Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Liste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liste Liv, 463
’iste (fnige), lure (-de), stæle, e (— stal)
smite — smejt — smitet). «Lure seg
av, bort, til«. «Stæle seg til« (noget),
«smite seg av, unda’, ut, ut-or, væk’«.
L. fig, stille seg (-te), stille på (Asbj.),
o: l. sig uforvarende inb paa; faure(ar),
lillce(i’), ar, d: l. sig frem meb noget
(«v. lirka); smætte (— smat’), s. seg(-e).
«Han smat frå os«. «Han smætte seg
2V«. 2. noget bort, myte (-te), *smause.
Dv. smaus, n. *I smausom, o : i Smug.
£. sig bort, snærke (snark — snorket),
snøjpe seg unda\ «Han snark av. væk«.
Jfr. Forsvinde. L. fig fre», småkle, o
(smukle), *smyte seg, *myte seg; *lurke
lynskje. L. sig til. løskje(y), *gå på
tæerne, *kome på tåi, luske(ar).
tfftfijttf. list-høvel(y), m., strek(i’)-høvel.
.Jfr. List lKant).
’iftig, *listig (-og), krokot, luren, *lurande,
*lural, *hål («han er så h. som ejn ål«),
*lynsk, *løjnsk, *mang-slungen, *sløg,
lu’l, "°in-ful, fu’l.llvn6t. Gl. n. slægr.
Jfr. Forstagen, Rcenkefuld, Snedig. L.,
ne» til at opfinde Puds el. Drillerier.
*prætte-vi’s. 2. under Übfeettbe af
Dumhed, »purl«.lu’l. Nsget listig. *små
lu’l. 2. Indvendinger el. Ndfingter,
vringlor, f. pl., snare-snak, n. Jfr. For
dreielse, Vringleri. L. Fremfoerd. lure
færd, f. 2. Perf., luring, m., fuling,
m., fu’l-igel, m.
it de parade, skue-sæng (H. P. S.); jfr.
lik-strå, n. Jfr. Castrum doloris.
itani, b«n-sang (H. D.), sang-ben?J-jfr.
klage-sang, bede-s., bot-salme.
"it(6)of^ter, Bten’VZellBter (på grænsen mell.
sten- og vækst-riket), vækst-»forsteninger».
Jfr. gørftening.
?it(h)ograf, sten-tegner (H. P. S.), s.-skri
ver (Meyer); s.-trykker. Meyer.
St(lj)øgrafi, stentrykker- kunst; stentryk
(Molb.), sten-tegning (H. P. S.). Dær
til sten-trykke (Molb.), sten-tegne (H.
P. S.), o: tegne på sten: Httø)ografere.
it(|)ofioftiff Instrument, stenknuse(r)
gågn(o), f.? Til gagn (gagn) se Red
stab.
it<h)okr«mi, farge-stentryk, farvet stentryk.
it<h)«log, sten-kænner.
it(b)»triti, sten-knus(n)ing (i blæren).
it(&)Osøøtt, sten-dyr, koral-d. Jfr. Koral,
itigant (En, fom fører Proces), sak-giver,
søker. Jfr. Sitant.
itigere, føre sak. Jfr. Procedere.
itigiKs, tvilsom, omtvistelig; trætte-kær.
ittera (A. B. C. m. m.), bok-stav; (,litr.«
føran Vexeludsteders Navn), ut-sted av,
avgiven av.
itteral, bokstavelig (mening).
itterat(ug), bok-skriver, tidnings-skr., blad-
«Icl. ; Iler<i el. l«r6om« man ? bok-man el.
boklighets-man. H. P. S. Jfr. For
fatter.
Litterater, bok-kænner, -kyndig; lærd.
Litteratur, bok-værk (O. v.), bok-skat,
bokhejm (Lm., »Fedrahejmen«), skrift
verden (H. Brun), bok-gjærd (G. A. K.)
bok-rike (i * ser bokrike = Fvrraad af
B^ger), skrift-rike (Fædrel., H. D., Molb.),
bok-nyt (H. D.), bok-verden (d.), bok
vækst (Romsd. Budstikke), bok-skriv(n)ing
(Dølen) ; boklighet ? (svarer til boklig
som Litteratur til litterær). Dette siste
ord ær nu optat og knæsat av flere, som
L. K. Daa, — også av danske, bl. a,
av H. P. 8., som synes at tillægge sig
dets opfinning for Danmarks vedkomm.,
medens jeg — K. — for mange år siden
har opfunnet og sat det i omløp hær hos
os. For 2. (bokavi, boklighet osv.) siges
også »Sprog« (bokmål). Hos Holberg
ær det at skrive boker el. oparbejde en
bokavl det samme som «Sproget at po
lere*. N. M. Peters. siger, at «Ulysses
von Ithacia er den mest fuldendte Pa-
rodi i den lavere Komik, som noget
nyere Bprog (3 : Litt.) kan opvise». Ikke :
bok«væsen!c 3Sæfen ær tysk. (stt hel
L. (over et Emne), ej hejl bokhylle. Lm,
Litteraturhistorie, bok-saga? (kort og let
vint ord).
2itteratitrøtterftgt, -Revn, bok-sjå, n. (Lm.)v
bok-skue? Jfr. blad-skue; hær-skue.
Litterere, at, bokstav-mærke. H. P. S.
Sitterotr, *bokleg, lærd; vit{en)skapelig.
L. Arespagus, bok-domstol (Lm.), bok
lig d. ? 2. Produktion, jfr. bok-avl
(efter L. Kofod), bok-avling? (siden b.
avl siges om det avlede, om Vitt.).
fitttøral, strand-, f. e. vækster.
2itltrg eg. folketjener; forsanger; kirke
tjener; præst. Meyer.
Liturgi, guds-tjeneste, kirke-bruk, -skik
(Fr. H.).
Litnrgik (Lcrren om Ordningen af den üb-
vortes Gudsdyrkelse), kirke-bruk, -skik
(-lære), gudstjenst-lære (H. P. S.), lære
om gudstjenesten, om kirkeskikken.
2itttrgiff (Forstås, ttnberføgelfe m. m.)^
kirkebruks (el. -kelig?), gudstjenstlig ;
om gudstjenesten el. kirkeskikken.
Bttuité, krum-stav; bispe-stav.
Liv, liv, n. ; (om Kroppen, navnlig Smal»
tropp.), *liv. «Take om livet» ; «få
nakot i livet*. «Til liv o^3al». «Halde,,
late l.« «Være i live». Faa (nyt) Liv,
levne(i), mest alm. limne« ; *kvikne(i’),
kvikast, *kvejkne. Holde Livet \,
levje(i). Livet Op^olbe, levje(i’) seg.
Der er endnu L. i ha», *han
tirer ændå. Jfr. Stænbe (ft)Cgt). 3)et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
