Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mousquete ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mousquete — Mulde. 521
monSqnttz, se Mufiet.
Moussere, skumme, bruse.
Moustacher, se Must.
*9JJottßCment, rørelse; fræmsteg; uro, sins
rørelse, opbrus(n)ing, kok, op-ko’k; op
stand, oprør, n. M.-Partiet, fræmstegs
mænnene, -flokken (-laget ?). Jfr. Be
vcegelse; Opbrusning; Parti.
Movere, r«re, flytte ; ægge, opægge, make
(ar); kalle lrZein; foreslå, føre (få) på
tale, på glid (ikke bringe); (gjøre Motion),
vække, rejse spørsmål, yppe (-te og ar)
Dy. ypping^ f. Jfr. Bane. M. sig,
røre sig, r. på s., sætte sig i gang ; *møjkje
seg. Lin. Jfr. Spadsere.
Mudder (holl. modder, n. f. Stubbe), gunn,
n., dy, n., me’r, n., møre, f. (møjre),
La’r(o), n., gjørme (^y.), f., W^rje (gy-),
f., gysje, f., rå’n, f., søjle, f. (savle, f.),
62einde(<:), f., Zev^e(e), f., Z^zll (jysk), m.
Gl. n. efja. Sv. afja. Jfr. Dynd, Grus ;
Bcerme. M. i Strandbredden noerved
Ebbemaalet, mar-dyne, f. M. ester en
Bandflod, ulke, f. («lke). £«gt af M.
i Strandbredden i Ebbetiden, fjøre
tæv(e), in.
Mudderbund, går(o)-botn, m., ævje-b.;
(i Vand), *møre-botn.
Muddergrund, skit(i’)-myr, f., går(o)-myr, f.
Grcesarter, som voxe i M., vejse-gras,
n. (ve^e, f., Dynd, Slam").
Mndderjord, ve^e^or^, f.
Mudderpyt, -pol, går(o)-hål(o), n., -dæpel
(e), m., sliit(i’)-3^le, f., ve^3e, f. Gl. n.
veisa. Sv. * vesa, veis. M., som er
vanskelig Ot lomme over, B»ll^e6y, n.,
s.-dike, n. (sækkje-d.). jfr. Hcrngedynd.
Muddersmag (i Fist), ævje-smak, m.
Muddervand, vatn, n.
Mudre, rejnske? Gurme(ar) ær — grumse,
røre op. Mudret, F^linot (37-), 3Ul
mot, *møren, mørot.
Muelig, mågeleg(o), *likleg; *værog.
«Ingen v. ,ting«, »alle væroge slag».
,ka nakon v. stad», D: paa nogetsomhelst
Sted. Neppe mueligt, ør-ve’nt (-vint,
-*vænt«). Alt mueligt, *alt, som til er.
Mueligens, -gvis, jfr. skal, skulde. »Om
så skal hænde*. »*Skulde han falle
ifra».
Muelighed, ra6, f., ut-vZe^fe), m., nia^le^.
LlcaiXo), in., -liest, f. M. for (Udsigt
til), von, f.; (til Forbedring), f.
Der er ingen M. for det, er rK6.
laust.
Muffe (eng. muff, holl. moffe), jfr. væv
lunz, m., o: Pulsvante. Efter Molb.
ær Muffediser hos almuen (dansk) =
Pulsvanter.
Muge (stusse, at), måke(o), ar, skjøre (-te).
»M. snø«. >M. el. skjøre fjoseU. Gl. n.
moka. Sy. mocka, måka. Dy. *måkster
(o), m., o: nialcinA ( ©fufning med
Skovl"), shslinF, f. Jfr. Skuffe.
Mugge (aaéen $anbe), mugge, m.>
mugga, f. Sy. mugg. Jfr. lugge.
Muggen, *muggen (moggen), *u’l (sv. -’-
ul, ulen), ulna(d), *fuken (*fyken), læg
na(d) (e), gina’, *kasen, sana’. Jfr.
møgla’(y), *fara’ (»fardad«), *hy-vaksen.
M., lidt, «bunke-brænd. M. Masse,
jfr. Masse. M. Smag, kasne-smak, m.,
dynkje-s. Damp, StM of m. Masse,
fu’k, m. «?« (jfr. gl. n. fiiki, Stank).
Muggenhed, mug’, n., mugge, m., møgle
(y), f., ulke, f., ulning, f., *faune, f.
*føjne, f. Se Skimmel. ©mag af M.,
inGZle-3nali^), m. Mk. *dunlie-smal!, o i
lidt muggen S.
Mugne, mogne(ar), sjældnere mugne(ar),
<^nhe, ar? iny^le^); (faa ond ©mag
el. Lugt, om Kjpd, Fist; surne), sine(ar),
såne, ar, ulne, ar (urne), læ’gne(e), ar
(lågne, o), ka’sne, ar.
Mnk (Lyd), muk’, m., knyst, m., pist, m.
«Inkje ejn p. !«
Mukke, mukke(ar), *påte(o), *påkke, o
(*pukke), gny (-dde), kny (-dde), *knyste,
kyte (-te), låte (— le’t), knatte (— knat’),
*manne, *mjarre, musse(ar), *kald-griae
— grejn), rjote — raut), tråsse(ar). Jfr.
Mumle, Knurre.
Mukken, mjaning, f., marin, n., mukking, f.
Jfr. Knur.
Mukkert (holl. moker), klubbe, træ-hammer ;
slægge.
9KuI, se Muggenhed, Skimmel.
Mulat (af mulus, Muldyr; eg. Blanding,
ligesom Muldyret er 81. af Hest og Wselj,
halv-sort, h.-hvit (avlet av sort og hvit);
sort- el. inOllcdlanciln^ (også om Zambo.
Sambo, o : barn av neger og mulatinne).
Mestitser skulde da hete rødblandinger
og Terceroner, Kvarteroner tre-blandinger,
fir-bl. el, og næst-, lys- el. hvit-bl.
H. P
. S.
Muld^ mold, f. (Fr. L3.). Gl. n. mold.
Mk. »svart som hejlag jord«, o : fort
som M. Art af M., -mylde, f., mold
slag, n. «Raud-, svart-, sand-mylde«.
Dcekning med M., mylding, f. Med
M. fceftrø, jfr. ajtulbe. I M. skjule
(Kornet), mylde (-e), molde, ar. Blive
tttfølct med M., molde seg ut. Saa
Mulden er doekket (om Ager meb Korn
spirer), *mol6-tZeKt.
Muldllgtig, *molden. Jfr. -agtig.
Muldblandet, *molden.
Mulde (bryde Jordklumper), måle(o), ar.
Av *måle, m., Smule (jfr. Smuldre);
(str^ Jord paa Sneen om Vaaren),
molde, mylde (-e), mæle(e), ar. Jfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
