Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Matema ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Matema — Matrasse. 495
parti), *vejde-lag? ; væddemål, *opsæt, n.,
våging, f. Jfr. Parti,
llatema (-th-), lærddom; lære-sætning.
Mathemata encyclica, almen-dannelse,
skole-vitenskaperne.
ltatematik (Matesis) («th-), størrelse-lære
(Meyer, Heimdal), måle-kunst (Meyer),
målings-lære ? r€grie-kunst ? utmål.? (av
sammenhængende el. usammenh. størrel
ser). Æn regning, *rekm’ng (i videre
forstand altså) for Matematik ? MtllWI»
pnra, den rene ; g^Plieatll, den tiNZem
pede. (Aritmetik, tallære; Geometri,
rumlære osv.).
tatematiker, regne-mester? (som altså fik
utvidet mening), rejkne-mejstar (Lm.).
latematisk, regnende, regne-, M. N?i
agtig, tairet. H. D. M., f. E. Under
føgetfe, undersøk, el. gransking i el. ved
kommende størrelse-læren el. måle-kun
sten ; jfr. o^Ztrcen^, grundig; u>omst«teli^.
lateriale, -fang, n. (^bv^Fe-, *hus-,*gjærde
f.*tre-, *jæm-f.), til-fang, n., ty, n.,
æmne, n., rå-æmne, verke(y), n. (værkje,
flrkje; sv. virke), virke (bygnings-v.,
Folkevennen) ; forråd. Ikke »saker« i *
(f. e. skrivesaker»). Jfr. Materie. M.,
daarligt, klat’r, n. Dærtil klatre(ar),
o : arbeide med daarl. M. M., nyt,
ny-vørke(y), n. M., raat, rå-fang, n.;
(upassel. el. utjenligt), u-vørke(y), n.
Forlegen for M., v«rlie(7>laus. Man
ge! paa M., værke- el. v»rkels)se(v), f.,
*®rkeløjse. Materialier ti! et Skrift,
optegnelser, samlinger.
laterialforva!ter, eg. tilfang-gæmmer,
-skriver? oplags-skriver. Jfr. 3Jiunitionær.
laterialhandel, ravare-nan6Ll. H. D.
taterialhus, tilfangs-, vørke(y)-, f. el.
æmne-hus ?
tatcrtaliferc,legemlig-gøre (tillægge noget
åndeligt legeml. egenskaper).
laterialisme (Tcenkernes), ånds-nægtelse
(Fr. H.), ånds-fiendskap ; (som Seere),
legemlighets-lære ; (i Livet, ftraktist"),
mat-stræv (Lm.), mad»stræb (Fr. H.),
mat-sut> f. (?, o : Omsorg for færingen"),
nærings-vet, dans om gullkalven ; nyte
lyst? Ksts-1., li»tets evanlel., mammons
tjeneste, nyttighets-stræv. Mk. ogverds
lighet, sanselighet, kø.delighet, omfinereM.
JatcriaUft (som Stønfer), ånds-nægter,
-fiende, åndelighets-fiende ; (i Livet), jord
træl (H. Ibs.), mat-stræver, jfr. Filister;
(Ki^bm.), æmne-handler, råvare-h., kryder
h. (*krødde, y-, krødding-handlar?); (som
handler i det store med Apotekervarer),
råds-, sykeråd^handler ? Jfr. Urtekrcemmer,
Droguist. Til «råds»- jfr. Farmakologi,
taterialiftisk, jord-vendt (H. Ibs.), mots.
himmel-vendt (H. D.), matstrævende.
M. Visdom, mat-yrkjande. I.m. Mk.
*ina’t-vi’B (I>m.)> d. e. klog paa Noerin
gen". /fl. Materialisme.
Materialiter, av inhåld, efter inhåldet.
Materialitet, legemlighet (at noget ær
bare letero, »materie«); kærnen (av en
sak).
Materialstriver, jfr. Mat.-forvalter.
Sftatertal»ore, æmne? rå-æmne?
Materie, æmne, n. (e), rå-æmne, ved(i’),
m., ty, n., to, n. (og f.), toe, f. (sv. *
to, n.), tæ’l(e), n., mauk, n. ; opgave ;
legem(e); også = åføre (Lm.), tilføre
(Lm.), o : Anledning. »D’er godt tv i
klædom<r. »D’er godt to i det*. »Ejt
tre, som er hardt (traust, kvit’) i veden».
Jfr. in’-, væ"g’-, hæs(e)-ved, m.; lang-,
stut’-ved, m , om Trcevcrrk el. Trce
materiale til visse Snbretninger". M.
i en vis Masse, iscer i Sten, mo’-r(oo),
m. (mo, moe), grjot, n. Jfr. raud-mo’r,
o: et Slags risd og meget stjsr Ved i
gurutømmer". Jfr. ©iof, Bonitet. I
raa M. (om Søger), i rå tilstand, uten
bind, u-inbunden (H. P
. S.), lose ark.
M. (Slim, i Såar, Bylder, iscer Pien-),
vå’g, m. (gl. n. vågr, o : Voer), va’r,
m. (sy. var), værk, m. M., Btøb, kva’p,
n. Jfr. Masse, !Wd. Materia chirur
gika. læren om sår-lækemidlerne, sår
lækerådene. M. Hiedika, læren om læke
midlerne. M. wordi el. peccans, syk
doms-æmnet (-»stoffet«).
Materie!, æmnelig? sanselig, legemlig, jfr.
tinglig, utvortes; timelig, verdslig, jor
disk, mots. åndelig (H. "Wer^.), ryk, fast,
tæt; (mobfat formel), i el. av inhold.
M. Interesser, mit og dit. Jfr. Inter
esse. 2. Materie! (Subst.), f. E. rul
lende M., rull. bruks-æmne? el. -for
råd el. -buna(d)?
Maternitet, eg. mod(er)skap ; mo(de)r-stand
(det at være mor), mocier-vZerlii^Qet.
Meyer. Jfr. Paternitet, i * la6el3lcap, m.
2Jlatcfi§, se Matematik.
Mathed (t. Mattheit, Mattigkeit), tyngsle,
1., magtløjse, l, hi’r, m., dovenskap,
m., av-magt; (Uklarhed), dumme, f. (jfr.
dimme, f., dæmbe[e], 1., kime, l.; tam,
n., eg. om uklar luft. Se og Disighed).
SHttfalb Of M. og Svimmel, dåver, n.
Jfr. dåe, m., o: Dvale, f)?te§l^g %U%,
og *dåne. Sygdom med megen Svoek
kelse og M., mo(d)-sot, f. /fr. Dpsighed,
Fl-auhed, SlFvhed, Slaphed.
SJlatitté morgen. M. iunsikale, musikalsk
morFeN’»undernaldnin^?. Meyer.
Matras(se), 3Ven^e-»dQi3tel<? (gl. n. bolstr,
0: Pude), under-sæng, l. (eg. Underd
yne").
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
