Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Løftning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Løftning — Løsen.
480
lun’, m. Gl. n. vag. Sv. våg. £t)He=
punkt under en L., våg-må’t, m. Jfr.
Vcegtstang. Med L. ovveie. lyfte,
væge, e(— vog). »Væge op ejn stejn«.
Sv. vaga.
Lyftning (Oplpftelse), lyfting, f., hævjing, f.
Lyg s^^ium oleraceum), lauk, m., *gras-1.,
*eng-lauk. ©løttløg (Sjøweføg), rams,
m. Mk. ramse-mark, f., -smak, m.
2øgn, løgn(y), f. Ved L. o^noa, ljuge ut.
Mk. ljuge seg fram.
Lygnagtig, *lygen. Gl. n. lyginn. L.
Snak, *ljuging.
Lygner, ljugar, lygar. Mk. løgne-hi’t, f.,
-påse(o), m., -hund, -bikkje. L., stor,
stor-ljugar, m. Drive En til «Lygner,
drive til løgnar (til løgnas).
Lyi (om Vinden), *ma’k, ma’kleg, *doven;
jfr. *spa’k. Gl. n. makr, o: passende.
L. blive (fagtne), *make seg, løgne(y)
(-de). Jfr. og Vind og Svag.
2øißcEnf, høgjend(e)-bænk? Av høgjende,
n., £tynbe, fiube. Jfr. Sofa.
2øie of (om Vinden), make seg, makast,
løgne, y (Isginast, av logn, Bv. lu^n, 3 :
rolig), IZez^e seg, 3tilne(ar), stillast. Jfr.
maks-ve’r, o : roligt Veiv.
Lyier, moro, f., morskap, løgje, n., frasor,
f., pl., galskap, m., åt-lø(g)je, n. «Gjære
ejt lite’ løgje«. »Låt’ og løgje». ©jøre
L. med, *flågse med(o). Lm.
Lyierlig, l^en, løgleg, *gild, morosam,
*pussig. L. Person, raring, m., tul, m.
Jfr. Latterlig.
2pttttOttt, under-fører el. næst-fører. H.
P
. S. Håldes 2j2(itnant ved, foreslår han
premier- og sekond-^ombyttet méd over
og under-(løjtnant).
Lykke (Bugt, Kurre), lykkje, f., åt-renne,
f., renne-snare, f., snar, n., snu’r, ni.,
snar-lykkje, f., -rukke, f., kast, n., hamp
(o), f., hæmpe, f., snorle, f. Gl. n.
lykkja. 3v. lyeka. »Det kom ejt kast
på snøret». Jfr. Kurre.
Lymmel (storslagen, plump og lad Pers.»;
t. Siimmel), jfr. lurk, m., hake, NI.,
hake-fant, m., svålk(o), m., slurk, m.,
slamp, m. Se og Rcekel, Knegt.
Lyn, 2)Jttnetrfe (Acer platanoides), lø’n,
m. Sv. lonn. Gl. n. hlynr. I dansk
ær 3M = Acer pseudoplatanus også
kalt Valbirk og Naver. (Valbjørk i *
siges om Knuder el. krumme Slarer i
Birketrce").
LyN (©jengjcelb), lø’n, f., veder-lag, n.
Mk. gjære like føre(y) løni, o: gi^re
Fyldest for sin 2M.
Lyn: i Lyn, *i løjndo, *i løjnd; løjnleg,
løjnd; *i løjndom, *i skug’ og skjul,
*i mute, *i mug’. LyN-, *løjn-. Så
løjn-gang, m., -krok, -væ’g(e), m., o:
LMgang, -vraa, =bei. Mk. og løjndai
råd, f., -brev, n., -ord, n. Jfr. Hemmelig
2øn6o (om SBcejt), jfr. Kryptogam.
2øttbont, løjnd, f., løjndom, m.
Lynlig. løjnleg, løjnd. Jfr. Hemmelig
iiøltltgcit, løjnlege, løjnt, i løjndo.
Lynne, løne (-te). SJærb at (fce)tøntti
lønande.
2øntung, løning, f.
2ønt)ei, løjn-væ’g(e), IN.; ho’l(o’)-væ’g(e).
Lys (frastilt, ifle fasthcengende), *lauss
(Utæt, pOVøS), *laus, håsen(o), skro’m(u)i
(U^inbret), laus (»slæppe l.«, »ha laus
hænder» ; «laus eld«) ; (ledig, übunden
*laus (kar, folk); (svag), *u-traust; sl«
at rive), råven(o); (fri, fcrrdig til Afgang
*Illar (klar). L., noget, lausleg. Ly
og Fast, likt og ulikt (*»ssripe 1. 0F U.«"
2. blive, låsne(o), ar, (*lausne), låse(o
*kome på 1a5(o), n. Gl. n. losna. £
bryde, løjse (-te): »no løjser det mei
regne Det bryd lyft, *6et bar lausl
L. fare paa, rjuke på. Gaa l. pa*
(En), *give på el. gje på (ejn), rjuke
el. uti (sv. ryka). Gaa, fare l. pa
hinanden, *njose el. rjuke i hop. Ga
dygtig l. paa, *kile op, k. opatter. De
gaar l. (begynder for Alvor), *det sym
op. Have en Skrue l. ( ei vcere be
sin fulbe Forstand"), *halv-galen; jft
tomBen(u), tulla’, vetlauB. 2. kvMM
(satte ftg i Bevceg.), låse(o), ar . Jfi
Søg’ blive. Lyst ftaa, *lakre. Jfr. Vakl«
Rokke. 2. ttiunben, *laus-tvinna\ L
(utæt) Ssrpb, lause-brød, n. L. (übaa
lidelige) Ord, laus-ord, n. L. Stilliw
(uden Tjeneste el. fast Bosted), laus-gan|
m. Personen ær da *lausgangar, lau
sing, m.
Lys (kornet, som let drysser), ryen (ryd—
*rynen.
2ø£egttg (utugtig), *skjæsken; u-sedog
(om Mandfolk farstilt), kvændsk(e). A
*kvænde(e), n , o: Kvindfolk. Jfr. Lider
Kø, Utugtig, Kaad, Geil. L. Stiinbfoll
narB(c>), n. (o : Hoppe), ræde, f. Jfi
Kvindfolk, Kvinde.
Lysagtighed, l2Us(e>levna6(i’), ni. (-liinna’)
Libertinage, Liderlighed; Lesteri.
Lyse (gjøre, faa IjJ§[t], fcette i Gang), løjs
(-te), låse(o), ar; (inbl^fe, infefri), løjse
1. atter (*l. in, f. e. pant, gard), jfr
*1. av; (oplyse), I»)8e (1. op, f. e. band
knut). Jfr. Spfgne. 2. 83aab, $artj»i
kaste laust, låse(o), ar, *gjære laus
Mulig at 1., løjsande.
Lyselig(en), lau3le3e, lau3t, *lint, l»re(7
6et iau3S. 3 : ikke for Alvor. Altfor l
behandle, jfr. *iare «ver me<l e^n liarelot
Lysen (af Skyts), t>in3?: (Feldtraab^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
