Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Luftbølger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 Luftbølger— Lugteredskab.
mage, m., *sund-mage, sund, n., såg
mage(o), m.
Luftbplger, bra’g, n., sa-divn (devn), f.
-briFn, -gidn, f., -gidder, m., -gitl; sol
gidn, -gitl, vår-gidn. Se Luftspil. Jfr.
ißebcegelfe.
Sttftc (blcese lidt, saa man kan seile), cksele
(-te), gjose (— gaus), gjoste(ar), guste(u’),
ar (gl. n. gusta); ( iscer 0M kold Vind
fra et Dalftrpg"), snoe(ar), snære (-te).
Sv. * sno, 3nz. (Udlufte), luftfar).
Lufthul, vin6-n^1’(o), n., *ve’r-h.; (paa
en TMde), svik’, m.; (paa en Vceg),
BwFF(j)e, Ni. (Fluz’, n.); (i Taget), ljore,
m., ljor-hå’l. Gl. n. gluggi og gluggr,
sy. glugg. Dy. glygge, n., Aabning, f.
Ex. mellem Skyerne ; glyggje (-de), aabne
sig, saa man kan se igjennem.
Luftning, drag-vind, ni., gufs, f. (L. Lrl.),
vind-ku’l, f., -go’l(u), f., -gost(u), f.,
-gufs, f., -kjele, f.; (Vindpust at seile
tneb), dæ’l, n.; (Sufttrcef, iscrr om den
lolbe Luft, som strømmer ned ab Dal
frøene i groftbeir"), snoe, f. (sno, snå,
sv. * 8n3); FNNlie, f., BNZere, f., nare,
m., skjælle, f. Kold S., kj«’l, m. For
lold L. udsat (Sted), *snohard(t).
Luftningsrum i Lasten (i gartøi), hud
fat, n., hudfats-rom, n. Gl. n. Måfat,
©engfelb, Kpie.
Luftror, vind-røjr, f. Luftrøret i Halsen,
barken, m., ver-3tiupen, m. (SV. vader
strupen). Madr»)ret, Spiserøret heter
vælende(e), n. (væle, vajle).
Luftfiipper (efter t. Suftfdjiffer?), luft
-Be^ler (^laib.). Altså vel og luftsejling,
-sejlaads*.
Lnftfpil (Luftbjjlger), vår-gidn (gi’-), f.,
så-g., sol-g.; så-bi’vn(i’), f., -brign(i’),
f., -gidder, NI., -gitl, n. Av gidde
(gjedde), o : &æbe, og Fitle (gjetle), bcebe,
ryfte (riste). Jfr. Luftbplger.
bring, kast, n., rund-k., halling-k.,
sprang-hop’, n. L. gjøte, kaste seg;
kante bje{r)n; slætte (-e) seg.
Sttftftrørø, vind-strøjm, m.; ( Uddunstning"),
gjo’s. m.; (Luftning), gufs, f., Fult, f.;
gå’s(o), n.; (Damp, som fra et meget
varmt Vcerelse), gåse(o), f. " L., varm,
lumme, m. jfr. Lummer.
Sttftftrpittttinjj, jætjn, Ijøltg L., nare, m.,
snære, f., snoe, f., gnærre, f. Sy. nare.
Jfr. Luftning.
Lufttrwl, gjoster, m., gjoste, f. (gjeste),
dragvind, m., gjosing, f. Dærtil gjoste
(ar) — guste(ar), o: puste, vifte. (Saa
som fra enAabning i enVcrg), vind, m.;
vind-drag, n. Jfr. Vindpust, ffc>agt. Se
og Suftning. L., koldt, gufs, f.: *den
kolde Fjældgufs*. H. L.
Lnfttoet, *vind-tet’(ee).
Lnfttorret Faarelam, speke-bov. Asbj.
Lnge, luke, f., lNin’(e). m.; (Aabning, Hul,
i Vceg, Skibsside), glugge, m. (L., som
lukker for en Aabning ved at indflydes
i en dertil indrettet Fals), Bli^(6)e, f.
(L., som kan flydes fra el. til), skå’t
luke, f. (L>, Ramme, overdragen med
Skjaassind, at dcekke Lufthullet i et Tag
med), skjå, m. Jfr. Hinde. En annen
luke til ljoren heter skjol, n. Dærtil
skjå-grind, f., -stång(o), f. (Med Suge
lukke), luke, ar.
Luge, at (n. s. luken, fris. luke, «trakke op,
plukke af"), rykkje (-te) op, røsk(j)e (-te) ;
*grase (gr. lin, poteter, hagen), rænske
(rejn-).
Lugge el. Sug (paa Kar), lå’g(o), f. Gl.
n. logg (laggar). Sy. lagg.
Lugge, at, *lagge, skære llg’(o). Isl.
lagga. Mk. *lagge-jarn, -band ; *lagging,
*laggar. Jfr. Bpdtker.
Lugt, luft, f., ange, m., då’m, m., tæy(e),
m., stam’, m. (til stamme, o: stinke;
sv. * stamma), sem, m. (Damp, Sugt),
sne’k(i), m.; (Veir af noget, som er i
Ncerhed.), tæft f. (B. B.), tæv(e), m.,
tæk’(e), m., ve’r, n., snæv(e), m., lukt,
f., snuk’, m. (snug’). Mk. ve’r (»vederc)
hår, n., -korn, n., o: MulMrster. (Ud
dunstning, som af Madvarer, lugtende U.),
most(u), f. (jfr. *kjat-m.), møske(y), m.,
muske, m. Jfr. Luft og Uddustn. (L. af
noget, som brcender), ome, m., ejm, m.
(jfr. i’m, m.), gjejm, m., gje’m (gi—).
(L. af Srænbt, ©tegt), re’m(ee), m.
(L. af Strandmudderet), fj©re-tæv(e), m.
(3., fin), jfr. Vellugt; (ond), u-6Nme, n.,
tæv(e), m., »utXv, *il’-tævt , luft, f.,
sne’k(i’), m., n©k, m., nis’, m., n©s’(y),
m., stam’, m., stæ’k, m. jfr. Stank.
(L., skarp), brisk, m. (jfr. ©mag, fiarp,
bitter) ; ( ftcerk, iscer frisk og krydderagtig"),
bråt, m. (brjål); jfr. *bråle, o : ftcerf
Vellugt; (svag), v&’s, in.
Sltgte (give Sugt), dåme(ar), tævje(e, ar),
anFe(ar). Bv. anga. Gl. n. anga. «Her
dåmar så godte. (Dufte), v«3e(ar);
(stinke), *stamme. Sv. * stamma(stimma) ;
(have SSeir af), tækkje (-te). Mk. tæve(e),
ar, o: snuse, spore efter noget. Tævje(ar)
ær: give Lugt af sig. (Snuse efter,
trceffe Seiret til sig for at opspore noget),
vere (vedre) (ar), vinde(ar). »Han gjæng
der og verart. (Damp), seme, ar? L.
til (noget), ange på(ar), nusse (nuse), ar,
speke(i), ar, snukke(ar); (mest om dyr),
nase. L. ilde, lufte(ar), tævje(ar),
tæve(e) ar, sneke(i), ar, stækje (-te),
*3tainine. Lngtende ilde, *ful. Jfr.
Stinke. L. ftoertt, *strinke.
Lugteredsiab, ver -korn (værkødn), n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
