Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nationaldragt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 Nationaldragt — Naturaliekabinet.
synd, folke-lyte. Jfr. folkesot, o : National?
syge. H. D.
Nationaldragt, lands-buna(d), in. Lm.
Nationaleiendom, folke-eje. H. D. Jfr.
-eje i ene-, Lam-, sær-eje.
Nationalfest, lands-, folke-fæst, -højtid,
Jfr. Fest.
Nationalforsamling, folke-nævn (H. D.),
folke-råd. Molb.
Nationalgarde, borger-væpning.
Nationalgardift, folke-hirdman. Lm.
Nationalgjoeld, riks- (»Btats«’)32el6, lan
dets g.
Nationalisere og sferinø, se Naturalisere
og -slltion.
Nlltionalitet, folkelighet, folke-ejendomme
linnet, folke-egenhed (Molb.), folke-enhet,
folke-*lynde, n,, -*kynde, n. (-kynd, f.),
-^Il^nne, n., t^ad-la^ (G. A. K.), tjod
skap (I^nn.), folkeskap (Lm.), *lands-lyd,
m. (I^m.). Mk. og folke-sjæl (H. I).,
Birkedal), -ånd, -personlighet. Om tjod
siger I. Aasen: I enkelte nyere Skrifter
er ,,Tjod" anvendt for «Nation"; saa
ledes ogfaa: tjodleg, adj. national;
Tjodssap, m. Nationalitet ; Tjodlag, n.
National-©fyaralteer.
Nationalitetsfplelse, tjod-lynde(Lm.), folke
kænsle ?
Nationalitetsids, folkelivs-tanke. H. D.
Nationalkaratter, folke-lynde, n. (Lin.),
tjod-lag, n. Lm. Se Nationlllitet.
Nationalkirke, hjem-kirke (Fr. Roll), folke
kirke.
Nationalkonvent, lands-, folke-ting?
Nationalreprcrfentant, folke-ful’mægtig ?
folke- el. lands-ombud, -ombudsman.
Jfr. Reftrcrsentant.
Nationlllselvstcendighed, tjod-frelse, n. Lin.
Nationalstik, ly(d)ske, f., lands-vis, f., -sed,
in. Mk. lydske, f. ær egentl.: Skik for
et Selflab, et Folk, en Nation (Lyd, m.)
og saaledes et meget nfytttgt Ord".
Nationalstolthed, folke-kryhet, *-storlæte, n.
Jfr. Stolthed.
National^>konom [o: Lcerer, Forfatter i
Statsøkonomi), riks-hushålder ?
Nationalpkonomi, riks-, land-hushåldning,
samfunds-h, Dagbl. (d.).
%lat\b, fød, infød ; ophavlig, oprindelig,
naturlig.
Nativitet, fødsel ; æt ; fødsels-time ; skæpne,
lagna(d), in. Stille Ens N., læse hans
fræmtid, lagnad, i stjærnerne(s stilling i
hans fødselstime). Jfr. Horostop.
Natkllppe, n«lk(7), IN. (li^lik. nellik). Eg.
n. s., men finnes og i sv. og d. *.
Natlig, *natleg.
Nat(te)ravn (Caprimulgus), kvældknar, m.,
nat-ramn, m. Også som *natfugl, m.,
om En, som fcrrdes meget om Natten.
Natrium, i Natron. 3e 6eite
ar6.
Natron, 23ke-lut, lut-321t.
Nattearbeid, nat-3t0(6), f.
Nattefrieri, nat-laup, n., n)Nl’-^anF, in.,
? : natlige Beftg paa Staldloftet (Hjcel
len) eller hos en Kjcrreste".
Nattegammel, -*næt’ (isammensætn.: *ejn
nNt, tvi-, tri-næt’).
Natteleie (Liggested, Natteherberge), natte
læge(e), f., n.-lægje, n.
Nattely, hus, n. om natten, natte-nZerdNr^.
Nattelyber, *nat-laupar.
Nattelsberi, utpa-^an^, m.
Natteophold (Overnattelse), nat-sto(d), f.
Jfr. Natteleie.
Nattero, natte-kvild, f.
Nattestaaet (?), *natte-sta(d)en (-ste’en, 2 :
som har stat natten over). Jfr. natte
leF)en, o: eg. natteligget.
Nattestfli, nat-sto(d), f.
Nattescede (at man sidder oppe om N.),
*natte-sæte(e), n., oppe-sæte, f.
Nattevandrer (somnambulus, Spvnvandrer),
sdvn-gænger? (bedre: -ganger, *-gangar).
Nattevaagen, nattevakter, m.
Natur (jfr. ©genffao, Seflaffenfeeb ; Sind,
Gemyt), n^ttur, f., — finnes i *, som i gl.
n. nattiira, likeså *nåtturleg, *-kunnig
(hos I. Aas. sat som uægte ord); lag,
n., kynd, n., mynd, f., medfed, med
skapt lag, gjærd, f., drift, lyst; (Til
bMlighed), to, n., lag, n.; (Art, Stnlæg,
naturlig Egenstab), hejman-fylgje, f. (jfr.
Begavelse), 3NX3’, m., givnad, m. «Vanen
er den andre givnaden*, »Det vil kvar
sin givnad fylgjec (el. »si natur fylgje»).
•Givnaden gjæng øver tukti*. Naturen
(alt bet Skabte), skapningen, m., skapar
værket, n., skapnings-v., verden, den syn
lige el. sanselige v.; (ben ffa&enbe Kraft),
skaparen, skaper-kraften, *skapar-magti, f.
N», Ottb, u-givnad, m., u-kynde, n. Jfr.
Vanart, Art, Anlceg, Egensiab. Af ond
N., vond-kyndt, *-]yndt. N.. Lands.
lands-lag, n. Det er den samme N.
jfr. »det er sau’ i same skin’e. Finde
passende til sin N., [*natture. Jfr.
Pasfende.
Natura: i (in) natura, i varer (ikke i
penger el. arbejd).
Wainval, naturlig.
Naturalia, medfødde egenskaper og
ævner; naturlige ting, krav, gærninger;
også = Naturalier. In puris natur»
libns, aldeles naken, i Adams »dragt«,
i ren naturstand (H. P
. S.), o : naken
(d. ns^en).
Naturaliekabinet el. -Kammer, samling
av natur-legemer, av natur-ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
