Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Medicinal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 Medicinal — Meie.
lækekunst (den lækekyndighet, han til
trænger for at kunne dømme om legems
skader og sykdommer). Meyer.
Medicinal, IZeke-, Neldre6eise3’, lisene-.
aK.=2tøgt,læke-vægt. H.D. M.-Bcrfen,
læke-stel? Jfr. Vcesen.
SKebtCtttCr, læke-lærling; 1.-kyndig, læke.
Medicinere, bruke lækemidler, b. lækje
råd, f., b. *dokter-saker.
Medicinfl, læke-, lækjar-, lækeleg (H. P
.
S. og fl.); helse-, IZekjan6e (l. e. krZekter);
lækevit(en)skapelig, f. e. bøker. Læke
hjælp, lækjar-bok, -kunst, -kraft, f.;
nZel3e(e).6rvk’, m., -råd, f. Jfr. Sund
tøebåtegel. (3ftobfat firurgifl), sot-syk,
sot-syke- (f. e. avdeling av et sykehus).
Jfr. sårsyke-, sårsyk for kirurgisk. H.
P
. S. Dærtil sot-læke for Mediciner,
mots. sårlæke for Kirurg. Mk. «han er
arm, som etter løvi skal lejte» (løy, y,
n., o: Lindring, Legemiddel, Medicin).
Mediere, *midle, Bone(ar), forlike, ut-jævne,
stifte fred, *frede (mellem dem, os) ; dele
halvt. Jfr. Mcrgle.
Medikament, jfr. Lcrgemiddel.
Medikaster, jfr. Æ&affalt>er.
Medikus, IZeKe, jfr. Kirurg og Feltfijcer,
d. e. BarlZeke (som gir sig av med ut
vortes skader).
Medio, mitten, midt i.
Mediokritet måtelighet (ikke efter *), måte,
m. Jfr. Maadelig(-hed), og Middelmaad.
Medifance, last (mots. lov, ros), baktale,
*ille-læte (il-læte), f., åtfinning, f., svær
ting, ned-rakkelse.
Medister (t. Mettwurst; af Mette, o: stjcrrt
Kjpd, eng. meat, Kjßd), istre-pølse? istre
kurv? Jfr. Kjpdftplse.
Meditation, grunding (på noget), f., over
vejelse, efter-tanke.
Meditere, overveje, tænke ; grunde(ar).
Også H. D. Jfr. Spekulere.
Medium, mitte(n), det mitterste, mellem
ledet; (Middelvei), mellem-vH ? ; n^Zelpe
middel; melleinko3t, in-dlan6in^ (i andres
mellemværende) ; (Element), om-givelse,
liv, livs-vilkår, livs-æmne? (som han ikke
kan leve foruten): Våndet er Fijkens
Medium (el. Element), Luften M.stets,
begge disse Scrlhundens. Jfr. «Og dit
Liv er dit Fædreneland», o : du kan ikke
ret leve utenfor det ; det er dit Element.
Medkristen, *med-kristen.
Medlem, felagi (1.M.), *lag-man.
Medlidende, . 6ai3, 7nk3am. Jfr. Med
følenbe.
Medlidenhed (t. Mitleid), då, f.. dåe, m.,
me6-vnk, var-kun’, f. Jfr. Medfølelse,
Deltagelse. M. have med, var-Kunne,
ar (-kynne, -te), gl. n. varkunna, -kvnna.
Jfr. Ynkes. Mk. »Ha vondt av«. »L.
tykte synd i hane.
N!el> IHtltbre, *mindre, *minder (minders)!
*utan. «Det blir ikke av, mindre d.
vil», Jfr. Uden.
Medregne (i Netragtning tåge), rekne(ee^
«Han r. ikkje detta?.
Medskllbt, *med-skapad, *med-gjeven.
Medtagen (angreben), *til-gjængen.
Medtjener, *med-tenar.
Medulla, marg, m., kærne.
Medufe, gåple(o), f., sjø-kalv, m., *klyse
f., *slve, f., kobbe-glye, kobbe-klyse
*ma(r)næte (mannæte). Sy. manet, jfr
t. Meernessel, eng. 3eanettle, o: S^
Ncelde (Ncrlde, *næta, e, nata, *nætla, e)
Medusahoved, øges-hjælm. Lm.
Medvirkning, nie6-vNrlcna6, m.
Metting (eng., ikke: meatin^ el. ineatninz
el. meething), møte, n., stæmne, f.
sammenkomst.
Méflance, mis-tro, mistillit.
3)iefttt§, utævs-gud»inne«, gudinnen ko.
»stank« ? «stank», usund luft. Jfr. Stank
Mefitifk (-PH-), ille-luktende ; kjøvande
o : kvoelende, kvalm. M. Dunster (Stank)
nes’(i’), m., *kjøvande, *mosen gov
n. el. gove, f., tæv(e), m., utæv, m. Jfr
Malaria, Stank.
9Kegofogmog, se Makrokosmos.
Megalometer, størrelse-måler.
Megalonyx, eg. stor-klo; kæmpe-k. (jord
gravet dyr).
Megalosaurus, stor-flrføsle (jordgraven).
Megllmeter, størrelse-måler (til at måle
By2erner3 indvr6e3 avstand el. og læng
den, østlig el. vestl.).
Megat(h)erium, kæmpe-dovendyr (jord
gravet).
Megeu, møkjen, y (møkji, møkje’) ; møkje
finnes bare i sammens. : Møkle-by, -stad
«Møkjen skog», «møkje mod*. Møkje
sættes til ethvert køn og tal : møkje tid
m. pengar, m. fisk, m. til man, o: er
ntcerfel. M. Altfor m., ov-møket. $01
meget — for lidet, ofse, m., elder van3e
m. »D’er anten ofsen elder van3en«
M. (stcrrkt), *il’: il’-hard, -skarp, -sn«g’
-skrike. Mk. *møkje rik, m. Isenere
men *langt mindre, 0 : meget M. Ve
meget, mesta, °l°i meste lag: »nan ei
mesta stor*. «Her er m. hejt«. M. (Adv.)
så(o): «det regner så«, »svi(de)r så«
»Han er så ræd«. Den «tegen Mad, v
sik, al den mat, vi fik. Det er ttti|
lige meget, jfr. «jeg er like glad», «dei
kommer mig på et ute.
Megoere (Onb Kvinde ?), drage (Aftenpost.)
troi’, n., asen, gro, f., *fu’l-gro. Jfr
Furie; Kvindfolt.
Meie, jfr. *sk(j)ære (korn) ; (meb Le), *sll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
