Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lægebog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 Lægebog Lækkerhed.
ring. Lcrges, *batne, lækjast, gro (-dde);
(0M Såar), grødast, laupe saman ; (komme
fig), friskast. SJcegcnbe, lækjande, bot
sam. L. Drik, helse-dryk, m., lækje
d. L. Krcefter, lækje-kraft. 2. Salve,
lækje-salve, m. L. Vand, helse-vatn.
L. habile, hejle-våg, k. (gl. n. heili
vågr).’ 2. Urt, lækje-blad, -gras (sy.
lakeblad). Jfr. *gro-blad. 2ægt, *god
atter, *g. igjen.
Blegebog, lækjar-bok, f.
2ægebow/ jfr. Sægetnibbel, Scegelfe. L.
siaffe, gjære å’t (føre e) sykje). Haab
om L. (at faa), *lækje-von.
3cegehonorar, læge-len. H. D.
2(Xgefrtnft, lækjar-kunst, m., dokterskap,
m. Sy. lakarekonst.
LcegekyNdig, *lækje-kunnig.
Lcrgelse (Helbredelse), lækning, f., oftere"
lækjing, f., lækjedom ; friskning, f.
Ltrgemiddel, lækjedom, m., råd, f., lækje
r., løv(y), n. (gl. n. lyf) ; bot, f., helse
bot, f., bote-ra6, f., 6olcter3icap, m.,
-sak(er), f., *hjælpe-råd. »Saa gaves
der hverken Hjælperåd el. Helsebod el.
Drik for Dydene. Asbj, Jfr. Medicm,
Helbred, Sundhed. L., simplere, hus
råd, f., *kjærring-r. Brug ttf L., å’t
bærsle, f. Av bære å’t, o: DWge 2.
Llegeraad, helse-råd, f., *lækje-r. Jfr.
©unbljebSregel.
2cegeregel, se Loegeraad.
Lcegerval (Strandbred, som Vinden staar
ned paa, og som Skibet kan komme til at
strande paa, n. s. Legerwall), le-land, n.
«Kome i leianH«. Jfr. og Leiervold.
Lcege-Veronika, se Veronica qffidnalis.
2ægge, læggje (— lagde). 2ægge an paa,
stile på(ar); (i Stilhed), jfr. Lure efter.
Se og ©igte, PMse. L. bi, jfr. an(d)
øve (-de). _ L. efter fig (af Forglem
melse), gløjme atter (-de), Ise^e atter.
2ægge i sig, bære i seg. Jfr. ©luge.
L. igjen (Ager), læggje atter. 2. ind,
jfr. fælle (hose, bunding), *knæppe (-te),
kræppe (-te). Jfr. Indkmbe, IndsnMe.
L. op (af fin Snbtøgt), gjøjme unda,
g. i hop, IZ3We seg tilgode» el. -gode.
2. fammen, læggje saman, *1. i hop.
2. til (Fge), å-mone(u), ar, *læggje til.
L. til (fryse), læggje seg, *kaste. L. til
(Kreatur), IZe^e (f. e. kalvar), *ale,
*a. op. Mk.: »god kyr at lee^e el.
ale unda’«. L. tilbage (Vei) (efter t.
jurittflegen læggje atter, 1. at’-om,
læggje bak seg, *fare. 2. til Land,
læggje åt. L. tilside (stjule), *gj©jme
av, *g. unda. 2. ud (med Fartpi),
*løjse or hamni. 2. alt ud til det
Nedste, Særfte, tælje til godes, vondes.
2. ftg (til Hvile), læggje seg. Man havde
lagt sig, *folket var ned-lagt. ftætM
til at l. sig, *liggje-færdig. L. sig m
i/ læggje seg i el. fram-i. Sy. lagg"
sig i. 2. sig til (erhverve), I»3F^ se
til, ll08te(2l), grave seg til, g. til seg
3. åt seg, kjone seg til (ar). L. fig «i
med, u-tykke seg med (-te). 8. Hce«
betne i Skjgdet, jfr. læggje seg f»re(y)
I. seg til. Se og £)rf«ilø§, Drive. 21
Kartofler, 3Erter, 3Rye)ol6.Zepler, ZerteZ
Sv. satta. 8. et Kvad, læggje (?) ej vise
Jfr. Sigte. 8. Melk op, jfr. D^rag;
(Melk). 2. Mcerke til, m«rl<e(ar), tak.
mærke på; lyde etter.
2æggemaabe, se Lcrgmng.
Bceggen, lægging, f., lægster, m. Lm.
Bcrgger, *læggjar. Fram-, op-, ut-1.
Bcrgne (Hvirveltap), jfr. Hvirvel, Kjoede.
Bcegning (Maade at lagge paa), lægging
f., lægster, m. (1.M.): (noget, som lagge!
paa ét Sted el. paa én Gang), læg’, n.
lag, n. In’-, ut-IZe3. Fram-, i-, om
millom-, under-lag.
2ægte (a. s. lætta, t. Latte), skuftung, m..
raft, m. (også H. D.); (smal Stang)
tro(d), n. 2. i Grind, Stalit, re’m(i’)
m., 8p3l(o), IN. Gl. n. spolr. Bcegte«
el. Stokke, som lcegges paa et Tag fo,
at holde det bedre sammen, hekte(ee), n.
Blet, u-tæt, lækal, e (læ’k, læken, lækande.
e), gjesen (gi-). 8. blive, gjesne (gi-). "
Bcet (Sprcrlke), iNll(i)e, e, IN. Gl. n. leki
Boekat, le-kat’, m., røjse-kat (Hermelin).
Lcrkhed, 3jesnin3 (gi-), f.
Bcekkage, -tads (holl. Leccage, eng. leakage,
J. L.); (at Icekke), læking(e), f. (?), u^.
lækning (J. L.); (lcrkkende Revne), lækje
(e), m., revne, sprække; (neddryvve<
Vckdfie), læ’k(e), n. (jfr. læke, e, la’k —
IZeKet, e), o: rinde, dryppe ned; voere
Ittæt) ; tap (på ladning el. skipsforråd ved
karenes utæthet).
Boetke (vcere utoet), læke, e (— la’k —
læke’, e), renne (— ran), drjupe (— draup).
3cekker (t. lee!er), *for-kun’, *skjæssen; (om
Pers.), *net’, -«V2lil<el. Jfr. Smuk, Nyde
lig. 8. gjøre sig for En, jfr. Kokettere.
Blekkert leve, kræse (-te), krase, ar. Jfr.,
L. voere. 8. tXXVt, kræse (-te), *være
mat-vand, *v. kræsen. 2. Ting cede.
snope, ar. 2. Anretning, kråsing, f.,,
kræse, f. 2. Mad, Ret, spis’, n., krås, f.,
Jfr. Lcrkkerbisten. Forsyning med l.
Mad, IcrZe3in3, f.: *kræsing og bræsing,,
o: Tillavelse af l. Kost.
Bcekkerbisten, krå’s, f., KrX3 (H. D.), god
bete(i’), m., forkun’-mat, m., lyste(y’)
mat, m., *fyse-mat, låste(o)-mat, skjæsse
mat. Gl. n. krås. 8.-ner tillave, krase
(ar), kræse op. H. D.
Bcrkkerhed, kræsne, f. Jfr. Krcesenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
