Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nichtswürdig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nichtswiirdig — Nobel. 539
NlichtswNrdig, uværdig, uduelig, då(r)lig,
skarveleg. Jfr. Pjalt, Dpgenikt, Lumpen,
Nedrig, Nederdrcrgtig.
-lid, mis-unnelse, åv-und, f. (ov-). Nid
ær i * am, Befijoemmelse ; Fortroed,
Mrgrelse.
Nidsuld, *åvundsam, åvund-sjuk.
Nidifikation, redebygging (-gning).
Nid(d)ing, niding, m., skamløjse, f., ære
løs person, avskum, udyr, utskud ; jfr.
ukjure, f., trol, n., asen; (rcrd Pers.),
stakkar, kryp, in., krejst, m. (Gnier),
jfr. Gnier. Se og Skarv.
ittbtngøbaab, «voerk, u-gærning, *nidings
værk.
KtbingsfDab, spe-vise, f., s.-kvad; («sjel
den») *nidvise.
iiibtnggfljptb, se Avindsstjold.
Nidkjcer (skinsyg), *mis-tryggen, *åbryen,
*åvundsjuk,*åvundsam, *svartsjuk ; (ivrig),
*an’, *annig, ansam, drivande, strævsam;
stræng, hård, stri(d). Jfr. Ivrig, laloux.
Nidkjcerhed, *åbryskap, svartsykje, f., mis
trygn, f.; ansæmd, f., ansæme, f., ån’(o),
f., ihuge, m., strænghet, hardhet. Jfr.
Iver.
Slibff, avindsyk (*åvund-sjuk), *trejsk;
(gnieragtig, karrig), *ni(d)sk, *niten, »na
nøjten, *gnekjen, *blå, *sår, *mat-s. Jfr.
Karrig, Gnieragtig, Gjerrig.
Nidfkhed, *nauda’dom, tigl, n., *tigling,
in2ts2lnet (efter *matsår), *nidingskap.
Nidstrift, skam-skrift, spe-s. ? I likhet med
skam-ord, n., o: forncermel. Ord, spe
ord, o: Spotteglose.
Nidvers, nid-vers, n.? spe-v.? Jfr. Nid
strift.
Nidvise, nid-vise, f. Jfr. Spot, Spotte-.
Niece, dio(6e)l- el. 3V3tel-6attel-. (Gl. fr.
niepse, lat. neptis).
Niende, *niande.
Nigromant (for Nekromant, o: egentl. Lig
spaamand), sorte-kunstner. I * håves
svarte-kunst, m. Om -ner se Kunstner.
NigroMllNti, sortekunst, spådom ved hjælp
av onde ånder. Meyer. Jfr. Besvcrrgelse,
Nihilisme. intetn^-IZere ? (L. K. D.),
tvi(v)l (L. K. D.), tvile-syke? nægtelse
av udødeligheten ; jfr. vantro, mishåp,
håpløshet, vonløjse, f.
Nihilist, vantro(ende), som i gudel. ting
ingen tro har, — som ikke hører til
noget tro3la^ (»»partl«), lritZenicer; gud-
nægter.
Nihilistisk, vantro, *vantruen, mistroisk.
Se og Nihilist.
Nik, nik’, m.
Nikke (i Sj^vne), duppe(ar), duve(ar); dubbe.
V. L.
!iffcbtt!le, jfr. Gliedermand.
Men, *nikking.
9Hføtttt, tobaks-olje (grunæmnet i tobakken ?
svævande, døjvande, o : «narkotisk»,
æmne).
Nilometer, nil-måler.
Nilotifl, nil-, i, av Nilen.
Nimbus, stråle-krans ; nel^en>^lan3 el. -skin
(Molb.); glans, højhet.
Nippe, jfr. Nappe; (plulke), pitle(ar), nuppe
(ar), pese(ar), neppe, y (-te). Nippe til,
munse(ar). N. til sig («de, om Fisk el.
Spdyr), suge — saug).
Nippet: Det var paa N., d. v. *på
hækta, *på dasken; »det gjek ejn høg
gang« ; »det var hæt’ om det» ; «det stod
hæt’ etter det« ; *ved det («det var ved
di, at han skulde dottet»). Gl. n. hætta,
Fare.
Nips, Nippes, sta’s, små-stas, -pynt, mote
stas, -pynt, kvinfolk-stas.
Nisse, nis1, m., tofte(u), m., t.-kal, m.,
trln-voi’, m., t.-kal, *Fal(6)-vor’, tomte,
m., t.-gubbe, in., båkke(o), m., tølta
bonde. Jfr. Støtte, Bufemand.
Nisse, at, *tusle (gå sagte, liste sig om
kring).
Nisus, stræv, drift.
Nital, *nie-ta’l.
Nitid, ren, renlig, pæn, net, pyntelig,
ordentlig.
Nitrogen, salpeter-æmne (-,,stof").
Nitrum, salpeter.
Nitrps, salpeter-»håldig*.
Nit(t)e, blind-lod? (lod, som ikke medfører
vinning).
Slitte (et ©øm), nykkje (-te), njo’e(— nau’V
nedje, v — nødde), nuve — nauv),
nåe(o), nådde(o), neje (-de), H. L. Jfr.
Klinke. Mk. nZ,6(c»), n., o: den ind-
Irutnmebe Spids af et SM". Isl.
hnoå, n.
Niveau (Nivåa), va(t)n-pas; vatn-ret flate,
jævn flate (d.). L. K. D. IN. Mtd,
i (jævn)højde med, jævn- el. va(t)n-ret
med? (Gl. fr. liveau, lat. libella, av
libra, Vandvcegt, Vaterpas).
Nivellement, højde-måling? like-stilling,
utjævning.
9ii&U(l)ere, måle stigningen (ved hjælp av
va[t]npas); jævne (grunnens stigning og
fal), jævnmåle (H. L.); (uegentl.), jævne,
utj. (samfundet, trykke alt det risende,
o : fremragende, ned til en vis fDelles
-n»)6e for alt el. alle).
Nivellering, stignings-måling, jævn-måling
(L. K. D-); (veg.), utjævning, likestilling,
-deling (f. e. av stand med stand, av
livets goder).
Nivellgr, højde-, stignings måler ?, samfunds-
jævner? likhet-man.
Nobel, ædel, ædelmodig, ypperlig, op
høiet, *herleg, værdig, ærog (ærig), høj-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
