Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Malmaare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Malmaare — Raud^om. 487
af StMejern, 2. Smelteovn, Masovn;
-iakke(o), l. (-raku, o, -ruku, -rukke), o:
en tøb Skorpe paa Jord el. Dyno, som
indeholder Myrmalm ; *-slag ; *-værk, o :
Vcerk til Smeltning af Malm (iscer Myr
jernmalm).
Malmaare i en Klippe/3piin3. m., gang, m.
Malmrig (om Trce), *malm-rik, *malmen,
*adel-god, *-rik.
SJlot^lttCCrct, på uret sted, uheldig.
Malpropre, urenlig, skitenfærdig, *skitsam,
slusket, *uliklig, *ukjuren, *uvøren (-yrd-).
MalftryM, *ring-straum, *mal-s.,*hav-svælg,
n., kor-gamme, f., kring-våde(o), f. Jfr.
BagstrM.
Malt, malt, n. Gl. n. malt. M. tilvirke,
mælte (-te). Gl. n. melta. Sy. målta.
Malte Korn (lægge i Blpd til Malt),
mælte (-e), støjpe (-te). Sy. stopa (sadj.
»Sætje korn i staup*. Mk. *det gjærer
seg til, o : det blir til Malt.
Maltekar, mælte-kjær(e), n.
MaltkMe (-ovn?), jfr. sån’ (»sonn«, n.).
Dy. *sån’-turke.
Maltlavning, Malting, staup, n., st&jpe,
n., mælting, f.
Maltovn, jfr. MaltMe.
Maltrwtere, mis-handle, fare ille med ; *flå.
Maltvand, ( det Vand, hvori Korn er ud
blpdet til Malt"), bar-låg(o), m., *korn-l.
’"Lar, o: Korn. Lat.: far.
Malurt (o: MFlurt, til at fordrive mf),
mal-urt, f. Sv. mal-ort, o : Artemisia
Absinthium.
Malversation, mislighet, svik, utroskap,
Wn-Zvik? Jfr. Underssceb.
Mammon, gul-avgud (Meyer)^ gud, »gul
kalven« ; skatte, rikdom (forsåvidt de skat
tes altfor højt). Mk. mammons-træl,
-dyrker. Jfr. Materialisme.
-Man, -gal, -nar. Så franker-, britter-,
adels-gal (»den adelsgale borger«. Maliere).
Galler-nar el. pariser-nar?
Man (som Subj.), en, *eM (nakon, o),
*dej, du. »Ejn skal ikkje tru alt, som
ejn hejrer». «Dej sæ(g)jer så mangt».
»Det susar, som du højrde ejn log’».
Ma^n (langt a), må’n, f., faks, n. Dy.
kaksot (så el. så). Gl. n. mon (manar),
sv. man. Jfr. *falle-mån, *hænge-f(j)aks, o :
Hcrngeman. Manen klippe, manke(ar),
mejte (-te). Mk. skår(o)-mejt, f., klippet
Linie i en Staaman. sfr. Manke.
Wlantytikv), se ManMj)et(ter).
Mancipere, over-late, sælje.
Mancipium,^en6om3-ret ; ejendom; træl.
Meyer.
Mand (Mandfolk, et), *man’ (mænnerV
*kar, *-mænning, m. (ny-m., tri-m., ål-m.),
*karman, mots. kvin’-man (jfr. 3Jtennef!e :
*man-vond) ; (Mgte-), *man, *kal’ : »k. og
kjærring»; (Opsidder): »d’er fire man på
gar’en« (altså fire bruk). Også -gome(u),
m. Bare sammen32t: drud-^om^ Gl.
n. gumi. Mk. *blå-gome, o : Lcebefist.
Jfr. Menneske, Karl, Person. Manden
i Huset, *sællen (sj»l), jfr. *kallen. Se
Husbond. M. fra Sstbygd, *blå-man.
Jfr. *grå-m., om *fjæl-man ( Øgenat>ne")
M., aldrende, *kal (o: Karl). H. L.
M., anselig (dygtig), *fagna-man, o*man.
»Dæ’ vart man ta’ hane (av hånom).
»D’er skil på fant og fagnaman«. M.,
anseet, mcegtig (iscrr om Bonde med stor
©tenbom), *kakse, *bause, *knape (stor-k. ,
«eM hejl k.«), båkke(o), *bugge, *bikse,
nv3Ae-don6e. Jfr. og: *meste-mannen,
o: den mcrgtigste er. mest anfeebe";
stor-bonde, sofa-b.; likeså *stor-mænne,
n., o: rige el. mcegtige Folk". Sy.
kaxe. M., fortjent, *gjæv m., »gjæv
og gild* m., *ov-man. Jfr. Ypperlig.
M., liden, nyvei, m. M., gift med
Ens Kones Syster, 6ove(oo), m., vær
s©ster-man. Mcend, gifte med to Spftre,
ær altså hinannens dovar el. måge-nautar.
M. efter M. (om Beboerne af en ©aarb),
tw33e etter fse33e(e); (Mtling i nedstigende
Linie), man etter man; «femte mannen
frå han*. Mands Httide (som Maal),
mans-h^gd, f. I Mauds Minde, *i
manna minne, For (til) hver M., *på
mannen, *til mans. Fra M. til M.
gaa, *fare manne- (manna-)millom. Som
trcever mange M., o : mange Arbeidere
(om Gaard, Vcerk), man-fræ’g, -fræ’k(e),
folke-fræg, -fræk. <Blaat ien M—s
Anseelse, manne-inink, m.
Mandag, måndag, m. Gl. n. månader.
MllNdant, furmagt(s)-giver (H. P
. 3.) (o :
ful’mægtiger) ; væljer, sendar, m. ; hus
bond; (Ordregiver), ærend-giver? Jfr.
Kommittent.
Mandarin, lærd æmbedsman (kinesisk) :
præst,_ høvedsman (Dfftcer).
Mandat (faafom til Storthing), ful’-magt
(norsk); val(g)-brev (dansk), fulmagts
brev (H. D.); jfr. ærend, l. (n.), gøre
mal, ombud. Imperativt M., pålæg
av vierne. Jfr. Hverv, Kommission,
Bemyndigelse. M. nedlcegge, lægge ned
el. gi tilbake (sin) fulmagt. Ad man-
H»tnm, ex mandatO, efter pålæg, efter
fulmagt.
Mandatar(ius), lulmse3ti3; sakfører; om
bud, ombudsman, sending, m., utsend.,
*sende-man, tillits-man.
Mandbar, *giftande, *man-tøk.
Mandbjern (som anfalder M.sier), *man
bjørn.
Manddom (mennesket. Natur), *mandom,
(Mands Mod), *mandom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
