Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mine — Misagte. 511
ett vis M. (Übfeenbe af noget), skape
seg til, skape sig.
Mine (Grube), gruve, f., mine, f. ; (2tntøg
til Sproengning), mine, f., sprNNF.grav
(Meyer); (billedlig: hemmel. Anslag),
I»jn-rad, f. Jfr. Rcenker. Miner sprcenge,
skjote (— skaut).
Minearbeider, *berge - brytar, gru(ve)
arbeider.
Mineral, *berg, *b.-slaA, Bte)n-8. (O. v.),
grjot, n., g.-slag; *malm. Mineralier,
berF,^od3. Meyer.
Mineralog, sten-kyndig’el. -kænner, berg-k.,
- kænner.
Mineralogi, sten-lære (In. Kj.), malm
lære (H. D.), berg-kunne? b.-kyndighet,
bergværks-vitenskap el. -lære. Mk. -kunne,
f. (Lm.) = lære el. vitenskap. Jord
kunne = ©eogr. Mål-k. = Filologi.
Mineralogist, berg-, bergværks- (f. e. stu
dier). M. System, stenlære-bygning?
el. bare «tendere?
Mineralrige, malm-rige (H. D.), sten-rike
(lb., X)., H. DA Sy. stenriket.
Mineralfamling, -«abinet, berg-gods-sam
ling, sfen-s. ?, stenslag-s. Stensaml. ær
jo lettest.
SJlttteralff, til stenriket hørende.
Mineralvand, helse-vatn.
Minere, mine(ar), skjote — skaut); gøre
spræng-graver.
Minerer, -eur, minar, m., berg-man, *berge
brytar, grtfve-arbejder, løngang-graver ?
(lettere: løngraver), sprsffiaggra^v-arbejder
(lettere: spr.-graver).
2RttttatttjF (Maleri), fin-maling el. små-m.?
En miniature, i formindsket mål el.
målestok, i småt, i det små. Miniatur-
UhgllVe, små-utg. ? utg. i det små.
Minimum, lav-mal (O. V.), minste mål;
det minste, laveste. Jfr. Maximum.
Minister (i Kongerige), kongs-råd (1.m.),
»3tat3«-rad, rik3-3tvrer (H. P
. S.); også
bare råd, i sammens, næmlig. Så: (en)
kirke- (o: Kultus-) råd, rets- (lustits-),
nu3-nalds- (Finants-), nZei-, flåte (sjø-
Tærns-), indre- og eftersyns-råd. Jfr.
Departement. Også om fristats-ministre
(3leJJubl.§) kunde dette råd brukes, ja
ænog kongs- ; ti en ældre tilstand el.
synsmåte elterlater ofte spor i målet, i
*språket«, som når vi taler om solens
op- og ned-gang, el. om september, ok
tober, november og december som om
de ænnu var årets syvende, ottende,
niende og tiende måned, kvorvel de hos
os ær den 9de, 10de osv. Minister
brukes og for sendeman. Jfr. Gesandt.
Minister-Prcesident, Premier-M., ferste
kongsråd el. -statsråd. M.-Krise, kongs-
råd-knipe, *-spræng, m. (= spræng
ning)? Jfr. Krise.
Minifteransvarlighed,diplomatifl,z-d7135el
for vår utlændske ra^a-^Zerd (I^iu.),
kongsråd-ansvar(-lighet) ?
Ministeriet, «al, kongs- (el. riks-) råds-,
fra kongs- (riks-) rådet; på æmbedsvegne
(Meyer); (f. Ex. Blad), re^erin^-; (som
holder med Ministeriet), leTerinzz-venliF.
M. siges og for plN3te-, piNsteliA el.
kirkelig, f. e. m. Forretninger. SKittt*
sterilll-Bog, kirkebok, 6^pe-dok, f.
Ministerium, kongs-råd(et) (bedre æn
»stats«-råd, da stat ær unorsk), riks-råd
el. riks-styrelse. Således kirke-, rets
styrelsen for Kultus-, lustits-Minist,
Under hans M., under hans styrelse.
aWintftcrtcr (som ajTøfer hinanden), re
gjeringer (Dagbl. [n.]), styrelser. Mini
steriet dimissionerer, tilbyder sig at gå
av, »ingiver sin avsked*. Aftenposten.
9JlttttftrcrC, gere tjeneste, særlig degne- el.
klokkcr-t.; være kirketjener.
Minnesangere, elskogs-skalder (-sangere).
Minorat, sistefødsels-ret. Jfr. Majorat^
forstefødsels-ret.
3Ktttor-’ettr (annus, Aar), mindre-årig. Jfr.
Majoren.
Minoritet, mindre-tal (mots. over-t.), få
tal, under-tal, n., *uuder-mængd (Lm.),
3f Minor., fåtallig. Jfp. Majoritet;
Mcengde, mindre.
Minotaur, eg. man-tjor (-tyr) el. tjor-man,
okse-m.
Minstrels, nféster-sangere (eng. og skotske).
Minuende, grun-tal. Jfr. un6erKardinaltal.
Minus (med Fradrag af), *mindre (-der),
fraregnet (10 *mindre 3 = 7); under
skud, skort, in., fradrag (et), vanting, f.
»Ejn våg, mindre tvo mærker« ; »tvo
alner m. eM tome«(u). Jfr. Plus.
3Kittttffel=©frift, små (tryk-) bokstaver,
små-tryk ?
MiNUthandel, små-handel, h. i det små.
Jfr. Detailh.
3Jiitt«ttø§, smålig, altfor nøje-regnende.
Mioccen (-cen, i Terticertiden), færre-nylivs
(1-li. X^.). Jfr. Eo- og Plioccen.
Mirablle dictu, Visu, med undring at sige,
at skue.
Mirakel, jer-tegn (^ar-te^n, f. ær Prov,
Bevis"), under, n. (og l.), under-gærning,
-værk, ov-under, n., tejkn, n., furde
værk (Lm.). Jfr. bine, u., å-bine, n.,
bisn, n., stor-svn, f. Jfr. Vidunder.
Mirakelmand, jfr. Hexemester, Magiker.
Mirakuløs, under-ful’ ; under-gørende, under
lig ( Tegn og underlige Gjerninger"),
vidunderlig.
Misagte, også mis-mæte (-te), ringe-agte>
van-vørde, y (—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
