Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Memorere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 Memorere — Mennesket.
Memorere, minnast, hugse(ar); lære utenat
hu- el. hu(g)fæste. H. P. S., H. D
I * ær hugfæste indprente sig, lcegge ft
paa Hjerte".
Memorering, utenats-læsning (el. -læring?)
Memoria (-rie), hukommelse, minne, n.
Memorial (Kjpbm.), minne-bok? d: be
forelpbige Handelsbog, hvori Regnings
poster noteres", forut ni. for lourna
el. særlig Konto. J. L.
Men, *men, *æn. »Æn han då«? »Æn
slikt»?, o: men hvad stal nu Sligt til
Me’n (Feil), mejn, n. ; (Fortrced, Trods)
mejn («gjære til mejns«); (Skade), *mejn
(Feil, vedvarende Mindelse af en Skade
man engang har faaet), lyte n., ved
kjænne, n., vana-bejg, m.; (stznlig), *sjås’
lyte, L.ine^n, n. Barigt M. paa Krop
pen, vana-deix, m. M. paa Legemet,
nag’, n., någ’(o), n. Fri for M., mejn
fri, -laus; lyte-fri, -laus. Jfr. Lyde.
Menage, hushåldning, hus, hus-liv, -ssiel3e
«I. værtskap (H. P
. S.), hushald, n.,
hus-stel ; sparsommelighet, tarvelighet ;
ma’t-span. Meyer. M.-Lampe, -OVN,
-Suppe, spare-lampe osv.
Menagement, måtehald, varsom medfærd,
livd, l. /lr.^ Skaansel, -somhed.
Menagere, hålde igen, spare, knipe, tigle
(ar), mingle(ar), live (-de), spinke, mele
(ar). M. sig, spare sig, s. på kræfterne ;
styre sig, st. sit sin, være lempelig. Jfr.
Spare, Gnie. Mk. *melen, o: sparsom;
meling, f., o: Gnieri.
Menageri, dyr-håld? -samling, dyr-hage,
m. M—eier, dyrhåld-ejer?, dyrhålder,
’tNininer.
Menagerlig, sparsom, hushaldersk, kni
pende, *knipen, *knap, *tiglesam; var
som, lempelig.
Mene, *mejne, *tænkje, *tru. Han mener
noget andet, end han siger, jfr. »han
slær på sleden og ineMer inZerii». Jfr.
féenftgte.
Mene (@n noget), *mejne, *mænke (for
mejnke), hindre.
Mened, (v)rang-ejd, mejn-e., m., falsk ed.
Gl. n. mejnejår.
Meneder, *mejn-ejdar, mejn-svøring. Lm.
Sv. menedare.
Menederst, *mejn-svoren. Sv. menedig.
Menfyr, *van.l^r.
M enfsre, mejn-f&re, n., o: hinderligt f^re,
u-fore. Sv. menfore.
Menig (n. s. meen, mene; deraf celdre
dansk men, senere almen), eg. hel, sam
let ( bett menige Almue"); almindelig,
[*mejnig (*mejnige man; bet menige
Vedste"; Menigmand", o: Mcengden,
Almenheden). Bægge tydinger ær efter
Molb. nu næsten glemte. Menig Sol
dat" ær efter Nulb. galt, — hel Soldat
WwW* (n. s. 2Reenßet; celbre banfl
Meenhed, senere Al-meenhed), [*mejnig
hejt. M. ær eg. helhet, almindelighef
og har været brukt, 1. om et ©amfunll
af Mennesker, der staa i en vis For
bindelse" (Israels M., den kristne M.):
2. om et helt folk; 3. ( i den sidste Tid"i
for det franske: commune; 4. om et
Religionsselstab"; 5. scerdeles om Fol
kene i et ©ogn, der have fcrlles Guds
tjenefte" (t. Gemeinde). Se Menig.
Menigmand, *ål - mænningen, m., ål-
mugen, m.
Mening, mejning, m. (og f.), tankje, in.,
tru, f., o: antagen M. ; skjen (»skyne),
n. (-elter mits.«); (forelpbigt Begreb om
noget, man endnu ikke har unberføgt),
tok’nad, -ning, f. Det syntes at vcere
M—N, jfr. »det var så h&jrande* ; *det
yar h. til detc. gølge de andres M.,
jfr. fylgje straumen, mots. stræve mot
str. Mk. .han strævar som kjærringi
mot str.«
Meningsberettiget, menings-fer, dom-føx?
(-før, o: dygtig: arbejds-, skriv-, læse
før. Jfr. *vanfør, *u-før, o: u-dygtig.
Se Dygtig). Jfr. Kompetent.
Neningsfoelle, jfr. syns-fælle? Jfr. Flklle.
Meningsstrid, u-samtykkje, n., usamna’,
m. usæmje(e), f., u-sam, n. Jfr. Tvist.
aWenttjffe, vanlykke (-*lukke); (i 2aa% el.
NFglekam), mejn-læse, n.. o: kunstige
©ntt el. ©jcenger i en Sao§ og i den
dertil førenbe sRøgel".
SKcnncjTct (t Sllminbel., aft.ffeflcegten),
mænneskja(e), f. (gl. n. manneskja, d.
Menneflen, sv. menniskan) ; (M.ste, Per
son), man’, m., *mans-barn, *mænneskja
(*kar-man, *kvin-man) ; M.fle, Mand,
med H. til Kroefter og Dygtighed), mænne,
n. I sammensætn. brukes i * ikke
mænneskje-, men man- (man3-, manne-),
folk(e)- og -mænne (mest som siste del
af sammens.): manne- el. folke-kjøt, n.,
-bejn, n., -magt, f., manne-blod, n.,
*folke-ræd’, folke-vi’s, s., man-f m. ,
mans-yet(i’), u., manne-mon, folke-slag!
God-, il-mænne, n., ov-m., stor-m., ung-m.
M. blive (iføre sig m.flelig Natur), *ta(l<e)
mandom. M. i Dyreskikkelse, var-ulv,
Ul. M., godlidende, mejn-lejse, f. Eg.
en uskyldighet, uskadelighet. M., langt,
magert, rane, m. M., ordentligt, folk,
n. »Verde f.« »Dej gjorde k. av hånom».
M., fircetkeligt,^lr. *udyr, asen, u-vætte,
n., skade-dyr, uting, n., trol, n. M.,
stille og enfold., 6ot’, m. ; (stort og an
seligt), rusk, m., sug’, m., gåsse(o), m.
Jfr. Karl. M., udueligt, mis-mænne, n.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
