Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Marsvin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marsvin — Massakrere. 493
ham »felt«marsk el. (bedre) hæraaarsk ;
HvfM, (Hofchef) blev nokniarsk el. og
det ældre drost. Hofm. hette ellers i
Danmark hof- el. overhofmester. Jfr.
rigshofmester før 1660. Fest- el. S?rge-
Marfi., æres- el. or^ensl^ler. H. P
. S.
Jfr. Major domus.
9Jtarft)tn (Delphinus delphis), springar, m.
Marter, værk, m., pine, f., lang-pinsle,
f. Jfr. Smerte.
SKarttalff, *strid-fer, *stridsam, kamplysten,
*kjejk, djærv, *ram’, *morsk, *nyven,
vældig, *røseleg, staut; stor-slagen. Mk.
og *storvaksen, *storvoren. M. (Pers.),
jfr. *rug’, *sug’, *gosse, *rise(i’). Jfr.
Kjoempe og $icempes.
Martre, lang-pine, sejg-p.
MllrM, gjø (go), f. Gl. n. goi, gæ.
Ellers vårmåned og tordmåned. Jfr. Ja-
nuar.
Martyr, (vitne, sanhets-vitne, blod-v. (sv.
blod-vittne), sannings-v. (Lm.), tru-vitne
(Lm.), blod- el. son-offer. H. P
. S.
Martyrium, -dom (testimonium), blod-vit
nesbyrd (Th. Elmqvist), tros-, sanhets-v.,
vitnedømme. H. D.
Sftarttyrfrotte, (et) blodvitnes krone, troskaps
kr? Jfr. Vcer tro indtil Enden og . . .
Livsens Krone".
SJlartljrologtitltt, blodvitne-liste, -tal; mar
tyr-bok. Meyer.
Marulk (en %i\t, Cottus), *marulk, *ulk,
*frusk, m. (*forrosk), fiske-sympe, f.
Marv (i ßen), mærg(e), m. (marg); (i£ræ),
*mærg; (Kraft), *mærg. Gl. n. mergr.
Sv. merg. Mk. *mærg-stæle (-stal), o :
afkrcefte; in.-zvZelte (-e), o: udmarve ved
Sult. M. faa, mærge seg, mærgast.
M. tabe (udmarve), mærgjast ut.
3)lart>ftt!&, mærga(d), *mærg-ful’.
SKfltbiøS, *mærg-laus, -sloppen, -stålen(o).
Mast (Levninger af Malt), drav, li. (sv.
<!iNI), drævje, f. Mask, n. i * ær
1. smaat Affald, isoer Spaaner og Trcevler
af Troe) (tufs, 1,., nug’, n., flis, f., jfr.
Spaan); 2. StFi, Tummel.
Maske (i Garn, i ©trømper), måskje(o),
m. (mauskje, maske, gl. n. moskvi, t.
Masche). Dv. m.-sprotten, o: revnet i
enkelte Master. Med store M. (om
Garn), *stor-bunden, -bændt. Masker
danne, måske(o). I Maskerne foeste sig
(om Fist), måske (seg?), *nætje(e) seg.
Mk. måskje-bi’t, m., o : Sob at homge i
M., naar man vinder Fiskegarn ; m.-fal’,
0: Sted, der en M. er ovreven; m.
kjævle, n., o: Model, som M. afpasses
paa i Garnbinding; m.-må’l, o: M.s
Størrelse.
Maste (fr. masque), grime? ham, m.? (som
i »*kaste fugle-, heste-, naute-h. på
nåkon», o); jfr. ældre d.: ræd-grime,
en Ham at rcrbe (sircemme) 33#rn med".
M. også = Hykleri, jfr. skrømt, flag
(falsk flag). Masten kafte, jfr. *skjote
hamen, *snu (v)ran3Z,(o) (o : Vrang
fiben) ut.
Mastepi (holl. maatschappy, Handelsfor
bindelse), lag, n., stel’, 1,., sam-lag, om
gang; igang (eg. Indtrcedekfe). H. D.
«Igang med de store*. Igang i * ær =
©angftøber. I M.Med, i-gå(e)t med.
H. D.
Masterad i et >Garn, Strikketpi, se Om
gang.
Maskerade, ham-dans ? grime-d. ? (jfr.
Maske), grime-lag (Lm.); mumme-dans
(Molb.), mumme-spil. Molb., Fr. H.
Eg. tysk.
Mastere, klæde ut, ta’ el. gi grime på;
skjule, dølje. Jfr. *hamast, 2 : forvandle
sig, faa et nyt Übfeenbe". M. sig,
hame seg til. M—t Batteri, skjult,
usynlig kanonvåld.
Wlaftint, *værk (*sag-, *slag-, *spel-,
*stampe-v., *hjul-v., *træskje-v., ejm-v.,
0: Damvmask., Lm.); gang-værk, driv
vseilc (Uoid., I^ni.), 3reje, f., stel, n.,
gagn, n. (gagn, o, f.). H. P. S. taler
for red (el. rede, nu forældet = Red
stab): koge-red, meje-red(e), 2: Meie
maskins. Svenskerne siger hjelpreda, o :
Apparat. H. P. S. (og H. D. med ham)
foreslår også: virke- (el. værk)-rede;
sejle-r., tone-r., hånd-r., dreje-r. for In
ftrument el. 2Jiaf!ine, ©etlapparat, musi
kalsk 3nftrv Haandinftrument, Dreie
mastine el. Dreie-Aftparat. I * har vi
-gagn, n. el. -gågn(o) : bakster-, eld-,
væv-gagn. Symastine, sy-rok. H. D.
M», også = viljeløs person; kæmpestor
p., rise, sug’, gosse, rug’. Jfr. Karl og
Person.
SJlaffitteri, greje, værk’; hjul-rede (H. D.),
*hjul-værk (H. D.). Mk. og *åttedags
værk, o: Ottedagsuhr; jfr. Mllstine;
(uegentl., 3Jiadjinering), listige planer,
*råd, *ætlingar ; kne’p, fante-streker,
fante-Jæte, n. Se Makination.
Maskinist, værk-bygger, -maker, gagn- (el.
gågn)-maker? Jfr. ellers Maskine.
Mastinmester, værks-mester ; v.-bygger.
Jfr. Maskinist.
SKafftnmæSftg (uden egen Tanke el. SStHte),
*vilje-laus, vet-1. (i), rejdskapleg. Lm.
Maskulin, manleg.
Masovn (t. Matzofen), malm-omn, in.
Massakre, nedsabling, dræping(e), f., dråp,
n., mord, blodbad, slagting? myrding, l.
(invrin3), manslægt, f.
Massakrere, hugge el. sable ned, slagte.
Jfr. Massakre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
