Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Midshipman ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Midshipman — Milliard. 509
M. Bro. Dette vare-, var-, tillæmpet på
person, kunde kanske gøre tjeneste for
konstitueret", om man fant, at midl."
smakte av tysk. Var-dommer, var-vært.
Jfr. Reserve, Surrogat, Npdhjcrlp, Vice-.
M. ær næmt ord for interimtftt}?",
men likesom imiblertib (o : *i millom-tid)
av tysk æt.
Midshipman, sjø-kadet. Jfr. Kadet.
Midsommer, li»^-3omar(u’), m., "°mi6-3.,
lia-dal’, m. (nau^dal’, navol, noddol,
navon), mZe’l(e), m., mZe’l’2n’(o). Jfr.
jonsok-lejte, n. 3v. * hobal, hovil,
huvul.
Midt-, m. paa, *mid-, midt(i’), *midt-i:
miH-6vpes, -HZels, -fjords, »li’es, -str^
mes, -vatnes, -væges(e) ; *midt-i-stolpen,
-l^li, -romet. Mk. *høgst å dag, h. å
nat’, h. å. somar(u), h. å vetter. Midt
i Landstrcelningen, mid-lands.
Midte, mjød’, f. Se aWtbbe^unlt. Mid
ten, *mid-: mid-dag, m., -dæge(e), n.,
o: M. af Dagen; mi6-Hup, n., M. af
et S)^& ; m.-land, n^. M. af en Landstroekn. ;
m.-liv, n., M. af Legemet; m.-veke(i’), f.
I Midten, *midt, *mid-, *midlunges,
*i midet(i’). Mid-gran’, -tjuk, o: smal,
tyk i M. ; m.-høg, h^i i M. ; m.-lides,
iM. af Lien. Mk. midt a nat’, midt
av el. i tvau. I M. lidt ttCb6)JtCt (Ski,
Fartpi), kjø’l-gjængen.
Midterst, jfr. *midt i.
Midtpunkt, se 2Ribbcl?un!t.
SJliønon, Mignard, net, pen, tækkelig,
snodig; kæle-dægge, *k.-barn. Jfr. loli.
Migraine, hoved-pine (i den ene side av
hodet).
9)itgratiolt, færd, ut-færd, flytning, flutning,
f. Jfr. Vandring; Emigrant.
Migrere, flytte, fare om (ut, bort). Jfr.
Flytte, Vandre, Udvandre.
Mikrofont, *fin (tvn’, *gran’?) røst el.
mål, m.
Mikrokosmos, verden i det små, o: men
nesket; den lille verden. H. P
. S.
Mikrolog, småhets-kræmmer ; hår-kløver.
Mikrologi, småhets-ånd, s.-syk (Meyer),
ord-kiøjving. jfr. Haarklpveri.
Mikrometer (at maale smaa Ting med),
nn-maler? nar-m. (nar- Bom oltere om
6et sina 03 Kne). N. ?. 8., H. v.
M.-Skrue lmed scerdeles fine smaa
Gjcenger), tin.3krue?
Mikrometri, fin-, gløg’- el. gran-måling?
(m. av små ting). Mk. gran’-højrd, g.
synt, gl©g’-synt, 3: som hører, ser skarpt
(fint, grant). Jfr. N^iagtig.
Mikroskop, øke-glas?; auking(s)-glas. Lm.
ForDrrelsesglas ær lor tungt. Bedre
da forstørre-glas, som og dog ær halv-
tysk ( for-", D : Ver-); »for<rstørrings-glas.
R. Ros. (noget lettere).
Mikroskopisk (som ikke sees med bare
£)ine), bitte liten, *ør-liten, *ørende 1.
Mil, mil, f. (fl. miler; efter talord mil:
3 mil), råst(o), f. Malllt M., *mæ’lt
m., mots. *gisse-m. Jfr. Klokketime.
Mk. mile-skifte, o-. Milemcerke.
Mild (om Veir), *mil6, le’n(i’), *lin’, «17.
*læ, *flø (flød), *fly; sævelege(e); *mjuk,
mjukleg, *m.-voren; (staansom), *nådig;
(lind, bl^d), jfr. Lind, Bl^d. Jfr. og
Lunken, Lunke. Lunkes. M. Veir, ly-ver,
let’-v., n. M. Vind (med TMeir), læ
vind, m. M. Vinter, læ-vætter(e ?). Tid
med m. SSctr, læ-bålk(o), m. M. af
Hjertelag, *mjuk-lyndt. M. i Talen,
mjuk-talande. Jfr. Venlig. M. Mvd
(ikke haard), *god med, Bnil med (el.
imot). Nvget m., *ly-voren, *læ-voren,
*mil6sleF. Mildere blive (i ©mb),
*mjukne, mjuklast (se Formildes) (sagtne),
FZevaBt(e). Gl. n. sesa3t, o: blive mildere
stemt". Jfr. lyast, *lyne, lykkast. For
milde Luften (om Solen), lye, ar.
N!ildhed, milde, f., mildskap, m.; mjuk
lejk, m. (jfr. Formildelse); hjarte, n. M.
i Luften, lye, f., l«v(y), f.
Milieu, mitten. Jnste m., mellem-vejen?,.
mi6-ve^eu (jfr. Middelveien), mid-vægen
(e), midel-vægen(e), m. Jfr. Middelvunkt ;
Medium.
Militant, hærman (Lm.); hær-svejn. Lm.
jfr. Soldat.
Militarisme, sværd-vælde (H. D.), hær
vreide. H. D.
Mili(t)s, Milice, væpning (H. D., efter
en dansk lov), landvæpning (H. P
. S.);
landværn ; borger-væpning ; hær-stel, h.
greje, h.-magt. Kyft°M. (K.-V«rn),
strand-værn. Jfr. Kyst, o : strand.
Militoer, -tcerist, hær-, hærmanleg. I.M.
En M., hærman. I.M. M.°Diftrikt paa
Landet, lægd, 1.. lands-1. Jfr. Rode.
M.-Despoti, «tierne (Militærregjering,
-regimente), hær-vælde (H. D.), sværd-v.
(H. D.), hærmans-styre (Lm.), låg(o)
-lausthærmans-rike (Lm.). Militarisme,
Jfr. Stratokrati. M.-Dragt, hærmans
klædsel; [*mundering, f. M.°Ed, hær
mans-ed ? fane-ed (Meyer), o : cd til el.
om mærket, hær-mærket. Lm. M-
Effekter, hær-grejer? M.-Koloni, hær
nybygge. M.-Komitte, hær-nævn (H. D.),
nZer-NNMnin^ ? Jfr. Kommission. M.-
Stat, hær-rike. M.-Styrke, hær-styrke.
I.M. M.-Bei (t. §errftra|e), NNI-ve^.
Mold.
Mille, 1000. Pro m., av tusen. Jfr. pro
cent, av hundre.
Milliard, tusen millioner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
