Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Madpose ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Madpose — Mager. 483
ladpvfe, *niste-påse(o), -skræppe, f. Jfr.
niste-bomme, f., -laup, m., -skrin, n.
tøbraS, se Matras.
tabrct for én Person, ma’t. Se Mad
portion.
tadrigal, hyrde-digt; *gætle-kvæde ? kæ
lent («ømt») kvæde.
ladflik (Kosthold), mat-gjær(d), 1.. -greje,
f., -hag, m., -hæming, IN., matskap, m.,
mat-stæl(e), n., -styr, n., -sti, n. For
andring i den daglige M., mat-skifte,
n., -vending, f., mat-brigde, n., -byte, n.,
mål-skifte, n., -byte, n.
ladskrin(mat-)^domme(«dumde«), f., niste
dum(me), f. (J. Lic, H. Sch.); Mad
bomme. Molb.
Nlldsmule, mat-så(d), f.
Nadsort (Sl«gs M.). mat-slag, n.
Nadftof (Nceringsstof, ifcer om Kjernen i
Korn), mat, m. «Det kjæm mat i kor
net», o: K. setter Kjerne. Jfr. Modning
(mating, f.).
SRabttb (Spiset.j, mat-tid, f.
Madvare, mat-vare, f.
Madvcedfte (Vand, Melk, Valle, som sam
menmcenges med Melet til Mad), mauk, n.
Madcefle, tine, f., laup, m., i«d(?). B. B.
Maiftoso, majestætisk, hejtidelig.
Maiftro (o : Magister), mester, lærer, tone-1-,
(musik-1.) ; hærre, foresat.
Mag (Ro), rna’k, n. (el. m.). Sædvanlig
bare med »i« : *«være, sitje, stande i
mak». Ellers oftere ien Dativform",
make: «fare, gange, ro i make*. Sv. *
i mak, o : sagte. Mk. og *maks ve’r, o :
roligt (Roligheds) V. Mags Beir —
fpieligt, gUNstigt V., jfr. "°Bina-ver, o:
mageligt V. paa S^en, uden Storm
el. SMang". Isl. småviéri.
Magasin (paa en Gaard), bur, n., stab
bur, stor-bur (O. V.) (se Madbod); op
lag, vare-0., oplagssted, pak-hus, forråds
hus, -kammer, -sal ; samling (bok-). Molb.
har vare -hus, -oplag, -loft, -kjæller.
Magasin som Udsalgssted, bu(d), f.,
-handel (bok-), kram-bud, ut-sal(g) (også
utstilling?). Så ved Klcedes’, Glas-,
MMI-Mag. Dærimot heter det krud-,
hær-, flåte-oplag, ikke -bu’ el. -utsal.
Mk. *korn-, sjø-, rbl’-bu.
Magasinage, 1. ligge-tid, 2. oplags-pæn
ger, pakhus-leje.
Mngasinere, lægge op, ta’ på oplag.
Magasinering,’ optagelse på pakhus, op
-IZeg(n)in^. Efter J. L. ær Mag.-Nllge
og -nering det samme, ni. 1. optagelse
og 2. -leje.
Magasinier, pakhus - «forvaltere, -man,
-mester, *-område, m.
Mage ( ben el. det, som er lig en anden",
Lige, Ligemand), make. m. «Maken til
gut skal du sjældan sjå«. «Eg hæve
aldrig højrt maken». »Det finst ikkje
mange makarne». «Han er ikkje me)r
æn mans make», o : er som Folk flest.
(Wgtefcelle), make, m. (om kvinne og
man); (ben ene af to Ting, som hMe
sammen), make, m. (Sko, Vanter m.
M., altsaa som Adj.)? I * brukes vel
bare navneordet. «Vattarne ær ikkje
makar el. par». Men hvad heter en
umage Sko, umage Vanter i * ? "make
laus? Mk. Ting, som mangler Mage,
umake, m. (altså ikke som tillægs-ord).
Ting el. Hoendelse, hvis M. man ei
kan mindes, u-minne, n. Bansleligt at
finde M. til, make-fåt’ (til.ord i intet
k«n).
Mage (lave, faa istand), make(ar), lage(ar).
ziMake råd», o : o!|)lcegge Raad. Jfr. Vel
beraab. M. det faa, *lage det La, *sjå
til at, stelle det så, *make det så.
Mage sig, pare seg, make seg.
Magelig (let, bekvem), makleg, *let-vin’
(jfr. Letvind): *m©delaus, *snædden(e),
*u-trøjtes, o: uden MKe; ( som ikke
koster Anstrengelse"), umake-laus; ( som
ikke koster meget", let), Ko3te-lau3; (om
Vinden), *ma’k, makle^, *3pa’k, "’spak’
INNZ6; (Vei, FMe), *let. »let-k^r, *let
gjængd, *rad. »D’er letført», o : let at
komme frem. M.Byr, jfr. Hn BN^lL(e)
-vind. M. Veir paa Syen, små-ve’ r, n.
M. blive (om Vinden), make seg, maka3t,
spakne, ar. M. fare frem, jfr. Sagte,
Spare. Gjstre sig det m., make seg.
M. leve, *gange på laZre-foten. Mage
ligen, *letlege, *let, "°letvint, *lejkande,
*med lejk. Ikke rigtig M., *uhag.
Magelighed, let-vinne, f., lette(ee), m.,
lejk, m. («fare medl.», lejkande); (Frihed
for Anstrcengelse), umake-lejse, f.; (gode
Dage), sæle, f. Jfr. sæle-kjær, 0: som
elsker M.
Magelys, make-lau3; u-lisjr6. M. Ting,
makel^3e, f.
MageMhed, makeløse, f.
Mager, *mager, *skrin’ (zkre’n, Bkra’n),
*nåeleg (naBle^> n^leg); nakeleF, håken
(jfr. Spinkel), *skarp («skarp og skrin»),
*tør-(r)©len ; skir-lagd, skranglet
«Saa traf han en styg skranglet MancU.
Mk. skir-bonad (bone, bune, o: Ben),
o: stig, at Benbygningen viser fig; skir
senad(i’), flig, at ’©enerne viser sig ; *sen
bær’, bær-senad (e - i). M. i Ansigtet^
Lkrin’-lest. Jfr. Indfalden. 3v. skrinn.
Jfr. Spinkel. M< af Naturen (sped
lemmet, spinkel), *skrin’-lagd. M.. spinkel
Person, hike, m., nsekel(e), m. M. Eng,
skrinne, f. Med m. Jord, Bklin’-Icen6t.
Mk. "°tur’b736 om en Egn, hvor der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
