes og for Pardon (tilståt en over
vunnen fiende), nåde, fred, grid? Jfr.
Kvart. _
Kvarter-anvismng, Riflet, husvære-seddel?
Kvarterfrihed, frihet for nZerdNlssins ;
iN3lin^B’lrin.?; også hus-frihet, hus-forret
for sendemæn. Jfr. Indkvart.
Koartermefter , underoffiser, hærbærg
mester?
Kvarters», se Mulat.
Kvartet, Nl-82N3, -spil, -klang? (tone3tvkke
for fire: 4 røster el. 4 »instrum.«, 4
gagn). Jfr. Instrument.
Kvarts (tzvidsten), *katte-stejn.
Kvas, trå’s(o), n., t.-ved(i’), m., ved-rask
(O. V.). »D’er trås i alle skogarc. Se
Kviste, affalbne.
Kvase: Fistelv., fiske-jagt?
Kvast (lat. qvasi), halv-, halvvejs el. et
slags (H. P
. S.), et stykkke av, likesom
tilsynelatende, næsten, — k. e. skald
tænker.
Kvaft, kost(oo), m., visp, m., vippe, f.
jfr. top’, m., kol’, m. (»ejne-, fure-kol«)
vise, m.; brusk, m. Gfr- Trce 03 Top)
skuv, m. (gl. n. sktifr); (Vist, Gren med
sammenvitlede Kviste). *floke (jfr. brake-f.)
Jfr. %op, Dust. Kvist. K. af Barkvist
(at feie el. skure med), bar-tvåge(o), f
$t., naturlig, paa en Gren, mare-kvist
m., -kvåst(o), m. (sv. marqvast), simon
svepe(i), f., mari-so’p(oo),m., mar-klunger
m., gjegra(r)-sop, m. Med K. ftryge
rjjltC, vispe, ar.
Kvatember, fjærding-år; f.-års første da
(jfr. Tamperdag).
Kvaterncer Periode, fjserde-tids-rum
«geologien*, fjælMæren.
KvatridUNM, nre dager, (et) fir-degn ?
fitofltMOrDtr, (en) firer el. firmænning? (med
lem av et Kvatuorvirat, eg. finnanskap
Jfr. tvi-mænning, tri-mænn. Se Duumvir,
Æriumbir).
Kveld, se Kvcrld.
!vem (gl. b., nu bekvem), "°kv«m, *let(ee),
*n2ein. Jfr. Bekvem,
:Uibbcr, kvitter^’), n., læte, f.
Kvid(d)re, låte (— le’t), kvit’re, ar (kvitre, i’),
kvistre, skvitre (om fugler). K. starvt
(el. med en firigende Lyd), kvine (— kvejn).
Jfr. Pibe. Sy. qvittra.
lvidt, *værk, især *hug-v., *pinsle. Jfr.
Smerte,
tvidefri, værklaus (kvidelaus[tj i * ær
— med roligt Sind").
Kvidefnld, van6e.ful’ (^Kvi6en, *kvi6eful’,
*kvidesam ær i * = cengstelig,modlM").
Kvie, skvise. Kvier og Kalve (modsat
MlllkekjM), »kviginde«, n. (uttalt kviend).
Mk. lause-naut, n., laus-fenad, m., gjæld
fe, g.-najte, n. jfr. ttngfre.
KviekalV, kusse, f. (kisse), *kusse-kalv,
*kyr-kusse, m. Mk. kvig-kalv, m., s:
Kalv af HunWn.
Kvielo, kvige-kyr (som skal bære el.
har båret sin første kalv). Jfr. frumse,
f., o : Ko, som har baaret fin f^rfte Kalv".
Jfr. Kvceg.
Kviescent, avtakket, uttjent (person), »av
skediget*.
Kviefcen(t)s, hvile-stand, rolighet, ro.
éttiefcete, hvile, være rolig; la’ det bli
derved (ved en fallen dom), ta for god.
K— rolig, tilfredsstillet.
Kvietisme, rolighets-lære (o« tilintetgerelse
av al følelse, HZenBle, f., som vilkår for
salighet).
Kvietift, roli^netZ-ven.
Kvik (levende), *kvik(i>); (fyrig), kviksi’),
livlig.
Kvikgroes, se Kvikhvede.
Kvithvede (Triticum repens), ækse-rot, 1.,
æksing, m., kveke(i), l. (kvuku), kveke
gras, n., r©jr-rot. Dr. Sch. Sy. qvick
rot, qvicka.
Kvitsand, Kvcegf , kvik-sand, m., -sænde, f.
Sttilføl», se Kv<eMv.
Kvindagtig, *kjærringsleg, *blaut, kvin
folk-, kjærring-; (umandig, feig), *u
mansleg. K. Pers., kviding, m., kjær
ring, blauting, m. Jfr. Kujon.
Kvindagtighed, jfr. *kjærringsleghejt?(efter
*kjærringsleg), kvide, k., blaut, m. Jfr.
Kjoelen(stab), Nlpdagtig.
Kvinbe, *kvinne, *kvin-man, *k.-folk,
Kv«n6e(e), n.. kjælle, f.; (Pige), snot,
f. (gl. n. sn6t); (Kone el. Pige), viv, n.
wDfte i Vers og Viser". K.. driftig,
skjæsse, f., skånske, f. ; (f^rlemmet), førkje,
av *lurk. d: tyk, fyldig Karl. (Furk,
eg. = *lurk, 0: tyl Stav, BV«K, o).
Jf., overmodig, skjsesse, f. Eg. j#tun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
