Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Ny ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544 Ny Nyre
land, o: nylig opbrudt Ager; -bryggjad
(Dl), -bræd, o : nytjceret (eg. nysmeltet);
-dr^t’, o: n. opbrudt (Vei), -bygd, f.,
o: nylig bebygget Egn; -bygd, o: nylig
bygget; -bær, som nylig har baaret(Ko);
-bære, f., -bøling, m., En, som nylig er
boslll = nyboling — burejsing, m.;
-6rle^en(e), 2: nydragen; -dræpen(e),
o: Nylig drcebt; -fallen (Snp), -faren,
1. n. reist, 2. n. befaren (Vei): -fiken,
2: nysgjerrig; -nkne, f., jfr. Nysgjerrig-
Ijeb ; -funnen ; -fZe^en, e (nv-iien el.
-ti^en), o: glad over noget nyt; -fælle,
n., 2: ny Hcendelse; -fZen^en(e), o: nyl.
faaet; -fød’; -gift; -grod’, 2: nyl. grpn
net el. dcekket med Grces (Jorden); -grøde,
n., o: nyGrcesvcezt (se og nyt af Aaret) ;
-na^en(o), o: nyl. huggen; nying, m.,
2: lidet Baal paa aaben Mark (jfr.
Baal, Blus, Ild); -klipt (©au);
-kvat’, o: nylig stibt; -kveM, 2: nylig
tcenbt; -låde(o), m. = hå (se Efterstckt):
nylejk, o: 9ifyb,eb; ny-mark, f., 0: nyl.
indhegnet Mark (se Jordstykke) ; -måla(d),
o : nylig malet; -måte, se Mode ("etter
nv-maten, nv-matens?, o: efter Moden);
-mænning, m., se Begynder o^lcerling;
-pw)^<l; -re^6’, nyl. tilredet; -ru6’, nyl.
ryddet; -rune (u = o), m., nye Skud
af Trceer; -runnen, o: nyl. oprunden;
-røjnd, 2: nylig forsagt; -såd’, nylig
saaet el. tils.; -sila(d) (Melk); -skapad
(-skapt); -skåren(o); -slægjen, e (Skil
ling; Eng); ’Zprotten, n. udsftrungen;
-takt, nyl. tcekket, -tamd, 2: n. tæntmet;
-tvZe^en, e, 2: nyl. vasket; -vaknad; -vigd,
d: nyviet; vvrke(^), n.; -vZerka6(e), nyt
tilvirket; -Zemnin^e), m., 2: Begynder i
en Kunst.
Ny, 5e Nymaane.
9J^J)C, njote — naut — nåte’, o ; njøte»
nyte), *n©jte; få, opna; take (»t. seg
ejn sup, ejn lur«) ; (spise, drikke), *nøjte,
*tære; (forlyste fig), *kose seg, nåsse(o)
seg, nøre seg (jfr. Gotte sig Ved). »Du
nejter for litet». Dy. stor-, små-nøjten,
ov-nøjten. N. Noget af, smake (av).
»Eg tek ikkje s. det*. N. el. bruge
ligelig, *prise. Mk. p. n^6i, 2: holde
hpit mod Vinden for at have stort Rum
at drive paa. Pr. læggjeme, 2’. lpbe
af al Magt. Pr. maten, 2: cede dygtigt.
Pr. somaren, u, o: gaa tyndklcrdt el.
barfobet.
Nydelig, *IZekker, *fin, nau(6).f.. *n.-vak
ker, *n.-god; yndeleg, søt, *koseleg.
N. Pige, fin taus.
Ultybelfe, *njoting (Lm.) ; tæring, f.; ka
sing, f., jfr. nøring, f., nørsle, f.; moro,
f., trøjskap, m., morskap, hu-ro (d. *,
H. D.), s2Zl,a(6) m. og f., f.-skap, m.
hugnad, m. Jfr. Fornoielse.
Nyden, n^otin^, f.; (af Mad og Drikkes
nøjting, f.
Nyere: den n. Tid (mods. Oldtiden), ny
tiden. Gl. Gr., Ingem., Fr. Bfd., H. ES
Nyfsdt Barn, ny-føding, m., strå-barm
n., rejvling, m., *rejve-barn; hejdning;
m. (hejding). Som i hejdnings-hår, n..
-hud, f. Eg. übøbt Barn. Jfr. Spcrd’
barn. (I Forhold til lordemor), ljos-ban
(-Ban^, -6atter, o).
Nygifte, *ungfolk. N. Kone, som gaar ti
Kirke i en vis HMidsdragt, etter-drud, f
Nyhed (forn Egenstab), nylejk, m.; (ny^
indtruffen Begivenh.), ny-hænde, n., -hæn
ding, f., -fælle, n. N—der, *nyt (»få
vete, højre, frette, spørje nyt«); nye på;
fund, nydannelser, Sted, som titan be
fuger for at hore N., kynne-hus: »de
hadde han sit k.«, 2 : fine Efterretn. (fra);
SSegjcprltg efter at hore N., *tidend-fus
9i))sumattift, se Humanistisk.
Nyt (hastigt Drag el. Ryk), nyk’, m. Jfr
nykkje, o: nappe fmaat og baftigt.
Nykker (n. f. Nnck, holl. Nucke), vi’m, n.
låt(o), llte(o), IN. (gl. n. lota, 2lnfalb>
mas, nyk’, m., særheter, luner; vis
bænde, e, n., femor(i), f. pl., snyg’, in
(barne-s.). Jfr. Griller; Indfald. Me«
N., *lunot, *lunefængen, e, låtot(o)
*nykkot, *vimen. Mk. og *masot, maser
(2: som idelig har noget at bede, trygl»
om), *3rillot. Have N., *vinie; *grill«
(»«let gr. i nanoin, o), *vasle, *prime-
Gaa efter egen N., vedre(ar), *vime
*vimre, *vingle, *våme, tulle. Jfr. Blindt
hen gaa.
Nylig, *nylege, *nyst, *om dagen, *i-3ta(<l
(H. Sch.), -nyomstundom, *i sin’, hær
sin’, *på nyom belom, i ; ny-, f. e. ny
bygd, -fød.
Nymaane, nv, n. (gl. n. ny), mots. ne(d)ar
*måne-tændring, m.-skifte, n.
Nymfe, halv-gudinne, kvinnelig vætte, vætte
(dal-, træ-, skog-, eng- osv.) ; fager ung
kone ; brud ; usædeligt kvinfolk.
Nymfeuw, -fceum. bade-hus (for kvinner)
Nymfoman, inan-kat (H. F. Evald, H. D.)
*gute-galen (-»li«).
Nymfomam, man-galskap. Skal i * iblan
hete katte-sot. I. Aasen nar. katta(r)
sykje om «Brunst, Parringsdrift".
9tymfcea, punge, f. Se Aakande, Vandlilie
Nynne, ""nulle, *sulle, *tralle, *mulle
«tulle, *lulle. N. en Melodi, *røste
*han gjek og r. og sang».
Nype, se Hybentorn, Torn.
Nyproeget, ny-slagen, n.-myntet. T. —
pragt.
Nyre, nyre, *n., rv^a-n^re, nvra (fl. nyra)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
