Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nære Næse
546
så nær, 2: nogenlunde; take seg nær,
o : gri&e sig an. »Han tok seg dæ så
nær», 2 . alvorlig. *Gå for nær ejn ting,
o: benytte ben for meget. *3nakke eM
for nær, 2 : gaa En for ncer i sin Tale.
Noer ved Haanden, nNn6e3. N.
ved at fUbe (^binbe), *nær-komen. N.
lommen (om Tid), åt-leden(i’), nær-leden
(2: nceften udlpben), "°nserkomen. Mk.
»d’er alle like nær», 2: alle har lige
Adgang. «Han var sen6a like nær», 2:
lige langt fra Maalet. Mk. også : *nær
buen, 2 : nceften fcerbig (jfr. Frugtsomme
lig); n.-bygd, o: b. for tcrt; n.-6^up(B^)
= tvær-d., mots. *utgrun’ ; *n.-fæl t, o:
ncerligg., let tilgjangelig ; n.-gangande,
2: ncergaaende, paaatrcengende (også
NXI-^an^kl, gl. n. nZergon^ull) ; n.-gil
6ra(t), 2: farligt; n.-gjeten (n.-^aten, o),
o : nceften gjcettet, nær ved det Rette;
n.-grændt; n.-hændeleg, 3: nær Ved
Haanden; n.-nZ3n6es (Adv.), 2: nær ved
H. (også n.-håndom, gl. n. nærhendis);
8.-kjømd, 2: som ncrsten trcrffer el. passer
til noget; n.-komen, o: kommen nær til
til et vist Maal: 1. ncesten fcerdig (med
et Arbeide), 2. ncesten blottet el. lens
(for visfe Midler), 3. ncesten haablps
(af Npd el. Sygdom), 4. ncerved at fpde
(= nærbuen, om Kvinder), 5. fnart ud
lpben (om Tid) ; n.-kone, se lordemoder ;
n.-sjåog, ncerseende; meget sparsom, kar
rig; n.-skyld (gl. n. nåskyldr), 0 : nær
besicegtet; n.-sæt, 2: ncrrstillet; n.-s«kjen,
2 : ncergaaenbe, paatrcengende (sv. * nar
soken); n.-trejt, 2 : forhalet til det yderste ;
n.-værande, e (gl. n. nåverandi), n.-være,
n., 2: Ncervcerelse.
Ncere, *nære, *føde, ale (— ol — ale’),
levje(i’), ar ; (om Ild M. M.), *n«re (på) :
»n. på varmen». N. sig, *berge seg,
levje 8. 9t, fig for, (ikke) *klare sig
for, leve for (myg, fluer m. m.). N.
Hal», Sbibl, bære h., t., kænne h., t.
Nære brukes ikke i billedlig mening i *.
Bel nemt, op-matad(d) (f. e. om fisk),
vel alen. Vanskelig at nære sig i (om
Tid, Sted), *hard-fød\
Noerende (f^erig, kraftig, om Madvarer),
*matleg, mætteleg, *mat-god, mat
in»ken(v); styrkjande, styrkjeleg, *dyg
dig, *dyg. Mk. 6yssleM, Nceringskraft.
Ncergaaende, nær-sokjen, at-35k. hejmsleg,
-hålt(o), *snækjen, *nærgangande ; (glubfi,
om Dyr, ifcer Rovd.), *skj», Gl. n.
Bkce6r, 2: skadelig, Jfr. Paatrceng.
Ncergaaenhed, å-klev(i’), n.; (ved Ord).
snækje, f. Mk. klive in på, 2 : forurette.
Se og Anmasselse, Dbergreb.
Nlerhed (kort Afstand), nserlejk, m. (nær
mone, u, m.).
Ncerig, om sig («lian er så om sig»), *som
nejter seg, *s. n. på (til) ; *med godt
nærings-vet(i), n., *n©jten.
NceriNg, føde, f., levemåte(i’), m. (også i
sv. * og d. *), ut-kome, f., vælfærd, f.;
(Forsyning), matvæ’g(e), m. (»i mat
vægen«, 2: med Hensyn til Maden);
(indbringende Virksomhet», Handel, Haand
vcerk), jfr. leve-vej, opnal6, n., ophælde,
n. (gl. n. uppheldi), nærings-drift, -vej,
næring, f. Jfr. Underholdning. Der er
liden N. i J>cn Mad, «liten mon, 1.
magt, 1. måt’, 1. mat-mon. Udsigt til
at finde N., *mat-vo’n.
9?omnø3brttø, se Ncering.
Ncrringsbruger, nærings-drivende.
Nleringslss, jfr. *vondt føre leve-måten.
Noeringsstof, føde-æmne (H. D., sy. fodo
åmne); (Kraft), most(u), f. Jfr. sy. must,
Saft.
Nceringsvid : som har godt N., *mat-vi’s.
9tør¥one (lordemoder), *nær-kone, *ljos
mor, *strå-mor.
Ncerliggende, *hitarleg.
Ncermelse (til Land, Fistens), inseg(i), n.
Noerwere, «Meste, næmare, -maste (nem
mare, nimare, nåmare), *nærre, *næst.
Sv. * namer, namst, nemare, -maste. 91.
bringe, næme(ar). Ofteft" næme seg,
nærre seg, o: nærme sig. N., -mest
mod Bygden, ©pen, Fjorden, *hejmre
hejmst-: «Hejmre- el. hejmste-been,
-gar(d)en, -hagen», mots. *fræmre-:
»f.-garden, -dalen» osv. Jfr. og *hejm,
hejme, mots. *fram, framme. Den Nlrr°
meste i en vis Orden, *næste-man.
Paa det 91., *mest (sy. mest), *på det
næmaste, *til kalle. «Han er mest vak
sen». »D’er avgjort, te’ kalle». «Tunna
er mest lu1’«.
NcersyNt, *nær-synt, *star-blind.
Ncervcerelse, nNI-vZere, n., *ve6-V2ere. Gl.
n. vi<sværi.
9lce§, næs(e), n. N., lj*it, hu’k, m. N.,
iibet, smalt, næs-od’, m. 91., rund
aøttgt, hstit, klub, m. Mk. *næs-(næsje-)
t2N3())e, m., o: Tange, som gaar ud
fra et N., og næs-(næsje)-od’, ben yderste
Spids af et N.; *n^e, o: bjcerge sig
(eg. naa frem til et N., jfr. »e^n skal
først ro føre næste næs««); næsje, f.,
o: lordtunge; næsjot(e) og *næsot, o :
fuld af N>: nN8.121,6, o: Halvp. Be
boer of et N. el Indbygg. «f et Di
strikt, fsm hedder Noes, næsing(e), m.,
næs-bue, m., -bygding, -gjælding, -sok
ning, -væring.
Ncese, nase. f., nås(o), f., fl. naser. Gl. n.
nos. Mk. nase-bejn, -bi* m., 2: meget
stcerk Kulde; -båre(o), f., -dråpe(o), m.,
2: Ncesedryp-, -du’k, m., 2: Lomme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
