Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Læse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læse Løbe
478
Lcefe, læse, e (— las — læse’). L. Skrift,
*sjå skrift, L. om igjen, *læse op-atter.
jfr. Repetere. L. til Konsirmation, *gå
og læse, *1. f»re prZesten(v). Vcerd at
lcefe, *læsande. zzvet i at lcefe, *læse
før. Saa lyft, at man kan 1., *læse-
Ijost. Som lcefer godt, *ejn god læsar.
Lceftloplcest, gjjennemlceft),*læsen (låsen, o).
Lcefebog (modsat Sangbog), *læsnad-bok,
*læstre-b. Jfr. Prosa.
Lcefen, læsing, f., læsnad, IN., læster, m.
2cefeft)ttbig, *læse-før, *bok-synt. Jfr. brev-
synt.
Lcefelig (tydelig, om Skrift), læseleg.
Lceselyft, læse-hug. Lm.
Lcesepult, bok-stol, m.
Lceseftykke, læsnad, k. e. bord-L; læster, m.
Lceside, se Lee.
Lcesion, skade (på kroppen), skavank, IN.,
mejding, f., mejn, n. ; fornærmelse; uret.
Lcesse, se Lcedske.
2æfp, *læsp(e) (se under *klejs), *klejs,
*klejs-mælt, *blæsk(e) (blejsk), *klaut,
*ræ’k(e)-mælt, *klæssen(e), klæs’-mælt(e).
Gl. n. diestr, dle3m?eltl, Klei33.
Lcefpe, læspe(ar), klejse(ar), klusse(ar).
Lcespende, jfr. Lcrsft.
Lcespen, klejsing, f.
2ceéfe, læsse. Gl. n. hlessa. Mk. læssar,
m., og læssing, f.
Loessereb (at ombinde Lcrs med), læsse
re^p, n., F^(6)in3 (37.), f., g.-tåg(o),
n., gjerde- tåg ([g]jure-tau), tång(o)
sim(e), m.
Lcessetrce (Ramme af ©tcmger at presse
et£ce§ sammen med), tång(o), f., læsse-t.
Mk. tång-fæste, n., tång-re’m(i’), f.
*Tång hær — Lcessetrce.
Lceft (12 TMder), læst(e), m. Fl. læster.
Gl. n. lest, f. Sy. last, m.
2ffft (Skomager-), lejst, m. (læst, skolæst).
L. til begge Støbber, bejn-læst, mots.
*pa’l.ie)3t. Bundt af Lcefter, I^3te
hånk(o), f. Paa L. forme Skotyi,
le^3te, ar.
Lceste, skade. Jfr. Lemlceste.
Lceftedrcegtighed (Fartpis), rummelighet,
romlejk, m., skips-rum; (med Hens. til
Lcest som V«gt), bære-eyne.
1. 2jJfi, laup, n., skjej(d), n., ta’n, n.,
6arg(o), f., 6»r^e(y), f., ren’, n., renne,
n., rå’s, f., låpe(o), f. >Take ej dmjeir.
»I ejt skjejd, i ejt ta’n, i ejt ejnaste
ren’c. L. (i flyvende Fart), ta’nsprang,
n.; (Fart, Glidning), lejpt (lejft), f.;
(som Blodets), flåg(o), n.; (f. Ex. Mens),
rensel, n.; (Vei, s. E. Fistens), rensel,
n. (»sætje garnet midt i renslet*); (Skibs-),
laup, n. («in’-, ut-laup«); (i Tonekunsten),
laup? skifte, n.? (Efter »*fl©jta vil ikkje
skifte», o: ilke slippe den ene Tone og
tåge den andre); (Sted, hvor noa
scettes i Gang, f. E. Bakke, hvorov
man nedstyrter Ved el. Tømmerstokk
rensel, n., laup, n., løjpe, f., kast,
(timmer- el. ved-kast), skå’t(o), n. £
hvori noget gaar (som NFgelgang i Lac«
BMsing om en Axel), gjænge, n. £
hurtigt, springing, f., sprang, n., flåg(c
n. Gevcerlstb, d«r3e-pipe, f., (d^rs«
10, f. Mk. 10-stor, o : storlpbet ; 10-sætj
Jfr. Kaliber. Indhente i LB, *ta(k
på sprang.
2. Lflb (lordstyld). L. @tttj3fr (en v
lordflyld), laup, m. = 2 våger fisk e
2U sk^ tunge. Mk. laupe-skyld, f
laupe^ol6, f., o: Skyld, Jord, regw
ester *laup.
3. L?b (Wste, Kurv), tine, f., laup, m
( SaakurV"), laup, *sa-1. (at have s
kornet i). Gl. n. laupr. L^b 2og
ær eg. samme ord og av annen rot se
LM 1, ligesom av annet k«n.
Lybe, springe (— sprang), renne (-de), fijug
(flyg — flaug, flage’, o), fly (flyr -
flau — flyt’, idet fljuge — flaug] c
fly — flydde på østlandet ær bland
sammen); laupe (løjp — ljop — laupe;
også ljøp, l©p, laupte). Mk. : det dansl
«springe» heter i * hoppe, bøkse,
(-te). L. (rende) heter også tane, a
tænje (— tande) ; eg.: strcekke ud; (rend
kaprende), skjej(d)e(ar); (trippe), pilte(ai
jfr. Trippe; (om Strpm, Hjul, Fartg
SD^Blob), laupe. L. fort, hastig, stcerk
springe, renne (-de), r. av, kute (— kai
el. kutte, sv. * kuta, kutta, lpbe), sene
(-e), læggje (avstad, av garde, til fjæls*
sjode av — saud); eg.: ved sprang’
fremkalle en sydende lyd (dv. av-såden, t
o: bortlpben, forsvunden); tævlc(e), a.
spøne (-te), *skjækte. L. som fnare
(gaa et LErende), snærte (-e). »Ha
snZerte op i gar’en*. »Eg bærre snærti
in<f. Jfr. svinte(ar), *s. seg ; huke ( — fauk
L. med hoppende Seucegetfe (som Ijm
den, Haren), bøkse, j. L. af alle Krcefte
med al Magt, *ta’nspringe, *fare
strjukande ta’n ; *stor-springe, naud-tæn;
(— tande). Gl. n. enja — tanda
2. Spidsrod, springe spejs’-rota. Efte
t. ©piefsrut6,e. 2. sin Vei, renne a
(-de), fljuge av, *take kuten, *take t
laups. Jfr. og Pakke sig. L. i Van
(Om Pinene), *va(t)s-renne (I.in.), -*fljuge
(om Tcenderne), jfr. sikle(ar), slagge(ar
0: lagle, — slæve(ar), e. «Bjørnen sil
lede efter Honningen». Asbj. 2. 0:
gå (vel, ille). L. affteb, strjuke. 4
at skogen». »S. av, unda(n). 2. ff
(Ved gugttg^ieb), ejre(ar), ruste(ar), jams
ar (jønne). L. blindt hen, vere (vedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
