Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kvisterod ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvisterod — Kvægnes. 439
Kvifterod (Knast; Punkt, hvor en ©ren
har voxet üb), kvist, m.
Kvistet, kvistot.
Kvit (fr. quitte), fri, løs, ledig; uttømt,
*opgjæv, tråta’, avtråta’, *kvit’ (»nan var
rejnt kvit’«), *ende-på (»han var så rejnt
endepå«); (opgjort, fri for Krav fra
nogen af Siderne), *skult. Også per
soneme ær *skult (*kvit), når ingen har
noget at kræve av den andre. Sv. *
skullt. K. blive, *værte av med, "v.
kvit’, *slæppe. Neere glad ved at
blive k.» jfr. »han kan skuve etter med
både nan6oin« (o).
Kvittance, se Kvittering.
Kvitte, lade gå fra, fradrage (i et krav,
hvad en anden har tilgode); gjøre sit
Mellemvcerende), skulte, ar (skylte, sv. *
skullta), kvitte(i’), ar.
Kvittere, frikænne, fritake! skriftKg vedgå,
at et krav ær avgjort (^kvittere) el. vedgå
mottagelse (av noget, f. e. et brev), kvitte(i’);
forlate (skolen), neHl^^^e, upzive(2emde«l).
Kvittering, skriftlig vedgåelse av, at pen
ger ær mot-tat el. krav avgjort; mot
tags-»bevis«, opgørs-b. (2 : -brev, -seddel),
kvitting, f.
Kvodlibet, alle-hånde, røre, »misk-mask«,
dit og dat (E. Bøgh), »rusk-om-snusk«,
blandinger (skrift av blandet inhåld),
blandkorn (Dølen), dlan6(inLB)-3063. Jfr.
Sammensurium.
Kvvdlibetist, blandkorn-skriver? (-utgiver,
-forfatter?).
Rttøta (pars) el. Kvota-del, (tilkommende
el. tilfallende) del, lod, tilskud. Hans,
«in, din K., hans del, min d., din d.
Også mit, dit, sit el. fyllest (for mig m.
l" )> ’^3 "^l iat (el. ssjort) mit, Hu
dit, han sit», el. jeg har gjort (fåt) fyl
lest for mig, du for dig. H. P. S. har
andel, forholdsandel og forholdsdel. Men
»2n« og «forhold* ær tysk. Pro Kvot»,
for mig, dig, sig el. for min del m. m.
Kvotation, -tifation (Delberegning, Andels
bestemmelse. Meyer), ut-lodning (Molb.)
(-lodding, -loting,u ?), ut-skift(n)ing(Molb.),
skifte-regning (52 hver får sin del el. loc!).
Mk. *lute, 2: dele i Lodder". *!.. ut,
uddele". *Skifte, 0: dele,
udssifte". Jfr. Fordeling.
Kvotidian, daglig. K.-Feber, hverdags-
seder.
Kvotidienne, dagblad.
Kvotient, gang-viser (som viser, hvor mange
ganger divisor innehåldes i dividenden)
el. del-viser (som viser delenes tal, »antal«).
H. P
. S. Jfr. Dividende, Divisor.
Rttotifere, gi hver hans lod, lodde ut,
lote(u) ut, skifte (-e).
Kvoede, kvæ(d)e (e. — kra(d). Jfr. Synge.
K. lystig cUættge,*kvæde-linke. w3Raaj?e
for kvedHnge*.
gtocebe, et, se Kvad.
Kvoeden, kvæding(e), f., kvædskap, m.
Kvcrg. Kvik (o: levende; fyrig), kvi’k(i’).
Kvoeg (Bescetning af Kreaturer), bu, n.f
buskap, m. (H. L.), bøling, m. (H. L.),
fe(ee), n., krater, n.; an’-marke, n. Jfr.
Fce, Kreatur. K. (Horn-), *stor-fe, *bu-fe,
*bu-krøter(mots. *smale,.m. , små-fe, smale-
Krater). Kvoegets Behandling, Pleie,
ambætting, f., sti, n., stulling, f., starv,
n., asst, k., ansing, f., fe-stel. Lm. K—s
Bevogtning, gjæ(t)sle (-tie). K—s Flyt
ttittg til el. fra Groesgang, bu-færd(e),
f., du-larso), f., bu-føring, f. Mk. bu
far-dag, -hælg(e)-tid. K—s GrcesgllNg,
se Grcesgang. Kvoeget pleie, sysle meb,
ambætte(ar), stie(ar), stelle (-te), stille(-te),
stulle(ar), *bu-stulle, starve(ar), stjorne(ar),
agte(ar), anse, ar. K. flippe om Stiaren,
*late ut. K. paa Stald flette om Ho
ften, late in. Lammelse i Munden el.
Svoelget hos K., tjuver, n. Eg. For
hexelse, t. Zauber (tevr, tåvr, torv). Gl.
n. taufr, TrolddvM. Jfr. *tauvre (tøvre,
taugre), 0: forgj^re, paafjllre *tauver.
Dyr, som har tauver, er tauvra’, 0 : for
gjort. Mk. tauver-ben, f., 0: Signe
formular at bruge mod tauver.
StiCtgafcl, fæ-drift, fe-avle, m., -åling, f.
Kvoegbesoetning, jfr. Kvoeg.
Kvoege, kvikke, *kvike(i’), friske, *kvejkje,
*kose,*kjone(ar), o : forfriske, ’l.erqvicken.
St. fig, *kose seg, godg^re sig, *neres.,
*n235e s. (o). Jfr. *kvejkjast, *kvi’kne.
K. Ilden, *n«re varmen. »*Kvejkje
varmenc ær ikke opfrifle Ilden, men —
»*gjære op varmen», 2: tcende. Kvlt
gende for Tindet, hu-rolig (d. * ; H. D.),
huggeleg, hugsam, hugsvalande.
Kvoegelse, *kosing, *kvejkjing, »kvi’k
ning, *kvejkning, kvejk, m., nøring,
f., nersle, f.
Kvcegfold, tåg, n., («oftest") He (He), n.,
kvi, f., trø(d)e, n., grind, f., km, f.;
st», f., st»’l, m.
Kvceghandler, 6likte-don6e (li. I^.), fe
kar(l), du-Hrivar, "°6rifte-man.
Kvcrghjord (som drives ensteds hen), 6nkt,
f., *fe-6ritt.
Kvoeghund, *du-dun6, du-rakke, Nl., le
dikhe, f.,
Kvcrghyrde, *bu-svejn, gjætar, hyrding, m.
(høring, hjuring), gjætar-gut, -jænte,
gjæ(t)sle-gut, -taus, -jænte.
Kvoegler, *kvi’k-lejr, n. (-lejre, f.). Jfr
*dy, n , *hænge-dy, -myr, f.
Kvoegmoerle, *fe-mærke, n.
Kvlrgnes, kvikast(i’), kvejkjast, kvikne(i’).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
