Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Leragtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leragtig — Letsøvnet. 455
Seragtig, *lejren.
Lerbund: stad Grunding med leret el.
sandig Nund, *lejr-va’l, n». »Egentl.
lejrevadel», av *vade. L. i Jorden,
lejr-botn, m.
Leret, *iejrot.
SerfMib, lejrot.
Lergraa Farve, leir.le’t(i’), ra.
Lergrnbe, lejr-brå’k, f.
Lergrumset Band, lejr-skål(o), f.
Lergrnnd, -banke, lejre. f., lejr-grun’, m.
L.. fast el. Ijaarb, lejr-hælle, f. (-hyl).
Nakke «e> synkende L., lejr-fal’, m.
Lergrns, lejr-aur, m.
Lerholdig Jord. lejr-aur, m.; *lejr-jord.
Lerkar, leir-kjZer, n. el. -kjærald. Mk. kras-fat,
-Ki»ral6(e),n., -skål, f., -ty, n., 2: of Ler.
Lerpibe, krit-pipe, f.
Berreb, se Lcerred.
Lerfiifer, skal-berg, n. (?), 2: en Njerg
art, forn let laber sig smuldre og klove
i Skiver". Mk. og skivestejn, m.,
«Stenart, font lettelig klMes i Stiver".
Beffaft, orv, n., ljås-orv, lang-stut’-orv.
Lespe, 8e Stegle.
Leftage, intagelse av ballast (*barlast).
Let, let(ee), *skrap’; (magelig, — som
man snart blir fcerbtg med), *let’, *rad
(mk.: »han læste radt», o: fiydende),
*rad-vin’, umak-laus (dv. umaklejse, f.,
Lethed), *le^!can6e; (bekvem), *snædden,
snærten : (lys, om Luften), *hejd (gl. n.
hejdr, o: klar), *keMen, *let; (om Vei,
F^re), (det ær) *let-ført (gl. n. léttfærr).
Også -^nZem: *val-nZem (vkrbra, varnm),
*slQ!,t-N., "^B-N., sot’-n., r<»B’N. (o: forn
let faar Smitsot el. Rosen), Mk. *lære-n.
og tor-n. (d: tungnæm). Let og fort,
jfr. »det gjek, som det var smurt», L»,
noget (el. übetydel.), *let, *letvoren, *let
fængd. L. Fsre, lettan^, m. L. (kjcrrne
l^ft) Korn, lette-korn, n., lette, n. Dy.
lette-mj»l, -gren, n. (»: -Deig), -bred.
L. i SJetocegelfer, *let, let-før, let-flejgd,
-færdog. Jfr. *radfør. L. i Voegt, *let’,
skro’m(u). Jfr. 20, Utæt. L. paa
Haanden. let på handi, let-hændt. Jfr.
*rad-hændt. Let «t arbeide, let-vin’
(-vind, vint, -vinna, -vunnen). Sv. *
lattvind, -vindig, Let at bede (villig),
*snar-beden. L. at befare (om Nei),
*snar-faren. L. at behandle el. dyrke,
*viljog, *villeg. L. at bestille med,
*bejn. L. at bevcege, stytte, *let-fer
(gl. n. léttfærr); ust», L. at betre, *let
bær, -bærleg(e). L. at dyrke (Gaard),
*let-fængd, *let-vin’, *let-lændt. L. at
faa, *let-fængd, tilrenneleg. L. at sinde,
*snar-funnen. L. at forståa el. behandle,
*grej. L. at bli fcerbig «e>, *snar,
*sn*g> : »ejn snar væ’g«(e). «Snart ar-
bejd«. «Vjt snøgt ærend*. Jfr. zn»^»
ærend, n. L. «t fsde, *let-s»6’, -fostra’.
L. at gj,re, *letWUl6. Meget l. at
gjote (næften gjort af sig ielv), *sj»l
gjord. L. at gttfte til, tilrenneleg. L.
at b,aattbtere, sve’m(i). L. at komme
til, *nær-fælt\ *kvæm. L. at laafe,
*let-læst. L.atmalle, let-mjælt, Cfjelb;
nere") laus-mjælt (-milt, -mylt). L. «t
overtale, *u-st». L. at ro, *let rocl’
(-r«d), Fr. Bg. (sv. lStt-rodd). 2. at
lyre (el. paavirke), *lauB-laten, -lata’(o).
L. at fe, *bær-synt’, bær-synlig (eg. bar,
8a det kan ses). L. at stifte, 3nar-Bkift.
L. at slåa (om (Sng), *let-sl«g’, snar
-8l»ss; (om Grces), *let-kejt, *laus-dejt.
8. at tåge el. bekomme, snar-tæken(e),
-fængen, sneg’-fængd. L. at toende,
*snar-kvejkt. L. (raft) til at arbeide,
let-fZensscl. Mk. *let pi foten, på nandi,
om hjartat. 8. til at gaa, *ra<i-ssjNNss6,
rad-føt, let-gjængd, let-fer, let-føt’. L.
til at lsbe, let-I^pt. Jfr. *ra^l«jpen.
8. til at tale, let-mælt. Jfr. *rad-mælt,
d : fom taler hurtigt". L. gjort, *Bna»
gjord, °^Bnar, *Bn«ss, *Bnar»vint (-vin’).
L. ladet, «let-lad1, -lasta’. L. flyet, let
skya’, *let. L. fUSMMende, *letBUln6.
L. tiifrebSfHQet, *snar-n»gd. Som let
besinder sig el. fatter fig, *sneg’-hugsal.
©om let bevoeger sig, *let-f»r, let-fZer6«ss.
Gl. n. lettfoerr. Som let falder i Ssvn,
*Bnar-BV2ev, *3ll«ss’BvZev<i. Lettere blive,
letne, at. Dy. letning, f.
2etol, dødelig.
Let(h)argi, dvale, d«s (jfr. * dus, n., 2:
Ophold, og *[at] duse), tunge, m., tyngsle,
f.; d«ds-sevn, sove-syke; (veg), d«sighet
(eg. tysk); (veg.), jfr. Dorft.
iietargif?, d»d-lignende, dvale-; sovesyk;
tung, utidig, avkreftet 1 døsig (jfr. *dusen);
i uvet, uten samling, 2: *vet(i)-laus ;
sorgløs, la’t. Jfr. SJorjl, Mat.
Letbevoegelig, *laus-låten, *laus-lota; -*mild
(som i * låt-mild, *gråt-m.).
Setfoerbtg (t. leit^tfertig), usømmelig, *laus
lynd; usædelig, utugtig. L. M.ske (tfær
om Kvindfolt), fla’k, n., ræde, f.; gute
flåks(o), f.
Lethe, glæmsels-strømmen.
Lethed. letlejk, m.; (Magelighedj, lejk,m.,
lette, m., let-vinne, f.; (Nekvemhed), kvæm
leik, m.
Letkleevt, *snær-klæd’. («Maafie snerr
klædd«, 2: av *snerren — wrafl, hastig").
Letne, *letne, *lettast, *lette.
Letsi»dig, let-sinna1, laus-lynd, *flanot (jfr.
nanevorn), økesam, -kjær. Letsindige»
tale, fjlHe(o), ar.
Letfffvnet (som let vaagner), *let-svsevd,
*1.-vak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
