Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lokalisering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lokalisering — Lov.
466
ufreden (Lm.). fiofttlifcrct, kænt (på et
givet sted), sted-kænt (H. D.), sted-kyndig
(Molb.), hjemlig (hær, dær)? hjemme-vant
(Fr. H., Molb.), *hejmfast (eg. bofæstet),
*hejmsleg (eg. familicer); (i et Hus),
hus-kænt (H. D.); vej-kænt (H. D.);
(akklimatiseret), sted-vant. H. D. Jfr.
Orienteret. L. vcere, sted-kænne sig.
H. D. Jfr. Orienteret.
Lokalisering, sted-fæstelse. Soph. Bugge.
Lokalitet. lande-læge(e), n. (Lm.); stedlig
het. H. P
. S. Til -læge jfr. Liggested.
Sofalfprog, bygde-mål.
LokatioN (Kollok.), in-deling, o: følge,
række-f. (ni. av kravs-mænnene i et op
budsbo, fastsætt. av den orden, de skal
have utlæg i).
Lokke, lokke(ar), kalle på; (farlig Om Dyr),
kaue(ar); (drage), vele(ar); (overtale),
*lokke ; (opnaa ved at l.), lokke. «Han
lokkade det ut*. »Dej lokkade det
frå meg*.
Lokkefugl (eg. og billedlig), lokke-fugl, m.
Lokkelse, Lokken. lokking, f., lok’, m.
Lokkemad, lokke-mat, m. L. for Dyr,
å’t, n., åte, f., ætse(e), n., ete, f. (etor,
fl.), åtul; (for Fist), fly, n., agn, n.,
å’t, n. Mk. *flye, o : udkaste *fly.
Lokkenavn for Dyr, kalle-namn, n. L. el.
-ord til Faar, kå’s, f., kur’, m. (sv. *
kura); (til ©jeber), kille (»kidle«), kirra,
kissalt, kisseba(r)n; (til Katte), kis’,
mis’, pus, pi’s, purre, pise; (til KjM),
kus’, kis’!
Lokker (Tilstynder), lokkar, m.
Lokket, *lufsen, *luspen.
Lokomotiv, »damp«-hest (H. D. m. fl.),
-vogn (*ejm-, *gov-); drag-vogn? drager?
drag-værk (o: -maskine). Damp ær t.
Damvf.
Lokum, P rivet. n. ?. 3. nar avlukke,
lille-nu3 (^lold.) el. -kainuier.
Lokus (°cus), sted. L. classicus, hoved
el, m-ønster-sted. L. COmmnnis, almen
sted, almensætfiing ; hverdags-talemåte
(Frase). Loci communes (Melanchtons),
kristelige hovedlærdomme (Fr.H.); (ellers),
vedtagne sætning. (Cés. Cantu). L. pa
rallelns, »paralel«sted, lignende sted,
oplysende s., side-stykke. L. prohamli,
bevis-sted, prov-sted? Jfr. Bevis. Loko:
in loco, på stedet, hær (på det sted,
som talen ær om). LOCO citato, på op
givne sted. Loko-Vare, 1. eg. tilstede
vare (som ni. avgives på det sted, dær
den ær sålt, i motsætn. til vare »ab« et
annet sted, t. d. Kornvarer ab Dan
mark, o : til utskipn. fra D. Jfr. Ab).
2. færdig vare (i mots. til ,saa LeVe
rance").
fiolt)acttct(-qt)j), snaksomhet, *t«ving, *va
sing, *skravling, *javling, *dr©sing.
Lom (Colymhus arcticus), lom, m., *stor-1.,
mots. små-1., a : C. septentr. Mk. *top’
lom (S^fugl); loms-æg, n., -unge, m. .
Lombaro = »assistens«-hus, låne-hus.
Lomme, lomme(u), f.; (minbre), fikke, f.
Sv. ficka. Væske, f. ær Tafle, Skind
pose".
Lommebog, sætel(e)-bok, f.
Lommeprokurator, se Singftub, Rabulist,
©^lofant.
SommeffifltttjJ, kåvring(o), m. (kaur.).
SommctørfJcebC, lomme-duk, m., *nase-d.
Lonicera, se Kaprifol.
Loppe, loppe, f. (før: flo, f.). Af Lopper
ftttb, *ioppot.
Lord, (nådig) herrel ’ (eg. brødpasser el.
-vakter).
Lord-mayor, borge-mester (første b. i
London).
fiorbfljty, herlighet (hans, eders h.).
Lorgnet, øje-glas, se-glas; lomme-kikkert.
Sorgnettere, torflttcrc, se på, kike på; glo
på (gennem seglas).
Lort, lort, m.
Los: fafte los (Foreining), *kaste laust.
Lo(o)s (paa lagt): fao, have L., jfr. få,
ha’ veret, tæven, gå’ tet (av, på ejtudyr).
Los(s), gaupe, f. Han-L-, gaupe-kal’, m.
Mk. kat’-gaupe ( ingen egen Art"), og
ræv-gaupe, f. ( en vis Art el. SCfart af
L.", Felis Lynx; sv. raflo).
Losse (tMMe), losse(oo), ar.
Lotteri, Lotto (t. Lotterei), lod-spil (Meyer),
tal-lodspil, klasse-lodspil (Meyer), lykke
tals-spil (Meyer), lykke-spil, lykke-hjul
(H. P
. S.) ; jfr. lot(u)-kasting, f. ?, ( oftest")
lod’-kasting, lod-kast? *på-kast, n.
Lotteri-Laan, lodkast-lån ? (lodkastnings-lån
ær tyngre ord).
Lotus corniculatas, smør-soleje, f., *tiri
tunge, f., *mari-lykle, m. Jfr. tlaatlt:
tube, mari-]©kel(y), m.
L(o)upe, «je(n)-glas (H. P
. S.), «ke(r)glas,
o: aukarglas (»forstørrelsesglas«), kige
glas (H. D.), se -glas?
Lov, lov, n. (gl. n. lof), lov-ord, n., ros,
n. (og f.). Mk. *lovleg, *lovande, o :
roSttærbig.
Lov (Tilladelse), lov, n., I^’ve, n. (gl. n.
leyfi). L. give, løyve (-de). Gl. n.
leyfa. Men L. (Xittab.), føjve-laust,
*uløjves.
Lov, låg(o), f. (gl. n. log, n. pl., sv. lag),
ret(ee), m. »D’er same retten føre(y)
alle». »Ha’ retten føre seg«. Mk. lag
ret, m., -værje, f. (ikke låg-, log-). Mk.
som ord av »Landsmaalet« : lågbåd(o, o),
o: Lovbud; låg-bok, f., -bråt(o), n., o:
gorbr^belfe; 1.-bunden, 1.-givning, f.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
