Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Maaben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maaben — Maale. 497
v
og inkje gat (o : sa’) nakan ting. Jfr.
hån, n., Tosse. Jfr. og DM; SIM
(bære), Sorff. Maabende, *såmot, *så
men. M. (dorst, senfoerdig) Pers., sæme,
f., såming, m.
llaaben, ]fr. gaping, f., hiring, f. Jfr.
Maabe.
>!aade, måte, m., lag, n., nat’, m., vis,
f.; gjærd, f., gjærsl, f. M. at Vlkre
paa, *lag. B. B. M. at styre paa
styrna(d), in., styre-måte, m. (Grad,
2Kaal), lag, n. «I sedvanlig l.« »På
lag som ej mil*. «Gjære ejn til’ lags».
«Over laget», Mel» 2JL,hovelege, *lagom.
Paa den og den M., så og så. Til
M., *til måte, «til lags, *til hags. M.,
holde, nZ3^6e seg (ar), folke seg. Gl.
n. hegda, o: inbrette, ordne. Han kan
ikke passe M., *han hæv’ ikkje hov i
QZendoin. T>et er ikke M. med, s,6’er
inkje horv med det« el. »hov med det*.
Jfr. Lempelig. Det gik til paa den M.,
*det kom så(o) til. Pers., som ikke hol
der M., måtelejse, f. Mk. endelsen
-lejs (-lejst, -lest, -lejn, -lejsen forlej(d)es,
av^lej, Vei): *ej-lejs, ejkor-1., nåkor(o)-L,
ingi-1., annar-1., same-1., mange-1., alle-1.
(*mange lej’er, alle lejer) ; så-lejs, kor-1.
Mk. og *lund, f., o : Maade : bi(d)-lund,
garn-1., væft-1. Jfr. ånnor-lund, n : ander
ledes; nåkor-1. (nåko-1.), o: nogenlunde,
i nogen Grad.
laadehold, måte, m., måte-hald, n., må’t,
m., hov, n.; (i at gribe til), hande-hov,
n. (gl. n. Hof, BY. Hof); (Sparsomhed),
hægd, f., hægding, f. Jfr. *halde måte.
»Det var ingen mate på<r. «Måten er
best låten«, o: Middelveien er bedst,
egentl. : er bedst omtalt, holdes for bedst.
»Det vil være hov med hejdren*. «Hov
er altid nollaste<r, o: sikrest. «Hovet er
vandt å hitte*. »Det skal være hov med
med N23ti«. »Måten er vand 3, rake».
Mangel paa M., van-hov, n.
>laadeholden, måtsam, hovsam, måteleg,
tarveleg, små-fæl’t (mots. *storfært), jfr.
Spagfcerdig; (som tåger lidet), småtøk;
(sparsom); nZe^desam (nX^den, -dix),
folkeleg. M. ucrre iat benytte eit Ting,
nNZde(ar). «Me få h. med det« (el. «på
det*). Sy. hagda.
laadelig (passende passelig), måteleg,
måtsam, hoveleg; (ringe), *ring, *låk,
*ele3! (ikke ret god), *VMI3; (tarvelig),
turveleg. Måteleg har i * altid god mær-
I:else. Såa mandel., *3a og så. M.
(Passelig), Adv., *m3ta. »Måta stort»,
laadelighed, måte, m.
laag Cgrcenbe, iscer Svoger, Svigerftn"),
*må’g,m., o : SvigerfM, Datters Mand".
Sv. måg. Gl. n. magr (læs måg r).
Maage (Larus), måse, m., må’k, måke,
-mare, sv. måse (heter i gl. n. må[r]);
(ben alminbelige), kvit-måse; (et Slags,
Larus fuscus), æd-måre (emåre, emor),
gu’l-føtting, m. Graamaage (Larus
a^Fentalus)^ BN(d)in^, m. (gl. n. sædingr).
Havmaage, svart-ba’k, m. Snylte
maage (Lestris parasitica), kive, m.,
jo, m., jo-bonden; levre(i’)-jo, tjuve-jo.
M., UNg, skåre, m., oftere" skårung,
m. Gl. n. skåri.
Maal (Übfttcelrt. m. m.), *mål; (Mcrrke,
Grcendse, Punkt), mål, n. (*skåt[oj-,
flod-, fjøre-m.); (Udmaaling), mål, n.
(»ta’ m. på eM stok«, »t. m. til klæder«);
(Maaleredstab), *mål (kanne-, alne-,
heste-m.); (afmaalt Stykke), *mål, mæling,
f.; jfr. *slåtte-, åker-mål; (en bestemt
Styrelse: Lcrngde, Hpide, Vidde), *rnal
(halde m., *give drjugt m.; rå’k-m., o :
M. med Toft, stra’li(o)-m., d: uden Top).
*Mål siges og for *måltid (»ejt m. mat«)
og om den mælk, som blir mælket og
opsat på en gang. «Ejt m. mjølk».
«Morgon-, kvælds-mål«. M. (Grad),
pas, n. I fuldt M., *rikelege. «Så
om pas«. "lil paz’, o: til Maade.
M. Jord (50 X 50 Alen), mæling, m.
Mk. mais-vNZ’(e), m., o: Loengden af et
M. Jord, nemlig 8 Maalestcenger (48 Alen).
(Se HMcet). Jordstykke paa 6 M., seks
mæling, m. M., omtrentligt, Icannin^
mål, n. Jfr. k.3-mil, f. M. Paa Bredde
el. Tykkelse, tvær-mål, n. M. til Klceder.
skånt, m. M. til Übmaaltng af smaa
Portioner, må’t, n.: *kru’t-m., *skillings
mål, o : et M., som scrlges for Ih. Et
vist M. naa, *kome op i, *k. fram.
«Det kjæm op i ejt nundra(d)». Han
er endnn lige langt fra Maalet, «han
er NNNU like nær«. Som holder M.
(Vord, Temmer), måls- (-bord, -timber).
Som holder rigt M., mål-drjug. Jfr.
»*give drjugt mal». M., som er mindre
end det skulde vcrre, undei-inal, n.
«Undermåls-timber« m. m.
SKoal (Taleevne), mål, n., mæle, n., r»st,
f. («mal og mæle«); (Stemme), mål
(»h#gt, lågt, grant, fint, grovt m.«);
(Sag, Handel), mål, n. Også gl. n. og
BV. «Bære op målet sit». Mk. *fæstar-,
giftar-, vædde-, søks-, tvils-mål. Mk.
og: "°uave mål, o: kunne tale; mot3at
*mål-laus, u-målog ; mal-binde, *ta-malo^,
3i-maloF. Jfr. Tale. Snakke.’
Maaldjcrrv, *mål-djærv.
Maale, at, mæle (-te). »M. av, op, ut*.
M. rtgelig, top-mæle .(-te), o : med *top
el. *råke(o) på. Jfr. Fylde, Stoppe.
M. sig med En (i egentl. Forst.), mæle
seg; (i uegentl. Forst.), jfr. Kappes, Kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
